Styrket klientrådgivning med økonomi- og ledelsesstyringsværktøjer
| Type | Kursus |
| Kursuslektioner | 7 |
| Standardpris | 6.450 kr. |
| Medlem af Danske Advokater | 5.300 kr. |
Priser er ekskl. moms |
27. oktober 2026 09.30 - 16.30 | |
Danske Advokater, Valencia Vesterbrogade 32 1620 København V |
Kurset har til formål at udvide din juridiske rådgivning med et økonomisk og ledelsesmæssigt perspektiv. Du får en introduktion til den overordnede begrebsramme for virksomheders økonomi- og ledelsesstyringssystemer og en forståelse for, hvordan forskellige styringsmekanismer anvendes afhængigt af virksomhedstype, marked og strategiske mål.
Undervisningen dykker ned i de centrale regnskabs- og økonomibegreber og giver dig indsigt i, hvordan resultatopgørelse, balance og likviditet hænger sammen og kan anvendes som beslutningsgrundlag. Du arbejder med økonomisk værdiskabelse på kunder og produkter samt med budgettering som et centralt redskab til både planlægning og opfølgning.
Derudover får du viden om finansielle og ikke-finansielle præstationsmålinger og deres rolle i ledelsesstyringen – herunder hvordan målinger relaterer sig til kunder, processer og medarbejdere. Kurset behandler også organisering i forskellige typer ansvarscentre og giver dig forståelse for, hvordan økonomisk styring og måling kan understøtte ledelsens beslutninger.
For at sikre høj relevans opfordres du til at tage udgangspunkt i en konkret klient eller din egen forretningsmodel. Gennem cases og øvelser får du praktisk erfaring med at anvende værktøjerne, så du kan omsætte viden direkte til din rådgivningspraksis.
På kursusdagen går vi i dybden med:
begrebsrammen for økonomi- og ledelsesstyringssystemer
hvad det vil sige at tænke økonomisk og træffe økonomiske beslutninger
budgettering som økonomi- og ledelsesværktøj
finansielle og ikke-finansielle præstationsmålinger
måling af økonomisk værdiskabelse på kunder og produkter
organisering i ansvarscentre og økonomisk styring heraf.
Underviser

| Type | Kursus |
| Kursuslektioner | 7 |
| Standardpris | 6.450 kr. |
| Medlem af Danske Advokater | 5.300 kr. |
Priser er ekskl. moms |
27. oktober 2026 09.30 - 16.30 | |
Danske Advokater, Valencia Vesterbrogade 32 1620 København V |

Relaterede kurser