Tvangsauktioner i praksis

I alt 7 kursuslektioner
Praktisk information
Type
Kursus
Kursuslektioner
7
Standardpris
6.450 kr.
Medlem af Danske Advokater
5.300 kr.
Priser er ekskl. moms
30. april 2026 09.00 - 15.30
HjulmandKaptain - Aarhus Nørrebrogade 34-36 8000 Aarhus C
Få en grundlæggende og praktisk indføring i, hvordan du behandler og gennemfører en tvangsauktion.
Du får en grundlæggende forståelse for retsplejelovens regler om tvangsauktion over fast ejendom og bliver i stand til at håndtere en tvangsauktionssag.
På kurset får du:
indsigt i hvordan du gennemfører en tvangsauktion
viden om kravene til auktionsbegæring og salgsopstilling
forståelse for centrale begreber som afværgefrist og rekvirentsalær
kendskab til afholdelse af auktionsmøder og beregning af salærer
praktiske eksempler og skabeloner, du kan bruge i din hverdag.

Indhold

Kurset giver dig en samlet introduktion til arbejdet med tvangsauktioner, og du lærer om hele auktionssagens forløb fra foretagelse af udlæg, kravene til auktionsbegæringen, afholdelse af vejledningsmøde, forberedende møde og selve auktionsmødet.

Du lærer, hvad du skal se efter, når en ejendom besigtiges, og hvilke oplysninger der skal være med i annoncer og salgsopstilling. Du lærer også om beregning af salærer og sikkerhedsstillelse, hvordan selve auktionen foregår, og hvordan sagens sluttes i forhold til fogedretten ved oprettelse af auktionsskøde.

Desuden berører vi tvangssalg og tvangsauktion over andelsboliger samt frivillig auktion over fast ejendom.

Undervejs får du konkrete eksempler på dokumenter og beregninger, der styrker din forståelse for de praktiske aspekter.

På kursusdagen går vi i dybden med:

  • begrebet tvangsauktioner

  • udfærdigelse af auktionsbegæring

  • vejledningsmøde og forberedende møde

  • advokatbeskikkelse

  • afværgefrist

  • kravene til salgsopstillingen

  • besigtigelse af ejendommen og annoncering

  • afværgelse/tilbagekaldelse af en auktion

  • rekvirentsalær og sikkerhedsstillelse

  • Afholdelse af auktionsmøde og ny auktion

  • alternativt opråb – særskilt/samlet opråb

  • opråb i størstebeløbet

  • hammerslagsaftale

  • håndtering af tvister

  • samtykkeerklæring

  • auktionsskøde

  • tvangssalg af andelsboliger

  • frivillig auktion over fast ejendom.

 

Kurset udbydes i samarbejde med Djøfs Kurser og Uddannelse.

Underviser

Preben Veng
Skifteretschef
Retten i Århus
Preben har mere end 25 års erfaring fra domstolene med behandling af nærmest alle domstolenes sagstyper og har i flere omgange været chef for Skifteretten i Aarhus. Siden marts 2019 har han været chef for både fogedretten og skifteretten ved Retten i Aarhus. Preben har siden 2014 fungeret som underviser både eksternt og internt ved domstolene og har tidligere været fagredaktør på Fuldmægtigen vedrørende insolvensretlige afgørelser. Preben er medlem af Konkursrådet.
Fint kursus. Preben har en stor faglig viden, og han er god til at formidle.
Tidligere deltager
Målgruppe
Advokater, advokatfuldmægtige, administrative medarbejdere og andre, der skal forberede eller medvirke ved tvangsauktioner.
Carina Noer Larsen
Kursuskoordinator
Danske Advokater
Carina koordinerer kurser og uddannelser til advokater og administrative medarbejdere.

Relaterede kurser

Kontakt os