Strategisk bevisførelse i civile sager

I alt 7 kursuslektioner
Praktisk information
Type
Kursus
Kursuslektioner
7
Standardpris
6.450 kr.
Medlem af Danske Advokater
5.300 kr.
Priser er ekskl. moms
17. september 2026 09.00 - 16.00
Danske Advokater, Valencia Vesterbrogade 32 1620 København V
Retssager vindes på faktum. Beviser er det vigtigste redskab i din værktøjskasse. Derfor skal du være sikker på, at du kender alle aspekter af bevisretten – fra bevisbyrde og dokumentbevis til vidneafhøring og syn og skøn. På dette kursus får du et praksisnært og strategisk blik på bevisførelsen med afsæt i både teori, retspraksis og dommerens perspektiv.
På kurset får du et solidt greb om bevisretten og indblik i reglerne fra en erfaren dommer med fortid som advokat og procedør. Du styrker din evne til at tilrettelægge en målrettet bevisstrategi og til at vurdere, hvilke bevismidler der reelt bringer din sag stærkest i mål.
På kurset får du:
et opdateret overblik over bevisretlig teori og praksis
indsigt i strategiske overvejelser om bevisbyrde og bevisets styrke
viden om dokumentbevis, vidnebevis og syn og skøn i praksis
redskaber til at håndtere edition, bevissikring og bevisoptagelse
kendskab til nyeste retspraksis på området.
Indhold

I civile retssager er det sjældent juraen alene, der afgør udfaldet. Det er beviserne. Derfor er en bevidst og strategisk tilgang til bevisførelse afgørende for din gennemslagskraft i retten.

Kurset giver dig en grundig og praksisnær gennemgang af de centrale bevisretlige spørgsmål. Vi ser blandt andet på, hvem der bærer bevisbyrden, hvornår bevisbyrden kan skifte, og hvilke krav der stilles til bevisets styrke. Du får indblik i, hvordan bevisretlige overvejelser bør integreres i din sagsstrategi – allerede fra sagens indledende fase.

Vi arbejder med dokumentbevisets rolle og vægt, herunder hvordan dokumenter bedst fremlægges og anvendes strategisk. Du får desuden indsigt i reglerne om frembringelse af bevis, herunder edition hos parter og tredjemand, samt mulighederne for bevissikring og isoleret bevisoptagelse forud for sagsanlæg.

Syn og skøn behandles med afsæt i de nugældende regler i retsplejeloven, herunder de ændringer, der bygger på Retsplejerådets betænkninger. Vi ser også på sagkyndig bevisførelse i civile sager, herunder brugen af sagkyndige erklæringer og abstrakt skøn.

Endelig gennemgår vi vidnebeviset – herunder tilrettelæggelse af vidneafhøring og spørgsmålet om retten til at afhøre vidnet først – samt de forskellige bevismidlers egnethed og relative styrke. Undervejs inddrages nyeste retspraksis.

Dagen giver dig indsigt i:

  • bevisretlig teori og praksis, f.eks. spørgsmål om, hvem der bærer bevisbyrden, skift af bevisbyrde og kravene til bevisets styrke
  • sagsstrategi baseret på bevisretlige overvejelser
  • dokumentbevis
  • frembringelse af bevis, f.eks. gennem edition hos parter eller tredjemand
  • bevissikring og bevisoptagelse forud for sagsanlæg
  • syn og skøn, herunder de nugældende regler i retsplejeloven baseret på Retsplejerådets betænkninger
  • sagkyndig bevisførelse i civile sager, sagkyndige erklæringer og abstrakt skøn
  • vidnebevis, herunder vidneafhøring og retten til at afhøre vidnet først
  • forskellige bevismidlers egnethed og styrke
  • nyeste retspraksis på området

Kurset udbydes i samarbejde med Djøfs Kurser og Uddannelse.

Underviser

John Larsen
Dommer
Retten i Roskilde
John Larsen er dommer ved Retten i Roskilde og behandler alle typer civile sager og straffesager. Han er medlem af Dommerforeningens fagudvalg for civilproces og har deltaget i udarbejdelse og revision af vejledningen om behandling af civile sager ved byretterne, ligesom han underviser heri på kurser for bl.a. advokater. John har tidligere arbejdet som advokat ved Kammeradvokaten og været ansat på Proces og Kriminalret på Juridisk Institut ved Aarhus Universitet.
Målgruppe
Advokater, advokatfuldmægtige og andre jurister, der arbejder med retssager, f.eks. i en faglig organisation.
Carina Larsen
Kursuskoordinator
Danske Advokater
Carina koordinerer kurser og uddannelser til advokater og administrative medarbejdere. Desuden bistår hun Danske IT-advokater.

Relaterede kurser

Kontakt os