Incitamentsordning

I alt 7 kursuslektioner
Praktisk information
Type
Kursus
Kursuslektioner
7
Standardpris
6.700 kr.
Medlem af Danske Advokater
5.900 kr.
Priser er ekskl. moms
27. maj 2026 09.00 - 16.00
IDA Conference Kalvebod Brygge 31 1560 København V
Du kommer igennem et involverende kursus, der veksler mellem oplæg, dilemmaøvelser, refleksion og erfaringsudveksling.
Lær at forstå og håndtere bonus- og aktieaflønningsordninger og de ansættelsesretlige problemstillinger, der er knyttet til forskellige former for incitamentsordninger.
På kurset får du:
overblik over centrale incitamentsformer som bonus, medarbejderaktier og warrants
grundforståelse for den ansættelsesretlige ramme
forståelse for fordele og ulemper ved de forskellige ordninger
indsigt i, hvordan du sikkert navigerer i tvister
praktiske eksempler og cases
Kursets indhold og forløb:
 

På kurset får du en robust forståelse af en vifte af forskellige incitamentsordninger med udgangspunkt i aktieoptionsloven, funktionærloven og aftaleloven.

Du lærer, hvilke problemstillinger der knytter sig til at udarbejde incitamentsordninger, hvordan du fortolker og arbejder med eksisterende ordninger, og hvordan du håndterer de udfordringer, der kan opstå.

Vi samler trådene fra den ansættelsesretlige vinkel, og du får inspiration og konkrete greb til fortolkning og det løbende arbejde med eksisterende ordninger og værktøjer til at håndtere tvister om incitamentsordninger.

Det skal du gøre før kurset:

Før kursusstart har du mulighed for at deltage i en survey. Her får du mulighed for at fortælle om dine erfaringer, og hvad du oplever som vanskeligt inden for håndtering af incitamentsordninger.

Surveyen bidrager til, at du reflekterer over dit arbejde og dine udfordringer på området. Den hjælper samtidig underviserne med at tilpasse kurset til dine og de andre deltageres behov. Som forberedelse læser du også enkelte udvalgte materialer.

Grundlæggende og praktisk indsigt i incitamentsordninger:

På kursusdagen kommer du igennem de forskellige typer af incitamentsordninger og får indsigt i de mekanismer, der bliver anvendt i de forskellige ordninger. Du lærer fordele og ulemper ved modellerne i konkrete situationer. Du kommer også igennem de ansættelsesretlige problemstillinger, der knytter sig til fratrædelsessituationen.

Dagen giver dig:

  • en grundforståelse af incitamentsordninger, herunder bonus, medarbejderaktier og warrants

  • et fundament for bedre at rådgive om og arbejde med forskellige incitamentsordninger

  • redskaber til at håndtere tvister og fortolkningstvivl

  • viden om typiske faldgruber og tvistepunkter.

Undervisere

Kristine Friis Nolsø
Head of global HR Legal
Rambøll Danmark A/S
Kristine er advokat hos Rambøll Danmark og har mere end 15 års erfaring med rådgivning om alle aspekter inden for arbejds- og ansættelsesretten. Hun har stor erfaring med håndtering af vanskelige personalesager, herunder fratrædelsesaftaler, samt internationale ansættelsesforhold og virksomhedsoverdragelse. Kristine har også beskæftiget sig med ansættelsesretlige problemstillinger i forbindelse med forskels- og ligebehandling, offentlig ansættelsesret, udarbejdelse af og rådgivning om incitamentsordninger samt tvisteløsning.
Jonas Enkegaard
Partner
HortenDahl Advokatpartnerselskab
Jonas er advokat hos Skau Reipurth og rådgiver danske og internationale virksomheder, offentlige myndigheder og organisationer om alle aspekter inden for arbejds- og ansættelsesretten – både i forholdet mellem virksomheden og den enkelte medarbejder og vedrørende kollektive overenskomster. Særligt er Jonas specialiseret i medarbejderforhold i forbindelse med virksomhedsoverdragelse, direktørkontrakter og udarbejdelse af aftaler vedrørende medarbejderes ansættelsesforhold.
Målgruppe

Du arbejder med ansættelsesret, HR, ’rewards’ eller lignende. Du beskæftiger dig med incitamentsprogrammer og ønsker en bedre grundforståelse af de forskellige aflønningsmodeller. Du vil gerne navigere sikkert i fortolkning, rådgivning og tvister omkring incitamentsordninger.

 

Kurset er relevant for dig, uanset om du rådgiver på medarbejdersiden eller arbejdsgiversiden.

Relaterede kurser

Kontakt os