Registrering af arbejdstid - nye krav
Fra den 1. juli 2024 skal vi alle til at registrere, hvor meget vi arbejder. Kurset giver dig indblik i, hvordan arbejdsgivere kan håndtere registrering af medarbejdernes arbejdstid systematisk og i compliance med de nye krav.
Udbytte: På kurset får du indsigt i reglerne i arbejdstidsdirektivet, de nye lovkrav og de konsekvenser, det kan medføre og værktøjer til at håndtere kravene om registrering af medarbejdernes arbejdstid
- lovens hovedelementer og de nye krav til arbejdsgiverne
- lønmodtagernes rettigheder og pligter
- betydningen af aftaler om jobløn uden højeste arbejdstid
- selvtilrettelæggere’ – hvad der gælder for dem
- konsekvenser for ansættelseskontrakterne
- hviletidsbestemmelser, 11-timersreglen og 48-timersreglen, som lovforslaget har til formål at sikre bliver overholdt
- fravigelsesmuligheder i relation til kollektive overenskomstaftaler om arbejdstid
- undtagelsesmulighederne for visse medarbejdere
- rådighedsvagters arbejds- og hviletid
- arbejdstid og hjemmearbejde.
Du kan tage kurset alene, men du kan med fordel vælge også at tilmelde dig kurset ’Håndtering af løse ansættelsesformer’, som vi holder samme sted og dag (om eftermiddagen). Tilmelder du dig begge kurser, får du en samlet rabat på 1.400 kr.
Kurset holdes i samarbejde med Djøfs Kurser og Uddannelser.
Rami Christian Sørensen
Advokat
Rami er advokat hos Business Danmark og rådgiver om løn- og ansættelsesvilkår, herunder opsigelser og fratrædelsesaftaler og har omfattende undervisningserfaring inden for praktisk ansættelsesret, offentlig personalejura og persondata, ligesom han gennem en årrække har været ekstern lektor i arbejdsret på Aarhus Universitet. Han har tidligere været advokat hos Bech-Bruun og gennem 19 år advokat og juridisk chef i Djøf. Rami er certificeret voldgiftsdommer og fungerer som sådan i private voldgiftssager på det ansættelsesretlige område. Han har ført adskillige retssager ved landsretterne, sø- og handelsretten og Højesteret.
Du arbejder med ansættelsesforhold i det offentlige eller i en privat virksomhed. Du kan også være ansat i en faglig organisation.
Tid og sted
23. sep. 2024 kl. 09:00 - 12:00
Pris: kr. 3.800,00
Medlemspris: kr. 3.300,00
Priser er ekskl. moms
IDA Conference
Kalvebod Brygge 31
1560 København V
3 kursuslektioner