Velkommen  

Artikler og værktøjer

Kurser

Kursusbeskrivelse

Facebook LinkedIn Twitter Gem i din kalender 2024-09-23 09:00:00 2024-09-23 12:00:00 Europe/Copenhagen Registrering af arbejdstid - nye krav (ej tilmeldt) Registrering af arbejdstid - nye krav, Tilmeld på: https://danskeadvokater.dk/Default.aspx?ID=22318&Subject=SubjectA&Loginbox=true&ProductID=PROD3193 IDA Conference - Kalvebod Brygge 31, 1560 København V Udskriv

Registrering af arbejdstid - nye krav

Fra den 1. juli 2024 skal vi alle til at registrere, hvor meget vi arbejder. Kurset giver dig indblik i, hvordan arbejdsgivere kan håndtere registrering af medarbejdernes arbejdstid systematisk og i compliance med de nye krav.


Udbytte: På kurset får du indsigt i reglerne i arbejdstidsdirektivet, de nye lovkrav og de konsekvenser, det kan medføre og værktøjer til at håndtere kravene om registrering af medarbejdernes arbejdstid


Kursusbeskrivelse
De nye lovkrav om tidsregistrering af arbejdstid skal træde i kraft den 1. juli 2024. 
 
På kurset får du en gennemgang af de nye lovkrav, og vi ser nærmere på de udfordringer, som mange arbejdsgivere har med at leve op til loven, fx i forhold til at tilrettelægge og registrere arbejdstiden. Udfordringerne gælder også i høj grad for de mange medarbejdere, der i dag ikke registrerer deres arbejdstid, men skal gøre det fremadrettet.  
 
Det vigtigste for mange arbejdsgivere er, at opgaverne bliver løst – ikke hvornår. På det danske arbejdsmarked er der ikke tradition for den systematiske registrering af arbejdstid, som loven radikalt ændrer på nu. På kursusdagen kommer du hele vejen rundt i reglerne og de udfordringer og løsninger, som arbejdstidsregistrering fører med sig. 
 
Dagen giver dig indsigt i: 
  • lovens hovedelementer og de nye krav til arbejdsgiverne
  • lønmodtagernes rettigheder og pligter
  • betydningen af aftaler om jobløn uden højeste arbejdstid
  • selvtilrettelæggere’ – hvad der gælder for dem
  • konsekvenser for ansættelseskontrakterne
  • hviletidsbestemmelser, 11-timersreglen og 48-timersreglen, som lovforslaget har til formål at sikre bliver overholdt
  • fravigelsesmuligheder i relation til kollektive overenskomstaftaler om arbejdstid
  • undtagelsesmulighederne for visse medarbejdere
  • rådighedsvagters arbejds- og hviletid
  • arbejdstid og hjemmearbejde. 

Du kan tage kurset alene, men du kan med fordel vælge også at tilmelde dig kurset ’Håndtering af løse ansættelsesformer’, som vi holder samme sted og dag (om eftermiddagen). Tilmelder du dig begge kurser, får du en samlet rabat på 1.400 kr.

Kurset holdes i samarbejde med Djøfs Kurser og Uddannelser. 
Underviser
Rami Christian Sørensen

Rami Christian Sørensen

Advokat


Rami er advokat hos Business Danmark og rådgiver om løn- og ansættelsesvilkår, herunder opsigelser og fratrædelsesaftaler og har omfattende undervisningserfaring inden for praktisk ansættelsesret, offentlig personalejura og persondata, ligesom han gennem en årrække har været ekstern lektor i arbejdsret på Aarhus Universitet. Han har tidligere været advokat hos Bech-Bruun og gennem 19 år advokat og juridisk chef i Djøf. Rami er certificeret voldgiftsdommer og fungerer som sådan i private voldgiftssager på det ansættelsesretlige område. Han har ført adskillige retssager ved landsretterne, sø- og handelsretten og Højesteret.

Henvendt til

Du arbejder med ansættelsesforhold i det offentlige eller i en privat virksomhed. Du kan også være ansat i en faglig organisation. 

Pris og praktiske oplysninger

Tid og sted

23. sep. 2024 kl. 09:00 - 12:00

 

Pris: kr. 3.800,00

Medlemspris: kr. 3.300,00

Priser er ekskl. moms

 

IDA Conference
Kalvebod Brygge 31
1560 København V

3 kursuslektioner



Kursus Danske Advokater
Kursus | 33 43 70 00 | kursus@danskeadvokater.dk


Kontakt

Danske Advokater afholder kurser og uddannnelser inden for de fleste privat- og erhvervsretlige emner. Kontakt os, hvis du har spørgsmål vedrørende et kursus.

Læs mere…

33 43 70 00