Velkommen  

Artikler og værktøjer

Kurser

Kursusbeskrivelse

Facebook LinkedIn Twitter Gem i din kalender 2024-11-07 09:00:00 2024-11-07 16:00:00 Europe/Copenhagen Arbejdsskadesager og den nye reform (ej tilmeldt) Arbejdsskadesager og den nye reform, Tilmeld på: https://danskeadvokater.dk/Default.aspx?ID=22318&Subject=SubjectG&Loginbox=true&ProductID=PROD3207 IDA Conference - Kalvebod Brygge 31, 1560 København Udskriv

Arbejdsskadesager og den nye reform

Vær godt forberedt, når den største reform af arbejdsskadesystemet i 20 år træder i kraft. Bliv klar til at behandle arbejdsskadesager efter nye regler og på helt nye måder.


Udbytte: Du får indsigt i baggrunden for arbejdsskadereformen, overblik over de nye regler og samspillet med erstatningsansvarsloven, offererstatningsloven og andre relevante snitflader og redskaber til at sagsbehandle fra dag ét, når reformen træder i kraft.


Kursusbeskrivelse

Den nye arbejdsskadereform er den største ændring af systemet i årtier. Forarbejderne er på mere end 400 sider og indeholder så store ændringer af systemet, at ingen, der arbejder med området, kan undgå at måtte en tur på skolebænken eller gennemgå et hårdt selvstudie.


Belyst fra både skadelidtes og skadevolders perspektiv tager vi dig igennem reformens største ændringer og gør dig klar til at sagsbehandle, dagen efter at reformen er vedtaget.


Dagen giver dig:

  • overblik over reformen og konsekvenserne for din sagsbehandling
  • et detaljeret kendskab til de nye regler om uddannelsesgodtgørelse og årslønsberegning samt begges samspil med erstatningsansvarsloven
  • indsigt i de nye regler om søgsmålsfrist, reglerne om voldsskadeforsikring for visse arbejdspladser og de andre nye regler for området
  • viden om, hvordan de forskellige regler implementeres og kommer til at fungere med erstatningsansvarsloven, og hvad vi forventer bliver afklaret ved domstolene de første år. 


Kurset holdes i samarbejde med Djøfs Kurser og Uddannelser. 
 

Underviser
Christina Neugebauer

Christina Neugebauer

Advokat, Partner


Christina Neugebauer er specialiseret i erstatnings- og forsikringsretlige sager samt procedure. Hun har bred erfaring fra ledende danske advokatfirmaer og har arbejdet som nævnsmedlem i Patientskade- og lægemiddelskadeankenævnet, beskikket hertil af Indenrigs- og Sundhedsministeriet. Christina er medforfatter til flere bøger om personskade og er en erfaren underviser og en meget erfaren foredragsholder på området. Christina er medindehaver af advokatkontoret Samuelsson Neugebauer og Partnere.

Leif Hove-Donbæk

Leif Hove-Donbæk

Advokat og teamleder


Leif er leder af HK Danmarks arbejdsskadeafdeling. Han har deltaget i arbejdet med udarbejdelsen af den nye arbejdsskadesikringslov siden 2020. Leif har undervist de sidste fem år på Københavns Universitet i erstatningsret, og han er forfatter til bogen ’Personskade – sådan sikrer du dig den erstatning, du har ret til.

Henvendt til

Kurset er henvendt til ansatte i et forsikringsselskab, ved en fagforening, på et advokatkontor eller i en offentlig myndighed. Måske er du arbejdsskadebehandler, sagsbehandler, jurist eller advokat.

Pris og praktiske oplysninger

Tid og sted

7. nov. 2024 kl. 09:00 - 16:00

 

Pris: kr. 6.200,00

Medlemspris: kr. 5.200,00

Priser er ekskl. moms

 

IDA Conference
Kalvebod Brygge 31
1560 København

7 kursuslektioner



Kursus Danske Advokater
Kursus | 33 43 70 00 | kursus@danskeadvokater.dk


Kontakt

Danske Advokater afholder kurser og uddannnelser inden for de fleste privat- og erhvervsretlige emner. Kontakt os, hvis du har spørgsmål vedrørende et kursus.

Læs mere…

33 43 70 00