Velkommen   (0 lektioner)

Det sker i branchen

Her kan du læse om personer og begivenheder i branchen – eksempelvis ansættelser, jubilæer, runde fødselsdage, møder, arrangementer, receptioner, fusioner osv. Vi hører gerne fra dig, hvis du har en relevant nyhed, og vi beder i den forbindelse om samtidig at modtage skriftligt samtykke til at bringe nyheder, der indeholder personoplysninger.


02-06-2009
Ny leder af Forum Advokater

Advokat Flemming Keller Hendriksen tiltræder som managing partner i Forum Advokater.
 
Flemming Keller Hendriksen skal lede Forum Advokater i stedet for direktør Leif Kierkegaard, der har valgt at søge nye udfordringer.
 
Flemming Keller Hendriksen, der er 41 år, er erhvervsadvokat med speciale i selskabsretlig rådgivning. Han er uddannet i Danmark som advokat og økonom (HD(U)), og i England som solicitor of the Supreme Court of England and Wales. Flemming Keller Hendriksen er National Representative for Danmark i European Lawyers Association (ELA). Han er medlem af en række bestyrelser og er forfatter til bogen "Bestyrelsesansvar - vurderingsmetode og målestok" og til en lang række faglige artikler om især skatteret og bestyrelsesansvar, ligesom han er chefredaktør på Forum Advokaters elektroniske tidsskrift Lovorientering.
 
Flemming Keller Hendriksen vil fortsat virke som advokat og engelsk solicitor ved siden af stillingen som managing partner.
 
Flemming Keller Hendriksen har igennem en årrække været leder af Forum Advokaters erhvervsafdeling og ansvarlig for firmaets internationale advokatsamarbejde i CICERO League of International Lawyers. Flemming Keller Hendriksen fører virksomheden videre med særlig vægt på hovedområderne erhvervsret, privatret og inkasso, og vil fortsat arbejde meget målrettet med firmaets internationale relationer. Dette arbejde indebærer blandt andet, at Forum Advokater til efteråret vil være vært for et stort internationalt advokatmøde i Roskilde og København.
 
Samtidig er Forum Advokaters bestyrelse udvidet, så den nu består af partnerne Karen Kaufmann, Viggo Bækgaard, Svend Raether, Erik Øvlisen, Flemming Keller Hendriksen, Kenneth Tygesen og Allan Ohms (formand).


 

Nyheder

KURSER

Stine Rosenkilde
Stine Rosenkilde | Kommunikations- og webkoordinator | 33 43 70 22 | sro@danskeadvokater.dk


Kontakt

Stine er webredaktør på Danske Advokaters hjemmeside og hjælper desuden specialforeningerne med at udarbejde nyhedsmails og med at opdatere deres hjemmesider. 

 

Hun er ansvarlig for Danske Advokaters nyhedsmail og opdaterer vores medlemssystem. 

Læs mere…

Kontakt Stine Rosenkilde på tlf.

33 43 70 22