Velkommen   (0 lektioner)

Det sker i branchen

Her kan du læse om personer og begivenheder i branchen – eksempelvis ansættelser, jubilæer, runde fødselsdage, møder, arrangementer, receptioner, fusioner osv. Vi hører gerne fra dig, hvis du har en relevant nyhed, og vi beder i den forbindelse om samtidig at modtage skriftligt samtykke til at bringe nyheder, der indeholder personoplysninger.


08-10-2012
Advokat Mads Gierding fylder 60 år



Advokat Mads Gierding fylder 60 år søndag den 14. oktober. Mads Gierding blev cand. jur. på Københavns Universitet i 1979, blev advokat i 1982 og opnåede møderet for Højesteret i 1989. Mads Gierding er ikke mindst kendt af mange årgange advokatfuldmægtige, idet han gennem atten år har undervist i retssagsbehandling på de obligatoriske advokatfuldmægtigkurser. Via dette arbejde har han været med til at få indpodet i fremtidens advokater, at procedure og retssagsbehandling er et kerneområde inden for advokatvirket. Et synspunkt, der også er sat i højsædet i Mads Gierdings virke som partner i Advokatfirmaet Lund Elmer Sandager, som han har været en drivende kraft i at få etableret som et af de større københavnske advokatkontorer. Professionelt har Mads Gierding bl.a. interesseret sig for finansiel leasing og har ydet rådgivning til finansielle virksomheder herom. Han har herudover især rådgivet hovedaktionærejede virksomheder med etablering, køb og salg, retssager, generationsskifte mv. Mads Gierdings karriereforløb og interesser er i øvrigt ikke ganske sådan, som man normalt ser dem beskrevet for advokater. Han har tidligere arbejdet på fabrik i Tyskland, og studierne blev finansieret gennem et job som flyttemand. Når Mads Gierding ikke er i gang med andre normalt fysisk krævende aktiviteter i hjemmet eller sommerhuset som bl.a. kløvning af brænde, går han på jagt med sin kære hund, men dog aldrig på en sådan måde, så det griber ind i, at han troligt sidder til samtlige FCK’s hjemmekampe. Han har gennem mange år været aktivt medlem af og i bestyrelsen for Erhvervsklubben Kjøbenhavn, der støtter ungdomsarbejdet i KB. Mads Gierding er gift med Hanne Pilgaard og har 2 børn og 2 børnebørn.

 

Nyheder

KURSER

Stine Rosenkilde
Stine Rosenkilde | Kommunikations- og webkoordinator | 33 43 70 22 | sro@danskeadvokater.dk


Kontakt

Stine er webredaktør på Danske Advokaters hjemmeside og hjælper desuden specialforeningerne med at udarbejde nyhedsmails og med at opdatere deres hjemmesider. 

 

Hun er ansvarlig for Danske Advokaters nyhedsmail og opdaterer vores medlemssystem. 

Læs mere…

Kontakt Stine Rosenkilde på tlf.

33 43 70 22