Velkommen   (0 lektioner)

Det sker i branchen

Her kan du læse om personer og begivenheder i branchen – eksempelvis ansættelser, jubilæer, runde fødselsdage, møder, arrangementer, receptioner, fusioner osv. Vi hører gerne fra dig, hvis du har en relevant nyhed, og vi beder i den forbindelse om samtidig at modtage skriftligt samtykke til at bringe nyheder, der indeholder personoplysninger.


01-11-2013
Lars Apostoli indstilles til højesteretsdommer

Partner hos Kammeradvokaten/ Advokatfirmaet Poul Schmith, advokat Lars Apostoli, indstilles til at prøvevotere i Højesteret. En tilfredsstillende prøvevotering vil medføre udnævnelse til højesteretsdommer. Prøvevoteringen finder sted i januar 2014, og Lars Apostoli stopper derfor hos Kammeradvokaten pr. 1. januar.

 

Lars Apostoli startede sin karriere i Justitsministeriet i 1986. To år senere blev han udstationeret som advokatfuldmægtig hos Kammeradvokaten/
Advokatfirmaet Poul Schmith. Da han efter endt udstationering vendte tilbage til Justitsministeriet i 1990, fortsatte han samtidig sit arbejde i advokatfirmaet. I 1992 ophørte Lars Apostoli sin ansættelse i Justitsministeriet og arbejdede herefter udelukkende som advokat hos Kammeradvokaten/ Advokatfirmaet Poul Schmith, hvor han blev partner i 1998.

 

Lars Apostoli har især været beskæftiget med skatteret og procesret, og han har bl.a. ført flere hundrede retssager, herunder mere end 100 højesteretssager. Sideløbende med sit arbejde som advokat har han også undervist i skatteret, dels på universitetet, dels på en række kurser udbudt af Danske Advokater.

 

Vi ønsker Lars Apostoli tillykke med indstillingen.

 
kommentarer

 

Nyheder

KURSER

Stine Rosenkilde
Stine Rosenkilde | Kommunikations- og webkoordinator | 33 43 70 22 | sro@danskeadvokater.dk


Kontakt

Stine er webredaktør på Danske Advokaters hjemmeside og hjælper desuden specialforeningerne med at udarbejde nyhedsmails og med at opdatere deres hjemmesider. 

 

Hun er ansvarlig for Danske Advokaters nyhedsmail og opdaterer vores medlemssystem. 

Læs mere…

Kontakt Stine Rosenkilde på tlf.

33 43 70 22