Velkommen   (0 lektioner)

Det sker i branchen

Her kan du læse om personer og begivenheder i branchen – eksempelvis ansættelser, jubilæer, runde fødselsdage, møder, arrangementer, receptioner, fusioner osv. Vi hører gerne fra dig, hvis du har en relevant nyhed, og vi beder i den forbindelse om samtidig at modtage skriftligt samtykke til at bringe nyheder, der indeholder personoplysninger.


12-03-2014
Stor advokatfusion i Hillerød


August Jørgensen Advokater i Hillerød og Munk|Hartz Advokater i Frederiksværk fusionerer den 1. maj 2014. Fusionen er ikke blot en styrkelse af to markedsledende advokatkontorer i Nordsjælland, men også en bekræftelse af tendensen i retning af større advokatenheder, lyder det fra partnerne.


Den 1. maj 2014 fusionerer advokatfirmaerne August Jørgensen Advokater i Hillerød og Munk|Hartz Advokater i Frederiksværk, som begge har over 40 års dybe rødder i den nordsjællandske advokatbranche. Fusionen sker på baggrund af længerevarende strategiske overvejelser fra begge kontorer, og Lars Marcus Pedersen, partner og advokat (H) i August Jørgensen Advokater, ser adskillige fordele ved at slå sig sammen under én paraply:


- Fusionen kommer både advokater og klienter til gode i form af øget vidensdeling og specialisering på kontoret. Vi dækker nu Nordsjælland fra Halsnæs til Hillerød og kan tilbyde erhvervsklienter i hele Nordsjælland den rådgivning, vi igennem 40 år har bygget vores forretninger på. Samtidig bevarer vi vort fokus på rådgivning af private klienter.
 

Lokal forankring gør forskellen
August Jørgensen Advokater er kendt for deres markante position nord for København og i det nordsjællandske, og ifølge Lars Marcus Pedersen er lokal og regional forankring nøglen til succesfuld advokatbistand. For som advokat skal man ikke bare være god til paragrafferne – man skal i særdeleshed også have et fintmasket, lokalt netværk inden for det offentlige og i det private erhvervsliv. På dette område er de to kontorer et godt match:
 

- Lone Munk Jensen og Mogens Hartz fra Munk|Hartz Advokater er dygtige jurister med en rigtig god klientportefølje i det lokale erhvervsliv, og de har en meget omfattende indsigt i lokale forhold i Halsnæs-området. De arbejder med integritet over for faget og på et højt etisk niveau, hvilket er værdier som August Jørgensen Advokater altid har sat i højsædet. Vi matcher med andre ord hinanden rigtig godt, fortæller Lars Marcus Pedersen.
 

Specialiseret rådgivning i ét hus
Det samlede advokatkontor kommer til at fortsætte under navnet August Jørgensen Advokater og tæller i alt 12 advokater og 19 administrative medarbejdere. Dermed fortsætter August Jørgensen Advokater som ét af regionens største advokatkontorer. Lone Munk Jensen, advokat (L) og partner i Munk|Hartz Advokater, er overbevist om, at vi vil se mere og mere centralisering i advokatbranchen i årene fremover:
 

- Advokatbranchen og de opgaver, vi sidder med, bliver mere og mere komplicerede, og derfor er det helt nødvendigt med større enheder, der har flere specialiserede kompetencer. For os jurister betyder fusionen, at vi får mere alsidig sparring med kolleger, og for vores klienter betyder det, at de nu får en meget bredere vifte af specialer tilgængelig i ét hus.


Ny adresse til nye tider
Som følge af fusionen flytter advokatfirmaet den 1. juni 2014 i nye og større lokaler i Hillerød, hvor der også er mulighed for yderligere udvidelse i
fremtiden.

Lone Munk Jensen pointerer dog, at Munk|Hartz Advokaters lokale forankring i Frederiksværkområdet ikke ændrer sig, selvom kontorets adresse flyttes til Hillerød.

- Mogens Hartz og jeg vil stadig være bosiddende i hhv. Frederiksværk og Hundested og fortsætte vores lokale engagement både professionelt og i fritiden, slutter Lone Munk Jensen.

 
kommentarer

 

Nyheder

KURSER

Stine Rosenkilde
Stine Rosenkilde | Kommunikations- og webkoordinator | 33 43 70 22 | sro@danskeadvokater.dk


Kontakt

Stine er webredaktør på Danske Advokaters hjemmeside og hjælper desuden specialforeningerne med at udarbejde nyhedsmails og med at opdatere deres hjemmesider. 

 

Hun er ansvarlig for Danske Advokaters nyhedsmail og opdaterer vores medlemssystem. 

Læs mere…

Kontakt Stine Rosenkilde på tlf.

33 43 70 22