Velkommen   (0 lektioner)

Det sker i branchen

Her kan du læse om personer og begivenheder i branchen – eksempelvis ansættelser, jubilæer, runde fødselsdage, møder, arrangementer, receptioner, fusioner osv. Vi hører gerne fra dig, hvis du har en relevant nyhed, og vi beder i den forbindelse om samtidig at modtage skriftligt samtykke til at bringe nyheder, der indeholder personoplysninger.


26-03-2014
Christrup-prisen går til Eigil Lego Andersen


Foto: Emil Ryttergaard


Advokat Eigil Lego Andersen modtager Christrup-prisen 2014 for i særlig grad at have vist evner og vilje til at føre civile retssager. Prisen på 50.000 kr. blev uddelt den 25. marts 2014 ved et arrangement hos advokatfirmaet Gorrissen Federspiel i Dagmarhus ved Rådhuspladsen i København.

 

Årets modtager af den prestigefyldte pris udmærker sig ved sin akademiske dristighed og omhyggelige forberedelse. Eigil Lego Andersen er en anerkendt advokat, der har ført over 40 sager i Højesteret. Han er respekteret for sin juridiske begavelse og forsvarer altid med største engagement sine klienters sager.

 

Tidligere modtagere af Christrup Prisen er advokat Sune Fugleholm (2006) og advokat Hans Severin Hansen (2009).

 

Priskomitéen består af følgende medlemmer: Kammeradvokat Karsten Hagel-Sørensen, landsdommer Svend Bjerg Hansen, landsdommer Kasper Linkis, advokat Søren Lyager, højesteretsdommer Thomas Rørdam og advokat Oluf Engell.

 

Kort om prismodtageren Eigil Lego Andersen

Eigil Lego Andersen er født i 1950 og blev jurist fra Københavns Universitet i 1975. Han blev advokat i 1978 og har siden arbejdet som advokat, siden 2012 i advokatfirmaet Nielsen Nørager. I 1988 erhvervede han den juridiske doktorgrad på disputatsen Gavebegrebet. Siden hen har han forfattet yderligere seks juridiske bøger og et stort antal faglige artikler. I 2009 blev han tildelt titlen adjungeret professor ved Copenhagen Business School og i 2014 ved Københavns Universitet, Center for Erhvervsret. Eigil Lego Andersen har en betydelig procedureerfaring inden for at bredt område, herunder for Højesteret, voldgiftsretter og Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol, hvor han for klagerne procederede sagerne, der fastslog, at eksklusivaftaler på arbejdsmarkedet er i strid med foreningsfriheden.

 

Kort om Henrik Christrup og Christrup-prisen

Henrik Christrup er født i 1936 og blev jurist fra Købehavns Universitet i 1959. Christrup begyndte sin karriere i Justitsministeriet, men har fra 1966 - 2006 lagt sit professionelle liv i advokatfirmaet Gorrissen Federspiel, hvor han var et meget værdsat medlem af firmaets retssagsgruppe. Christrup har ført adskillige højesteretssager, men særligt én vil bliver husket, nemlig ”Tvindsagen”, hvor Christrup fik slået fast, at domstolene kan tilsidesætte en lov vedtaget af Folketinget, og således medvirkede Christrup til præciseringen af, hvordan det danske samfund er indrettet. I anledning af Christrups 70-års fødselsdag i 2006 indstiftede Gorrissen Federspiel en pris, der med års mellemrum tildeles en advokat, der i særlig grad har vist evner og vilje til at føre civile retssager. I dag er Christrup fortsat i fuld juridisk vigør og er tilknyttet advokatfirmaet Johan Schlüter.
 

Gorrissen Federspiel stiftede Christrup Prisen i 2006 som en hyldest til advokat Henrik Christrup, der utvivlsomt er en af sin generations førende procedører. Prisen blev stiftet i anledning af hans 70-års fødselsdag.

 

Christrup Prisen er en hæderspris for advokater, hvor en komité bestående af en dommer fra Højesteret, Østre Landsret og Vestre Landsret og tre advokater udpeget af Advokatrådet efter forslag fra advokaterne udpeger prismodtageren.

 
kommentarer

 

Nyheder

KURSER

Stine Rosenkilde
Stine Rosenkilde | Kommunikations- og webkoordinator | 33 43 70 22 | sro@danskeadvokater.dk


Kontakt

Stine er webredaktør på Danske Advokaters hjemmeside og hjælper desuden specialforeningerne med at udarbejde nyhedsmails og med at opdatere deres hjemmesider. 

 

Hun er ansvarlig for Danske Advokaters nyhedsmail og opdaterer vores medlemssystem. 

Læs mere…

Kontakt Stine Rosenkilde på tlf.

33 43 70 22