Velkommen  

Det sker i branchen

Her kan du læse om personer og begivenheder i branchen – eksempelvis ansættelser, jubilæer, runde fødselsdage, møder, arrangementer, receptioner, fusioner osv. Vi hører gerne fra dig, hvis du har en relevant nyhed, og vi beder i den forbindelse om samtidig at modtage skriftligt samtykke til at bringe nyheder, der indeholder personoplysninger.

Horten har pr. 1. januar 2016 optaget advokaterne Ulrik Holsted-Sandgreen, Christian Kragelund og Annelouise Dalgaard Pedersen som partnere.

05-01-2016
Horten Advokatpartnerselskab opruster med tre nye partnere


Foto: Horten Advokatpartnerselskab

Horten har pr. 1. januar 2016 optaget advokaterne Ulrik Holsted-Sandgreen, Christian Kragelund og Annelouise Dalgaard Pedersen som partnere.

 

Advokatvirksomheden Horten, der med sine 223 medarbejdere er blandt landets største, styrker partnerkredsen. Tre nye partnere - Ulrik Holsted-Sandgreen med speciale i insolvens og rekonstruktion, Christian Kragelund med ekspertise inden for varemærker og domænenavne samt Annelouise Dalgaard Pedersen med speciale i udbudsret og statsstøtte -  skal være med til at underbygge Hortens position som førende full-service advokatfirma.

 

Ulrik Holsted-Sandgreen er specialiseret inden for insolvens og rekonstruktioner. Desuden rådgiver han virksomheder vedrørende kommercielle forhold. Ulrik har mange års erfaring med rekonstruktion af nødlidende virksomheder og står bag rekonstruktionen af flere større danske virksomheder. Han rådgiver også købere i forbindelse med køb af aktiver og aktiviteter fra insolvente virksomheder. Han kommer fra en stilling som partner i advokatfirmaet Plesner.

 

Annelouise Dalgaard Pedersen er specialiseret i udbudsret og statsstøtte, og har inden for sine specialer stor erfaring som rådgiver for både offentlige myndigheder og private virksomheder. Annelouise har særligt indgående kendskab til forsyningsvirksomheder og de praktiske og juridiske aspekter, som kendetegner disse. Hun blev udpeget til Berlingske Business Talent 100 i 2014.

 

Christian Kragelund har ekspertise inden for varemærker og domænenavne. Han rådgiver nationale og internationale klienter i komplekse, strategiske sager om etablering, vedligeholdelse og gyldighed og/eller krænkelse af immaterielle rettigheder. Han har særlig indsigt i rådgivning af internationale virksomheder om administration og komplekse IP-porteføljer.

sro
 
kommentarer

 

Nyheder

KURSER

Stine Rosenkilde
Stine Rosenkilde | Kommunikations- og webkoordinator | 33 43 70 22 | sro@danskeadvokater.dk


Kontakt

Stine er webredaktør på Danske Advokaters hjemmeside og hjælper desuden specialforeningerne med at udarbejde nyhedsmails og med at opdatere deres hjemmesider. 

 

Hun er ansvarlig for Danske Advokaters nyhedsmail og opdaterer vores medlemssystem. 

Læs mere…

Kontakt Stine Rosenkilde på tlf.

33 43 70 22