Velkommen   (0 lektioner)

Det sker i branchen

Her kan du læse om personer og begivenheder i branchen – eksempelvis ansættelser, jubilæer, runde fødselsdage, møder, arrangementer, receptioner, fusioner osv. Vi hører gerne fra dig, hvis du har en relevant nyhed, og vi beder i den forbindelse om samtidig at modtage skriftligt samtykke til at bringe nyheder, der indeholder personoplysninger.

Den 1. marts 2017 tiltrådte Anders Madsen Pedersen stillingen som kommerciel direktør for DAHL Advokatfirma.

20-03-2017
DAHL Advokatfirma opruster til fremtiden

Den 1. marts 2017 tiltrådte Anders Madsen Pedersen stillingen som kommerciel direktør for DAHL Advokatfirma.

 

Anders’ rolle bliver at sætte retning for og drive DAHL’s forretningsudvikling på tværs af afdelinger og geografiske lokationer. Ambitionen er at styrke DAHL’s værdiskabelse for nuværende og fremtidige kunder. Det skal ske gennem fokus på øget synergi mellem faglige kompetencer, øget innovation og kundeservice samt udvikling af nye rådgiverløsninger.

 

- Jeg ser frem til udfordringen. Hele branchen er under udvikling, og står overfor nye udfordringer, hvor jeg skal være med til at udnytte de potentialer, det også rummer. Hos DAHL bliver jeg, udover at være igangsætter, nu også en del af det lange seje træk, som jeg glæder mig til at se resultaterne af, udtaler Anders

 

DAHL Advokatfirma er et af landets største advokatfirmaer med speciale i erhvervsjura og med mere end 200 medarbejdere - heraf flere end 100 jurister. Firmaet har kontorer i henholdsvis Aarhus, Esbjerg, Herning, København, Randers og Viborg, og rådgiver klienter i hele landet uafhængig af geografisk placering.

 

- DAHL Advokatfirma er en virksomhed med en partnerkonstitution. Det er en model, hvor ledelsen har en hånd på kogepladen. Derfor er DAHL også en virksomhed, hvor engagementet og motivationen er høj, udtaler Anders om sin nye arbejdsplads.

 

Anders Madsen Pedersen, 34 år, er uddannet Cand. Merc. i strategi og ledelse ved Aarhus Universitet. Han har en baggrund som senior advisor og managementkonsulent ved Hildebrandt og Brandi, hvor han de seneste knap otte år har været rådgiver for topledelsen og direktionen i flere mellemstore og store internationale virksomheder. Han har sideløbende undervist, skrevet og formidlet om strategi og forretningsudvikling bl.a. gennem ansættelser som ekstern lektor ved Aarhus Universitet og ved Cengage Learning i London. Privat bor Anders sammen med sin hustru og tre børn i Viborg.

 
kommentarer

 

Nyheder

KURSER

Stine Rosenkilde
Stine Rosenkilde | Kommunikations- og webkoordinator | 33 43 70 22 | sro@danskeadvokater.dk


Kontakt

Stine er webredaktør på Danske Advokaters hjemmeside og hjælper desuden specialforeningerne med at udarbejde nyhedsmails og med at opdatere deres hjemmesider. 

 

Hun er ansvarlig for Danske Advokaters nyhedsmail og opdaterer vores medlemssystem. 

Læs mere…

Kontakt Stine Rosenkilde på tlf.

33 43 70 22