Velkommen   (0 lektioner)

Det sker i branchen

Her kan du læse om personer og begivenheder i branchen – eksempelvis ansættelser, jubilæer, runde fødselsdage, møder, arrangementer, receptioner, fusioner osv. Vi hører gerne fra dig, hvis du har en relevant nyhed, og vi beder i den forbindelse om samtidig at modtage skriftligt samtykke til at bringe nyheder, der indeholder personoplysninger.

Formanden for Danske Advokaters fagudvalg for strafferet og straffeproces, advokat Jørgen Lange, fylder 70 år den 27/3. I den forbindelse bragte Berlingske nedenstående:

28-03-2017
Jørgen Lange fylder 70

Formanden for Danske Advokaters fagudvalg for strafferet og straffeproces, advokat Jørgen Lange, fylder 70 år den 27/3. I den forbindelse bragte Berlingske nedenstående:

 

Jørgen Lange kom efter realeksamen i handelslære hos F. Bülow & Co. og tog højere handelseksamen fra Niels Brock. Han begyndte på HA-studiet på Handelshøjskolen i København, men hans interesse for advokatgerningen var vakt og han skiftede til jurastudiet på Københavns Universitet.

 

I 1975 blev Jørgen Lange kandidat og ansat som fuldmægtig hos landsretssagfører Henning Thune i Hvidovre og fik møderet for landsret i 1979. 1981 blev han associeret partner hos advokatfirmaet König, Homann, Homann, Korsø Jensen & Partnere og fik i 1984 møderet for Højesteret. Efter 14 år som partner i Moltke-Leth Advokater blev han i 2000 partner i Mazanti-Andersen Korsø Jensen, hvor han har sit virke i dag.

 

Jørgen Lange rådgiver primært danske virksomheder og civilpersoner inden for selskabsret, virksomhedsoverdragelse, ansættelsesret, køb og salg af ejendomme og finansiering heraf samt mangelsager ved fast ejendom. Han har tillige virket som voldgiftsdommer.

 

I 1993 blev han af Justitsministeriet beneficeret som offentlig forsvarer ved Københavns Byret, Østre Landsret og Sø-og Handelsretten i København. I den forbindelse har han bl.a. ført og fået medhold i en sag om udvisning ved Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol i Strasbourg, ligesom han har ført en række spektakulære straffesager, bl.a. »Sygeplejerskesagen« fra Nykøbing Falster.

 

I en årrække var han fast underviser og modulansvarlig på Advokatsamfundets obligatoriske efteruddannelse for advokatfuldmægtige i fast ejendom og finansiering og eksaminator ved advokateksamen.

 

Jørgen Lange er formand for og har været medlem af en række bestyrelser i danske virksomheder. I en periode på seks år var han medlem af Advokatsamfundets udvalg for selskabsret. Han er formand for Danske Advokaters fagudvalg for strafferet og straffeproces.

 

Endvidere er han medlem af Landsforeningen af Forsvarsadvokater, Foreningen af beskikkede advokater i København samt af Højesteretsskranken. I 2010 blev han udpeget som fast beskikket advokat i sager om konkurskarantæne ved Sø-og Handelsretten i København.

 

Jørgen Lange er gift med Helle Lange og de har to voksne døtre og fem børnebørn. I fritiden spiller han golf og bridge og dyrker sejlsport.

 
kommentarer

 

Nyheder

KURSER

Stine Rosenkilde
Stine Rosenkilde | Kommunikations- og webkoordinator | 33 43 70 22 | sro@danskeadvokater.dk


Kontakt

Stine er webredaktør på Danske Advokaters hjemmeside og hjælper desuden specialforeningerne med at udarbejde nyhedsmails og med at opdatere deres hjemmesider. 

 

Hun er ansvarlig for Danske Advokaters nyhedsmail og opdaterer vores medlemssystem. 

Læs mere…

Kontakt Stine Rosenkilde på tlf.

33 43 70 22