Velkommen  

Det sker i branchen

Her kan du læse om personer og begivenheder i branchen – eksempelvis ansættelser, jubilæer, runde fødselsdage, møder, arrangementer, receptioner, fusioner osv. Vi hører gerne fra dig, hvis du har en relevant nyhed, og vi beder i den forbindelse om samtidig at modtage skriftligt samtykke til at bringe nyheder, der indeholder personoplysninger.

HR-Chef Birgitte Eis og advokatassistent Lene Kristensen har begge 25-års jubilæum hos DAHL Advokatfirma den 1. august 2017.

21-07-2017
2 x 25 års jubilæum hos DAHL Advokatfirma

HR-Chef Birgitte Eis og advokatassistent Lene Kristensen har begge 25-års jubilæum hos DAHL Advokatfirma den 1. august 2017.

Birgitte Eis startede sin karriere hos DAHL som sekretær i inkassoafdelingen og fik senere ansvaret for afdelingen. Nu sidder Birgitte i en spændende stilling som HR-Chef, hvor hendes primære opgave er at tage vare på medarbejderstaben med alt, hvad det indebærer af forskellige opgaver.

 

Birgitte har gennem sin karriere taget forskellige kurser og uddannelser, som har ledt hende HR-vejen og givet hende muligheden for at arbejde med HR og udvikling hos DAHL Advokatfirma. Birgitte har været med i udviklingen af DAHL fra at være en lokal virksomhed til en virksomhed med kontorer i seks byer i Danmark.

 

Jeg har altid interesseret mig for at arbejde med mennesker og relationer og se, hvad det kan føre til, slår Birgitte fast i spørgsmålet om hvorfor hun har valgt at bevæge sig over i HR-verden.

 

Det er vigtigt, at der på en arbejdsplads er plads til at udvikle sig, hvilket både har stor betydning for mig personligt, samt for det arbejde jeg udfører. Det er med til at skabe glade medarbejdere, siger Birgitte efterfølgende.

 

Privat bor Birgitte i Viborg. I sin fritid er Birgitte en flittig løber, ligesom hun altid har været aktiv i forskellige foreninger. Lige nu er det posten som næstformand i Mødrehjælpen i Viborg der optager hende.

 

Lene Kristensen startede i 1992 som advokatsekretærelev hos DAHL Advokatfirma. Under sin tid hos DAHL har Lene prøvet kræfter med lidt af hvert i forskellige afdelinger. I dag arbejder hun som advokatassistent i afdelingen for skatte- og selskabsret, hvor hendes primære arbejdsopgaver er inden for generationsskifter og omstruktureringer, i tæt samarbejde med revisorer og kunder.

 

Jeg kan godt lide jura, altså at der er styr på reglerne – og at tænke kreativt ud fra kundens ønsker og behov samtidigt med at man selvfølgelig holder sig inden for lovens rammer, svarer Lene til spørgsmålet om hvorfor hun synes, det er spændende at arbejde hos DAHL. Derudover slår Lene fast, at man aldrig bliver færdiguddannet inden for jura, man bliver altid klogere, der kommer hele tiden nye input og lovgivninger, man skal forholde sig til. Jura er slet ikke tørt, som nogen måske forestiller sig.

 

Privat bor Lene i Lind med sin mand og tre børn. I fritiden er det håndbold, der optager Lene, hun har tidligere været meget aktiv i håndboldverdenen, både som spiller og træner.

 

Jubilæerne fejres ved to interne arrangementer hos DAHL Advokatfirma.

 
kommentarer

 

Nyheder

KURSER

Stine Rosenkilde
Stine Rosenkilde | Kommunikations- og webkoordinator | 33 43 70 22 | sro@danskeadvokater.dk


Kontakt

Stine er webredaktør på Danske Advokaters hjemmeside og hjælper desuden specialforeningerne med at udarbejde nyhedsmails og med at opdatere deres hjemmesider. 

 

Hun er ansvarlig for Danske Advokaters nyhedsmail og opdaterer vores medlemssystem. 

Læs mere…

Kontakt Stine Rosenkilde på tlf.

33 43 70 22