Velkommen  

Det sker i branchen

Her kan du læse om personer og begivenheder i branchen – eksempelvis ansættelser, jubilæer, runde fødselsdage, møder, arrangementer, receptioner, fusioner osv. Vi hører gerne fra dig, hvis du har en relevant nyhed, og vi beder i den forbindelse om samtidig at modtage skriftligt samtykke til at bringe nyheder, der indeholder personoplysninger.

Lotte Eskesen (Højbjerg, Aarhus), partner i advokatfirmaet Gorrissen Federspiel og formand for brancheforeningen Danske Advokater, fylder 50 år den 28. februar 2018.

27-02-2018
Advokaternes formand fylder 50

Lotte Eskesen (Højbjerg, Aarhus), partner i advokatfirmaet Gorrissen Federspiel og formand for brancheforeningen Danske Advokater, fylder 50 år den 28. februar 2018.

 

Lotte Eskesen har haft fart på gennem sin karriere og blev cand.jur. fra Aarhus Universitet i 1990 i en alder af blot 22 år. Samme år blev hun ansat i Justitsministeriets departement frem til 1993. Herefter startede hun hos advokatfirmaet Løber & Lauritsen, der seks år senere fusionerede med Gorrissen Federspiel. Dermed kan Lotte Eskesen ikke blot fejre sin 50 års fødselsdag i år, men også sit 25-års jubilæum.

 

Hun blev partner i 2002 og fik samme år Møderet for Højesteret. Lotte Eskesen supplerede sin kandidatgrad med en international juridisk mastergrad, LL.M, fra det tyske Ruprecht-Karls-Universität Heidelberg i 1995. Tre år senere blev hun ’Rechtsanwältin’ og opnåede dermed retten til at praktisere som advokat i Tyskland.

 

Hos Gorrissen Federspiel rådgiver Lotte Eskesen danske og internationale banker og virksomheder. Hun har desuden betydelig erfaring med retstvister og voldgift både som procederende advokat og som voldgiftsdommer. Siden 2014 har Lotte Eskesen været  formand for Danske Advokater, hvor hun sætter advokatbranchen og retspolitiske emner på den politiske dagsorden. Samtidig har hun stort fokus på den teknologiske udvikling i relation til advokatbranchens fremtid og udvikling. Lotte Eskesen er født og opvokset i Aalborg, hvor hendes forældre drev selvstændig virksomhed. Hun er gift med Søren Næsborg Jensen, der også er uddannet cand.jur. De bor i Aarhus sammen med deres datter på 12 år og søn på 16 år. Fritiden bruger Lotte Eskesen på sin store interesse for islandske heste. 

 
kommentarer

 

Nyheder

KURSER

Stine Rosenkilde
Stine Rosenkilde | Kommunikations- og webkoordinator | 33 43 70 22 | sro@danskeadvokater.dk


Kontakt

Stine er webredaktør på Danske Advokaters hjemmeside og hjælper desuden specialforeningerne med at udarbejde nyhedsmails og med at opdatere deres hjemmesider. 

 

Hun er ansvarlig for Danske Advokaters nyhedsmail og opdaterer vores medlemssystem. 

Læs mere…

Kontakt Stine Rosenkilde på tlf.

33 43 70 22