Velkommen   (0 lektioner)

Det sker i branchen

Her kan du læse om personer og begivenheder i branchen – eksempelvis ansættelser, jubilæer, runde fødselsdage, møder, arrangementer, receptioner, fusioner osv. Vi hører gerne fra dig, hvis du har en relevant nyhed

Advokat (H) og partner i advokatfirmaet Gorrissen Federspiel, Jacob Skude Rasmussen, fylder 40 år den 8. november 2018.

06-11-2018
Procesadvokat fylder 40 år

Advokat (H) og partner i advokatfirmaet Gorrissen Federspiel, Jacob Skude Rasmussen, fylder 40 år den 8. november 2018.

 

Jacob Skude Rasmussen er cand.jur. fra Københavns Universitet (2005) og har også en mastergrad fra Lunds universitet (2004). Jacob blev partner i 2015 og har haft møderet for Landsret siden 2012 og møderet for Højesteret siden 2017.

 

Jacob Skude Rasmussen er specialiseret i at føre store, komplekse rets- og voldgiftssager. Han er lige nu advokat for Finansiel Stabilitet i sagen for Højesteret om Roskilde Banks sammenbrud, ligesom han repræsenterer de to internationale banker, Carnegie og Morgan Stanley i sagerne om OW Bunkers børsnotering. Hertil kommer flere store internationale voldgiftssager. Han var også advokat for Monjasa i den meget omtalte straffesag, der endte med frifindelse af selskabet og de to ejere i Vestre Landsret. Jacob Skude Rasmussen begyndte sin karriere i Udenrigsministeriets juridiske tjeneste og har fastholdt sin interesse for internationale spørgsmål. Han er forfatter til en række artikler og bøger.

 

Procesadvokaten bor på Frederiksberg sammen med Tina Gade Jensen og parrets i alt fire børn. Fritiden bruger han gerne i familiens sommerhus ved Sejerøbugten eller med en god bog. En sjælden gang imellem prøver han også at forbedre sin dårlige baghånd på tennisbanen.   

 
kommentarer

 

Nyheder

KURSER

Del
Stine Rosenkilde
Stine Rosenkilde | Webredaktør | T: +45 33 43 70 22 | E: sro@danskeadvokater.dk

Kontakt

Stine er webredaktør på Danske Advokaters hjemmeside, men hjælper også de mange specialforeninger for advokater, der administreres i huset, med at udarbejde nyhedsmails og opdatere deres hjemmesider.

 

Stine har været med siden tiden i Advokaternes Serviceselskab. Mange store og små opgaver kommer forbi Stines bord, med alt fra nyhedsmails, Danske BOLIGadvokaters brevkasse og administrationen af vores medlemssystem.

 

Stine bliver flittigt brugt som korrekturlæser på stort og småt – og kan altid hjælpe til, hvis du har glemt dit password til hjemmesiden. 

Læs mere…

Kontakt Stine Rosenkilde på tlf.

33 43 70 22