Velkommen   (0 lektioner)

Det sker i branchen

Her kan du læse om personer og begivenheder i branchen – eksempelvis ansættelser, jubilæer, runde fødselsdage, møder, arrangementer, receptioner, fusioner osv. Vi hører gerne fra dig, hvis du har en relevant nyhed

Den 20. september 2019 fylder advokat Leo Jantzen 50 år.

13-09-2019
Leo Jantzen runder de 50

Den 20. september 2019 fylder advokat Leo Jantzen 50 år. Han har gennem sin karriere udvist en imponerende faglighed og et enestående engagement.

 

Leo er født og opvokset Ledøje uden for København sammen med sin tvillingebror og lillebror. Som ung dyrkede han alle mulige former for sport, interesser som han har bevaret, om end det i dag oftest er i beskuerens rolle, hvor ikke mindst fodbold er en stor passion for ham. ”Jeg er fanatisk tilhænger af Liverpool, Bayern München og Brøndby”. Under Leos opvækst drev hans far advokatvirksomhed i Smørum, hvor også hans mor var ansat som sekretær. Det skulle senere vise sig at blive udslagsgivende for hans levevej.

 

Efter gymnasietiden valgte Leo at aftjene sin værnepligt ved Kongens Artilleriregiment på Sjælsmarks kaserne i Nordsjælland. Inspirereret af forældrenes arbejde valgte han efterfølgende at søge ind på jurastudiet i Aarhus, som han færdiggjorde på under nomineret tid i 1995. Leos videre karrierevej blev afgjort i december 1993, hvor han, efter veloverstået eksamen i mundtlig skatteret af eksaminatoren advokat Tommy V. Christiansen, blev opfordret til at søge stilling hos ham i det daværende Advokatfirmaet Tommy V. Christiansen (nuværende TVC Advokatfirma) i Åbyhøj. Leo tog ham dengang på ordet, og den 1. februar 1995 begyndte han som advokatfuldmægtig, en beslutning han ifølge ham selv ikke senere har fortrudt.

 

Siden 2017 har Leo været managing partner i TVC Advokatfirma og er tillige bestyrelsesmedlem i advokatfirmaet. Advokatfirmaet var og er den dag i dag kendt for at have høj ekspertise inden for skatteret. Leo blev oprindeligt ansat i advokatfirmaets skatteprocesafdelingen, som fører skatteprocessager i både det administrative system og for domstolene. Firmaets stifter, advokat Tommy V. Christiansen, har alle dage været fremsynet, og introducerede samtidig Leo til rådgiveransvarssager for revisorer, som et nyt fagområde i firmaet. Tommy V. Christiansen havde dengang indset, at dette hang naturligt sammen med skatteret, da størstedelen af sager mod revisorer skyldes fejlrådgivning vedrørende skatteretlige problemstillinger. Ved at kombinere de to fagområder fik Leo en unik ekspertise, som stort set ingen andre advokater har på området. Denne specialviden om skatteret har været den væsentligste årsag til, at mange forsikringsselskaber gennem de seneste snart 25 år har sparet store summer.

 

I dag er Leo, udover skattesager og professionsansvarssager mod revisorer, ansvarlig for et team bestående af i alt fem advokater og en fuldmægtig som arbejder med professionsansvarssager generelt, herunder advokatansvarssager, bestyrelsesansvarssager, ejendomsmægleransvarssager, arkitekt - og ingeniøransvarssager. Mange af sagerne har fundet deres afgørelse ved domstolene. Leos særdeles store proceserfaring bevirker, at han optræder hjemmevant for alle instanser, deriblandt Højesteret, hvortil han har haft møderet siden 2003.

 

Når Leo rigtigt skal slappe af, sker det ofte ved at han tager i sommerhus med familien. Familien, der ud over hustruen Kirsten, består af deres tre børn, Peter på 21 år og tvillingerne Anja og Mette på 19 år, bor på Kirstens slægtsgård i Skjørring uden for Aarhus, der har været i Kirstens families eje i 7 eller 8 generationer.  En tilsvarende stor passion for Leo er at gå på jagt. Ifølge ham selv er der intet, som er mere mentalt afslappende for ham, end at sidde i en Hochsitz på jagt, hvorfra han kan nyde solop- og nedgange, dyrene og naturen.

 
kommentarer

 

Nyheder

KURSER

Stine Rosenkilde
Stine Rosenkilde | Webredaktør | T: +45 33 43 70 22 | E: sro@danskeadvokater.dk


Kontakt

Stine er webredaktør på Danske Advokaters hjemmeside, men hjælper også de mange specialforeninger for advokater, der administreres i huset, med at udarbejde nyhedsmails og opdatere deres hjemmesider.

 

Stine har været med siden tiden i Advokaternes Serviceselskab. Mange store og små opgaver kommer forbi Stines bord, med alt fra nyhedsmails, Danske BOLIGadvokaters brevkasse og administrationen af vores medlemssystem.

 

Stine bliver flittigt brugt som korrekturlæser på stort og småt – og kan altid hjælpe til, hvis du har glemt dit password til hjemmesiden. 

Læs mere…

Kontakt Stine Rosenkilde på tlf.

33 43 70 22