Velkommen   (0 lektioner)

Det sker i branchen

Her kan du læse om personer og begivenheder i branchen – eksempelvis ansættelser, jubilæer, runde fødselsdage, møder, arrangementer, receptioner, fusioner osv. Vi hører gerne fra dig, hvis du har en relevant nyhed, og vi beder i den forbindelse om samtidig at modtage skriftligt samtykke til at bringe nyheder, der indeholder personoplysninger.


17-03-2021
Gitte Nedergaard – advokat i 30 år

I denne måned er det 30 år siden, at advokat og partner i UNIVERSADVOKATER Gitte Nedergaard modtog sin advokatbestalling.

 

Helt siden fuldmægtigtiden har Gitte Nedergaard haft turisme og fritid som et af sine helt store arbejdsområder, og hun har i en menneskealder været advokat for nogle af sommerhusbranchens største aktører, herunder brancheforeninger og offentlige myndigheder. Klientskaren inden for turisme og fritid omfatter bl.a. store ferieparker og campingpladser. I det sidste lille års tid har de lovgivningsmæssige og ministerielle aktiviteter omkring erhvervsmæssig udlejning af sommerhuse fyldt en del i Gitte Nedergaards kalender, fx i form af lobbyarbejde.

 

Gitte Nedergaard har ført og fører mange store og principielle sager for feriehusbranchen og dens aktører, men også en række retssager med noget større underholdningsværdi. Som eksempel herpå nævner hun selv en sag, hvor hele tagkonstruktionen måtte tages af et stort luksussommerhus, for at man kunne hejse en panikslagen hest op, der havde forvildet sig ind i huset og var faldet i den indendørs swimmingpool. Og så var der den tyske sommerhuslejer, der krævede sine penge tilbage, fordi han følte sig krænket over, at der en kilometer nede ad stranden stadig lå en bunker fra 2. Verdenskrig. Og familien i det lejede sommerhus, der midt om natten blev vækket af titusindvis af stakkelben, som blev udklækket i det ikke helt gennemtørrede nylagte stråtag. Og en anden lejer, som påstod, at hele familien havde fået permanent blåt hår pga. en forkert klorblanding i sommerhusets pool. Og … anedoktearsenalet er uudtømmeligt.

 

- De fleste kender måske mest UNIVERSADVOKATER for de mange, ofte mindre sager, som vi bistår vores flere tusinde SMV-klienter med, siger advokat Gitte Nedergaard. - Men virkeligheden er, at vi også har ganske mange større klienter og sager. Dem blæser vi bare sjældent offentligt på trompet for. Hendes professionelle karriere tæller således bl.a. også en årrække som advokat for Dansk Håndboldforbund.

 

Også på internationalt plan har Gitte Nedergaard gennem årene behandlet en række større sager. Blandt dem kan nævnes en voldgiftssag ved The ICC Court of Arbitration i Paris mod staten Irak om en lille milliard kroner, forhandlinger og kontraktarbejde vedrørende indretning og udsmykning af det nationale monument i Bahrain og omfattende bistand vedrørende en udstilling af kendte og meget kostbare ægyptiske artefakter på nogle af de helt store museer i Europa og USA. Den ægyptiske sag involverede bl.a. kontrakter vedrørende den største artefakt/kunst-forsikring i historien. I de seneste 2-3 år har hun sammen med andre advokater i firmaet arbejdet med GDPR-problemstillinger i ikke mindre end 29 forskellige lande.

 

Gitte Nedergaard bruger en god del af sin ikke alt for rigelige fritid på børn og børnebørn og på familiens ejendom i Nordjylland, en meget stor naturgrund ud mod Jammerbugten. Hun er jæger, og hun og ægtefællen rejser typisk et par gange om året til nogle venners farm i Sydafrika, hvor ægtefællen som professional hunter guider danske jægere til de rigtige steder på savannen.

 
kommentarer

 

Nyheder

KURSER

Stine Rosenkilde
Stine Rosenkilde | Webredaktør | T: +45 33 43 70 22 | E: sro@danskeadvokater.dk


Kontakt

Stine er webredaktør på Danske Advokaters hjemmeside og hjælper desuden specialforeningerne med at udarbejde nyhedsmails og med at opdatere deres hjemmesider. 

 

Hun er ansvarlig for Danske Advokaters nyhedsmail og opdaterer vores medlemssystem. 

Læs mere…

Kontakt Stine Rosenkilde på tlf.

33 43 70 22