Velkommen   (0 lektioner)

Det sker i branchen

Her kan du læse om personer og begivenheder i branchen – eksempelvis ansættelser, jubilæer, runde fødselsdage, møder, arrangementer, receptioner, fusioner osv. Vi hører gerne fra dig, hvis du har en relevant nyhed, og vi beder i den forbindelse om samtidig at modtage skriftligt samtykke til at bringe nyheder, der indeholder personoplysninger.


28-04-2021
Poul Schmith/ Kammeradvokaten henter international profil ind som partner

Advokat Jacob Bier tiltræder som partner i Poul Schmith/ Kammeradvokaten med virkning fra den 1. juni 2021.

 

Jacob har over 30 års erfaring og har boet og arbejdet i London de sidste otte år, hvor han senest har været tilknyttet det amerikanske advokatfirma Fried, Frank, Harris, Shriver & Jacobson.

 

Indtil 2015 var Jacob gennem mere end 20 år indehaver i Plesner og en af drivkræfterne bag opbygningen af Plesner som et af landets førende advokatfirmaer. Han har en bred og varieret erfaring som rådgiver for nogle af landets største statslige og børsnoterede selskaber.

 

“Vi har kendt Jacob gennem mange år som en yderst kompetent advokat, der passer godt ind i vores firmas kultur og værdier. Jacob styrker og komplementerer os både med sine konkrete juridiske kompetencer og med den store danske og internationale erfaring, han besidder som “trusted advisor” for offentlige og private klienter.”, udtaler Managing Partner Jens Bødtcher-Hansen.

 

“Der er en ære at blive del af PoulSchmith/Kammeradvokaten. Det er et firma med en lang og stolt historie som statens advokat og som skal leve op til både markedets og offentlighedens krav til kvalitet, ordentlighed og etik. Jeg tror og håber, at jeg kan bidrage med viden og erfaring, der supplerer de mange dygtige medarbejdere i firmaet på en for klienterne værdiskabende måde. Jeg glæder mig meget til samarbejdet”, siger Jacob Bier.

 

Jacob er bl.a. medlem af Advisory Board for Harvard Law Schools Center for the Legal Profession og danske Justias’ bestyrelse. Jacob har møderet for Højesteret.

 

Foto: Nikolai Linares

 
kommentarer

 

Nyheder

KURSER

Stine Rosenkilde
Stine Rosenkilde | Kommunikations- og webkoordinator | 33 43 70 22 | sro@danskeadvokater.dk


Kontakt

Stine er webredaktør på Danske Advokaters hjemmeside og hjælper desuden specialforeningerne med at udarbejde nyhedsmails og med at opdatere deres hjemmesider. 

 

Hun er ansvarlig for Danske Advokaters nyhedsmail og opdaterer vores medlemssystem. 

Læs mere…

Kontakt Stine Rosenkilde på tlf.

33 43 70 22