Velkommen  

Artikler og værktøjer

Kurser

Det sker i branchen

Her kan du læse om personer og begivenheder i branchen – eksempelvis ansættelser, jubilæer, runde fødselsdage, møder, arrangementer, receptioner, fusioner osv. Vi hører gerne fra dig, hvis du har en relevant nyhed, og vi beder i den forbindelse om samtidig at modtage skriftligt samtykke til at bringe nyheder, der indeholder personoplysninger.


21-02-2020
Advokat og partner Poul Jensen fejrer 25-års jubilæum

Advokat og partner Poul Jensen, som leder DAHLs afdeling for fast ejendom, kunne i går den 20. februar fejre sit 25-års jubilæum hos det landsdækkende advokatfirma. Poul er, siden han flyttede til Esbjerg fra Viborg i 1995, blevet et kendt ansigt i byens erhvervskredse, ikke mindst pga. sin rolle som formand for erhvervsforeningen Esbjerg City.

 

Poul Jensen blev uddannet cand.jur. ved Aarhus Universitet i 1995 og ansat i DAHL samme år. Siden da har han opbygget en stærk position som rådgiver for både investorer, erhvervsdrivende, almene boligorganisationer samt private inden for køb, salg og leje af fast ejendom, men er også en anerkendt ekspert inden for familie-og arveret med speciale i udarbejdelse af ægtepagter og testamenter.

 

Ud over sit arbejde som advokat og partner på DAHLs Esbjerg-kontor er Poul Jensen kendt for sit store engagement og arbejde for byens mange forretningsdrivende. Det har bl.a. resulteret i, at Poul gennem de sidste 15 år har siddet på formandsstolen i foreningen Esbjerg City, som arbejder for at markedsføre og videreudvikle Esbjergs bymidte som et attraktivt handelscentrum til gavn for Esbjerg.

 

Om sammenhængen mellem sit arbejde i DAHL og engagementet i byens erhvervsliv fremhæver Poul:

 

”Det er det min oplevelse, at det er gået stærkt med udviklingen i byen specielt i de sidste 10-15 år. Som advokat med et stort hjerte for det lokale erhvervsliv glæder jeg mig meget over det høje niveau, som Esbjerg er kommet op på, ikke blot forretningsmæssigt, men også kulturelt og sportsligt.”

 

Poul Jensen, der oprindeligt er fra Viborg, er bosiddende i Esbjerg. Poul, der er et udpræget familiemenneske, lever sammen med Mette Jeremisassen, som arbejder i Middelfart Sparekasse. Tilsammen har de 4 børn i alderen 12-29 år. I sin sparsomme fritid dyrker Poul golf, spinning og fitness.


Stine Rosenkilde
Stine Rosenkilde | Kommunikations- og webkoordinator | 33 43 70 22 | sro@danskeadvokater.dk


Kontakt

Stine er webredaktør på Danske Advokaters hjemmeside og hjælper desuden specialforeningerne med at udarbejde nyhedsmails og med at opdatere deres hjemmesider. 

 

Hun er ansvarlig for Danske Advokaters nyhedsmail og opdaterer vores medlemssystem. 

Læs mere…

33 43 70 22