Velkommen  

Artikler og værktøjer

Kurser

Det sker i branchen

Her kan du læse om personer og begivenheder i branchen – eksempelvis ansættelser, jubilæer, runde fødselsdage, møder, arrangementer, receptioner, fusioner osv. Vi hører gerne fra dig, hvis du har en relevant nyhed, og vi beder i den forbindelse om samtidig at modtage skriftligt samtykke til at bringe nyheder, der indeholder personoplysninger.


24-02-2020
Ny stærk IP-partner i Horten

Horten Advokatpartnerselskab har optaget advokat Jakob Krag Nielsen som partner.

 

Jakob Krag Nielsen er specialist i varemærkeret og patentret, og han skal være med til at sikre den kontinuerlige fastholdelse af Hortens historiske og markedsmæssigt anerkendte position inden for IP og tech. Han kommer fra en stilling som leder af advokatfirmaet Lundgrens tilsvarende speciale.

 

Jakob Krag Nielsen har mere end 20 års specialiseret erfaring på IP-området, repræsenterer danske og internationale klienter i alle brancher og har et stort netværk af internationale advokater inden for IP og Life Science. Ud over retssager har han desuden betydelig erfaring i at bistå alt fra startups til store børsnoterede virksomheder med at kommercialisere IP-rettigheder samt udvikle og implementere IP-strategier. Jakob bistår derudover løbende med håndtering af IP i forbindelse med transaktioner.

 

Jakob Krag Nielsen har møderet for Højesteret og er aktiv i en række fora inden for sit felt, bl.a. som Danmarks repræsentant i CCBE’s Group on Patents (CCBE er sammenslutningen af advokatråd i Europa), koordinator i Danske Advokaters IP og Life Science udvalg samt medstifter af og bestyrelsesmedlem i Danish Life Science Law Association.


Stine Rosenkilde
Stine Rosenkilde | Kommunikations- og webkoordinator | 33 43 70 22 | sro@danskeadvokater.dk


Kontakt

Stine er webredaktør på Danske Advokaters hjemmeside og hjælper desuden specialforeningerne med at udarbejde nyhedsmails og med at opdatere deres hjemmesider. 

 

Hun er ansvarlig for Danske Advokaters nyhedsmail og opdaterer vores medlemssystem. 

Læs mere…

33 43 70 22