Velkommen  

Artikler og værktøjer

Kurser

Det sker i branchen

Her kan du læse om personer og begivenheder i branchen – eksempelvis ansættelser, jubilæer, runde fødselsdage, møder, arrangementer, receptioner, fusioner osv. Vi hører gerne fra dig, hvis du har en relevant nyhed, og vi beder i den forbindelse om samtidig at modtage skriftligt samtykke til at bringe nyheder, der indeholder personoplysninger.


28-02-2020
Ny Managing Partner hos Kammeradvokaten

Jens Bødtcher-Hansen, advokat og partner, overtager pr. 1. marts 2020 posten som Managing Partner ved Kammeradvokaten/Advokatfirmaet Poul Schmith.

 

”Jeg glæder mig til at stå i spidsen for et firma med en stærk kultur og en helt særlig ånd, der er præget af, at vi har været det offentliges advokat gennem snart 100 år. Vi har været igennem en markant udvikling de senere år med fokus på kundernes behov og nye muligheder. Min ambition er at fortsætte og forstærke denne udvikling samtidig med, at vi bevarer vores grundlæggende værdier og kultur”

 

Jens Bødtcher-Hansen har været i firmaet siden 2008. Han er ekspert inden for udbud og offentligt privat samarbejde og har gennem en række år stået i spidsen for en af Danmarks førende udbuds- og kontraktafdelinger.

 

Hans ekspertise bliver ofte efterspurgt på juridisk meget komplekse og højpolitiske sager. For eksempel bestikkelsessagen i ATEA, BIOS-sagen om ambulancekørslen i Region Syddanmark og håndtering af hvidvasksagerne inden for banksektoren. Klienterne tæller blandt andet de helt centrale ministerier, SKI, regionerne og Folketinget.

 

Jens Bødtcher-Hansen er ofte anvendt som foredragsholder, navnlig inden for udbudsområdet, ligesom han er medforfatter på en række bøger om samme emne.

 

Rollen som Managing Partner overtager han efter Tomas Ilsøe Andersen, der har siddet på posten de seneste syv år.


Stine Rosenkilde
Stine Rosenkilde | Kommunikations- og webkoordinator | 33 43 70 22 | sro@danskeadvokater.dk


Kontakt

Stine er webredaktør på Danske Advokaters hjemmeside og hjælper desuden specialforeningerne med at udarbejde nyhedsmails og med at opdatere deres hjemmesider. 

 

Hun er ansvarlig for Danske Advokaters nyhedsmail og opdaterer vores medlemssystem. 

Læs mere…

33 43 70 22