Velkommen  

Artikler og værktøjer

Kurser

Det sker i branchen

Her kan du læse om personer og begivenheder i branchen – eksempelvis ansættelser, jubilæer, runde fødselsdage, møder, arrangementer, receptioner, fusioner osv. Vi hører gerne fra dig, hvis du har en relevant nyhed, og vi beder i den forbindelse om samtidig at modtage skriftligt samtykke til at bringe nyheder, der indeholder personoplysninger.


10-09-2020
INTERLEX Advokater styrker kapitalpartnerkredsen

Susanne Buskov Møller bliver fremover en del af kapitalpartnerkredsen i INTERLEX Advokater, der er et moderne erhvervsorienteret advokatfirma med base i Aarhus, men med klienter over hele landet og stærke internationale relationer. INTERLEX Advokater er specialiseret i fire teams: Team Erhverv, Team Fast Ejendom, Team Landbrug og Team Insolvens.

 

Susanne Buskov Møller har været en del af INTERLEX Advokater igennem en længere årrække, og i 2016 indtrådte hun i partnerkredsen som associeret partner. Susanne Buskov Møller er specialiseret indenfor køb og salg af erhvervs- og boligejendomme, projektudvikling og seriesalg, ligesom hun beskæftiger sig med generationsskifte, hvor hun har bistået flere større virksomheder.

 

Det har været helt naturligt og i tråd med planen for INTERLEX’s udvikling og partnerprogram, at Susanne Buskov Møller skulle blive en del af kapitalpartnerkredsen. Partner og teamchef for Team Erhverv, Thomas Heintzelmann udtaler:  

 

”Susanne bidrager allerede med stor faglighed og forretningsmæssigt indsigt til vores klienter i Team Fast Ejendom. Samtidig har vi også internt i partnerkredsen haft stor glæde af Susannes input og styrker, så jeg er ikke i tvivl om, at hun såvel internt som eksternt kommer til at bidrage meget positivt til udviklingen af INTERLEX Advokater.”

 

Susanne Buskov Møller udtaler:

 

”INTERLEX Advokater passer perfekt til mit ønske om specialisering på et højt fagligt niveau og med en forståelig rådgivning i øjenhøjde. Vi lægger vægt på at skabe værdi for vores klienter, og i alt beskedenhed mener jeg, at vi har en forretningsmæssig forståelse og en evne til at sætte os i klientens sted, der netop er med til at skabe værdi.”

 

Rustet til fremtiden – men stadig på udkig efter spændende profiler

Med Susanne Buskov Møllers indtræden står INTERLEX Advokater yderligere styrket og rustet til fremtiden. Men det er ikke kun partnerkredsen, der er omdrejningspunkt for INTERLEX Advokaters oprustning. INTERLEX Advokater har således også for nyligt budt velkommen til to nye unge profiler i form af Eline Marie Demmer og Jens Hedegaard, der skal bistå henholdsvis Team Fast ejendom og Team Erhverv.

 

INTERLEX Advokater stopper dog ikke dermed sin udvikling, og INTERLEX Advokater planlægger således fortsat organisk vækst på såvel partnersiden som blandt de ansatte, hvis muligheden med de rette profiler opstår.

 

Thomas Heintzelmann udtaler:

 

”Vi har et rigtig stærkt team allerede, og vi har efter vores vurdering også en rigtig god størrelse i markedet, som det ser ud nu, men hvis den rette partnerprofil eller advokat melder sig, er vi altid åbne overfor at tage en dialog.”  


Stine Rosenkilde
Stine Rosenkilde | Kommunikations- og webkoordinator | 33 43 70 22 | sro@danskeadvokater.dk


Kontakt

Stine er webredaktør på Danske Advokaters hjemmeside og hjælper desuden specialforeningerne med at udarbejde nyhedsmails og med at opdatere deres hjemmesider. 

 

Hun er ansvarlig for Danske Advokaters nyhedsmail og opdaterer vores medlemssystem. 

Læs mere…

33 43 70 22