Velkommen  

Artikler og værktøjer

Kurser

Det sker i branchen

Her kan du læse om personer og begivenheder i branchen – eksempelvis ansættelser, jubilæer, runde fødselsdage, møder, arrangementer, receptioner, fusioner osv. Vi hører gerne fra dig, hvis du har en relevant nyhed, og vi beder i den forbindelse om samtidig at modtage skriftligt samtykke til at bringe nyheder, der indeholder personoplysninger.


17-08-2021
Anna Wendelboe Hansen er færdiguddannet advokat

Anna Wendelboe Hansen er den 2. august 2021 blevet færdiguddannet advokat efter at have været advokatfuldmægtig hos Advokatgruppen. Anna har som advokatfuldmægtig været tilknyttet Advokatgruppens privatretsteam, hvor hun har beskæftiget sig med en bred vifte af områder, herunder testamenter, dødsboer, ægtepagter, tvangsfjernelser - også i internationale sager. Desuden har hun assisteret Advokatgruppens bobehandler med ægtefælleskifter. Anna fortsætter som advokat hos Advokatgruppen.

 

”Vi er meget stolte af, at Anna ønsker at fortsætte hos Advokatgruppen. Med hendes fantastiske overblik, høje faglige niveau og gode arbejdsmoral er hun en uundværlig del af vores team. En af de kompetencer, der virkelig gør Anna til et aktiv for Advokatgruppen, er hendes usædvanligt gode evne til at rådgive i øjenhøjde med sine klienter, og den måde hvorpå hun altid formår at møde klienterne der hvor de er. Vi oplever udelukkende tilfredshed fra Annas klienter - og vi glæder os til fortsat at have Anna på holdet fremover”, siger Helle Brandt, partner og advokat hos Advokatgruppen.

 

Om hendes tilgang til arbejdet som advokat fortæller Anna: ”Som familieretsadvokat er det vigtigt for mig at være meget detaljeorienteret rent juridisk og altid være up-to-date med både lovene og praksis på området. Det er dog for mig mindst lige så vigtigt, at jeg rent menneskeligt møder mine klienter der, hvor de er. Når en klient har brug for en familieretsadvokat, kan dette være forårsaget af en meget svær situation for klienten som f.eks. en skilsmisse, hvor alle følelser er i spil. Derfor ser jeg det som essentielt at møde klienten i øjenhøjde. Dette sammenspil mellem kompleks jura og medmenneskelighed er for mig det mest spændende felt inden for advokatbranchen. Jeg er derfor glad for og stolt over, at jeg fortsat skal være en del af Advokatgruppens privatrets-team, idet vi deler de samme værdier”.

 

Anna blev en del af Advokatgruppen som jurastuderende i 2015, og har taget uddannelsen som advokatfuldmægtig bl.a. under vejledning af Jørgen Merrild Bie, som har været hendes principal.

 

”Vi ønsker Anna stort tillykke med hendes nye, velfortjente titel som advokat. Vi er glade for, at vi også fremover kan få glæde af Annas brede vifte af kompetencer og positive, engagerede tilgang. Anna bidrager desuden bl.a. med sine engelsksprogede kompetencer, som gør at Advokatgruppen også kan rådgive internationale kunder, hvilket er en del af strategien for Advokatgruppen. Anna har en exceptionel evne til at sætte sig i kundernes sted og yde forståelig rådgivning, samt at finde den løsning, der giver bedst mening for klienten, og det kommer til udtryk ved stor tilfredshed fra Annas klienter”, siger Nicolai Brommann Carøe, administrerende partner hos Advokatgruppen.

 


Stine Rosenkilde
Stine Rosenkilde | Kommunikations- og webkoordinator | 33 43 70 22 | sro@danskeadvokater.dk


Kontakt

Stine er webredaktør på Danske Advokaters hjemmeside og hjælper desuden specialforeningerne med at udarbejde nyhedsmails og med at opdatere deres hjemmesider. 

 

Hun er ansvarlig for Danske Advokaters nyhedsmail og opdaterer vores medlemssystem. 

Læs mere…

33 43 70 22