Velkommen  

Artikler og værktøjer

Kurser

Det sker i branchen

Her kan du læse om personer og begivenheder i branchen – eksempelvis ansættelser, jubilæer, runde fødselsdage, møder, arrangementer, receptioner, fusioner osv. Vi hører gerne fra dig, hvis du har en relevant nyhed, og vi beder i den forbindelse om samtidig at modtage skriftligt samtykke til at bringe nyheder, der indeholder personoplysninger.


28-01-2022
Poul Schmith/Kammeradvokaten henter ny partner i konkurrenceret

Advokat Christina Heiberg-Grevy tiltræder den 1. februar som partner hos Poul Schmith/Kammeradvokaten.

 

Christina Heiberg-Grevy har mere end 20 års praktisk erfaring med konkurrenceret både fra de danske konkurrencemyndigheder og advokatbranchen – senest som partner i Accura, hvor arbejdet med retssager og transaktionsrelateret arbejde, herunder opnåelse af konkurrencegodkendelser i og udenfor Danmark, har været en meget central del af hendes arbejde.

 

Hun er også en erfaren rådgiver inden for udbudsret med rådgivning af både private tilbudsgivere og offentlige myndigheder samt bestyrelsesmedlem i Dansk Forening for Udbudsret.

 

Vi er glade for at kunne byde velkommen til en ny kollega, der er bredt anerkendt og respekteret i markedet. Christina Heiberg-Grevy kan med sin erfaring bidrage til vores øgede fokus på at udvikle forretningsområdet inden for konkurrence- og udbudsret. Dertil kommer, at hendes vægt på ordentlighed passer perfekt ind i vores firmas DNA, siger partner Jacob Pinborg.

 

Christina Heiberg-Grevy bor i København med sin mand og to store drenge.


Stine Rosenkilde
Stine Rosenkilde | Kommunikations- og webkoordinator | 33 43 70 22 | sro@danskeadvokater.dk


Kontakt

Stine er webredaktør på Danske Advokaters hjemmeside og hjælper desuden specialforeningerne med at udarbejde nyhedsmails og med at opdatere deres hjemmesider. 

 

Hun er ansvarlig for Danske Advokaters nyhedsmail og opdaterer vores medlemssystem. 

Læs mere…

33 43 70 22