Velkommen  

Artikler og værktøjer

Kurser

Det sker i branchen

Her kan du læse om personer og begivenheder i branchen – eksempelvis ansættelser, jubilæer, runde fødselsdage, møder, arrangementer, receptioner, fusioner osv. Vi hører gerne fra dig, hvis du har en relevant nyhed, og vi beder i den forbindelse om samtidig at modtage skriftligt samtykke til at bringe nyheder, der indeholder personoplysninger.


03-05-2022
Specialist i samfundskritisk infrastruktur fylder 40

Partner og advokat Andreas Estrup Ippolito, Poul Schmith/Kammeradvokaten fylder 40 år den 6. maj.

 

Andreas Estrup Ippolito er ikke en mand, der spilder tiden. Hans drivkraft gennem karrieren har været at få det maksimale ud af sine evner, og han er i dag en anerkendt specialist inden for kommercielle kontrakter og udbudsret med fokus på den samfundskritiske infrastruktur.

 

Gennem sine snart 14 år i firmaet har Andreas været involveret i alt lige fra de første danske OPP-projekter, anskaffelsen af forsvarets nye kampfly, infrastrukturprojekter i udviklingslandene, multiarenaen i Ørestaden, ny kommunikationsinfrastruktur og udviklingen af den kollektive transport inden for særligt jernbanen. For tiden er arbejdet koncentreret om forsyning, energi og transport, hvor både den grønne omstilling og de forøgede trusler mod vores sikkerhed står højt på dagsordenen.

 

Karrieren hos Poul Schmith/Kammeradvokaten startede i 2008, hvor Andreas, efter at have været en del af firmaets særlige talentudviklingsprogram, blev udnævnt til partner i 2016. Undervejs har der også været tid til en afstikker til London fra 2012 til 2013, hvor Andreas fik endnu mere tid til at dyrke de internationale perspektiver, som også fylder meget for ham, ikke mindst på grund af hans blandede ophav.

 

Det er blevet til mange og store sager gennem årene. Fra den seneste tid fremhæver Andreas selv indkøbet af DSBs nye el-tog som en opgave, der har gjort særligt indtryk, da den kommer til at få stor betydning for rigtig mange i det danske samfund i årene, der kommer. Ligesom projekterne af betydning for den nationale sikkerhed – hvad enten det har været sikkerhed i klassisk forstand, cybersikkerhed eller behovet for en øget forsyningssikkerhed og uafhængighed – også fylder meget i bevidstheden.


Stine Rosenkilde
Stine Rosenkilde | Kommunikations- og webkoordinator | 33 43 70 22 | sro@danskeadvokater.dk


Kontakt

Stine er webredaktør på Danske Advokaters hjemmeside og hjælper desuden specialforeningerne med at udarbejde nyhedsmails og med at opdatere deres hjemmesider. 

 

Hun er ansvarlig for Danske Advokaters nyhedsmail og opdaterer vores medlemssystem. 

Læs mere…

33 43 70 22