Velkommen  

Artikler og værktøjer

Kurser

Det sker i branchen

Her kan du læse om personer og begivenheder i branchen – eksempelvis ansættelser, jubilæer, runde fødselsdage, møder, arrangementer, receptioner, fusioner osv. Vi hører gerne fra dig, hvis du har en relevant nyhed, og vi beder i den forbindelse om samtidig at modtage skriftligt samtykke til at bringe nyheder, der indeholder personoplysninger.


21-06-2023
Pia Kirstine Voldmester, partner i Kromann Reumert, fylder 50 år den 26. juni 2023

De seneste to år er Pia Kirstine Voldmester, som én af blot tre danske advokater, udpeget til GDPR100-listen. Det er listen over verdens 100 førende persondataretlige rådgivere. 

 

Pia er vokset op i en klassisk jysk kernefamilie med højt til loftet og frihed under ansvar. Uden ambitionspres men med en udtrykt forventning om, at hun gjorde sig umage og lagde en god indsats for dagen. 

 

Den tilgang har sat sit præg på arbejdslivet, hvor Pia i over 20 år har rådgivet om GDPR/persondataret, samtidig med at hun er en højt profileret rådgiver indenfor markedsføringsret. Hun er som eneste advokat udnævnt af justitsministeren til Datarådet, det øverste administrative organ i Datatilsynet. Som medlem af Datarådet deltager hun i afgørelsen af principielle sager om databeskyttelsesret i Danmark, hvilket giver en velkommen afveksling – og god erfaring - til varetagelsen af opgaverne for hendes klienter. 

 

Udfordringer med at kunne jonglere mellem at være mor til tre og varetage et krævende job har været en fast følgesvend gennem karrieren og har til tider været en udfordring. Klare prioriteringer har været nødvendige, men det er lykkedes med tilgangen om, at det ene ikke måtte udelukke det andet og at alt er muligt, når man ser udfordringer som muligheder for udvikling. Måske er det et tilfælde, men i Pias team hos Kromann Reumert er der flertal af kvinder, og hun gør en dyd ud af at støtte sine medarbejdere i, at de kan opnå det, som de sætter sig for. "The Sky is the limit" - og oftest er det egne barrierer, der sætter begrænsninger.

 

Pia trives bedst med at have travlt og prioriterer sit arbejde højt, men er er i de senere år blevet mere bevidst om af og til at minde sig selv om at fortynde pligtfølelsen med tid til andre ting - og at sige til sig selv, at det faktisk er okay også at have som ambition at nyde livet.

 

Privat er Pia mor til Julie, Simon og Jonathan. Hun er gift med Mogens, og de bor sammen med Pias børn og Mogens' to drenge.


Stine Rosenkilde
Stine Rosenkilde | Kommunikations- og webkoordinator | 33 43 70 22 | sro@danskeadvokater.dk


Kontakt

Stine er webredaktør på Danske Advokaters hjemmeside og hjælper desuden specialforeningerne med at udarbejde nyhedsmails og med at opdatere deres hjemmesider. 

 

Hun er ansvarlig for Danske Advokaters nyhedsmail og opdaterer vores medlemssystem. 

Læs mere…

33 43 70 22