Velkommen  

Artikler og værktøjer

Kurser

Høringssvar

Danske Advokater og vores fagudvalg tilfører det politiske system vigtige input – både som faglige eksperter og som praktikere.


Vælg årstal for visning af alle høringssvar i et bestemt år.


21-09-2021
Høringssvar over udkast til forslag til lov om ændring af straffeloven, retsplejeloven og færdselsloven (Implementering af initiativer i aftale om politiets og anklagemyndighedens økonomi 2021-2023)

Brancheforeningen Danske Advokater stiller advokaters viden til rådighed for lovgivningsarbejdet og den retspolitiske debat. Høringssvaret er udarbejdet i samarbejde med Danske Advokaters fagudvalg for strafferet og straffeproces.

 

Overordnede bemærkninger

Danske Advokater finder det positivt, at der tages initiativ til at sikre mindre sagsbunker og kortere sagsbehandlingstider både ved politi, anklagemyndigheder og domstolene. Vejen derhen er dog ikke underordnet. Vi skal sikre alle en retfærdig rettergang og værne om retssikkerheden. Det gør vi blandt andet ved at holde fast i de fundamentale rettigheder og principper som fx uskyldsformodningen, ret til forsvar og bevisumiddelbarhed.

 

Nogle af disse grundlæggende principper bliver udfordret i lovforslaget.

 

Danske Advokater kan derfor ikke støtte lovforslaget, da det på flere punkter er retssikkerhedsmæssigt betænkeligt.

 

Danske Advokaters overordnede bemærkninger:

Straffelovens § 82, nr. 13, virker og bør bevares i sin nuværende form.

 

Bevisumiddelbarhedsprincippet er til for at sikre en fair og retfærdig rettergang og bør fastholdes og håndhæves i videst mulig udstrækning. Danske Advokater kan derfor ikke støtte lovforslagets § 2, stk. 1 og 4.

 

Alle har ret til frit forsvarervalg, og det må lovgivning ikke komme på tværs af. Danske advokater kan derfor ikke støtte lovforslagets § 2, stk. 2 og 3.

 

Uddybede bemærkninger:

Ad. 1. Straffelovens § 82, nr. 13, bør bevares i sin nuværende form.

 

I lovforslagets § 1, nr. 1-3, foreslås, at gældende § 82, nr. 13, ophæves, og at der i stedet indsættes en tilsvarende bestemmelse i § 82, stk. 2, som alene finder anvendelse, når det er nødvendigt efter artikel 6 i Den Europæiske Menneskerettighedskonvention (EMRK).

 

Danske Advokater bemærker, at gældende § 82, nr. 13, omhandler sager, hvor der er urimelig lang sagsbehandlingstid, som ikke kan tilskrives tiltalte. Den mulige strafnedsættelse er der for at kompensere for den unødige belastning, det er at have en straffesag hængende over sig i urimelig lang tid, når dette ikke er selvforskyldt.

 

Efter Menneskerettighedsdomstolen (EMD)s praksis foretages altid en konkret vurdering af sagens faktiske omstændigheder. Og som det står i bemærkningerne til lovforslaget skal sagsbehandlingstiden i forhold til EMRK art. 6 vurderes i forhold til 1) sagens kompleksitet, 2) parternes adfærd og 3) relevante myndigheders adfærd. Det svarer i store træk til forarbejderne til straffelovens § 82, nr. 13.

 

I praksis foretager domstolene også altid en konkret vurdering i de relevante sager og inddrager EMRK art. 6 i deres afgørelser - hvilket også fremgår af bemærkningerne til lovforslaget. Det tyder på, at gældende § 82, nr. 13, rent faktisk virker efter hensigten.

 

Danske Advokater bemærker samtidig, at hvis det – med de øvrige tiltag fra aftalen om politiets og anklagemyndighedens økonomi 2021-23 (Aftalen) - lykkedes at nedbringe sagsbehandlingstiden i straffesager, vil brugen af § 82, nr. 13, falde tilsvarende. Alle ønsker således, at § 82, nr. 13, bliver overflødig, og indtil den rent faktisk er det, anbefaler Danske Advokater, at den bevares i sin nuværende form.  

 

Danske Advokater anbefaler derfor, at § 82, nr. 13, bevares uændret.

 

Efterkommes anbefalingen ikke, opfordrer Danske Advokater til, at det præciseres i de specielle bemærkninger til § 1, nr. 1-3, hvilke sager, der i dag er omfattet af § 82, nr. 13, og som ikke vil være omfattet af den foreslåede § 82, stk. 2.

 

Ad 2. Bevisumiddelbarhedsprincippet er til for at sikre en fair og retfærdig rettergang og bør bevares i videst mulig udstrækning.

 

I straffesager gælder nogle glimrende principper om bevisumiddelbarhed, mundtlighed og uskyldsformodning, som er vigtige at værne om, for at bevare et retssamfund, hvor retssikkerheden gælder både for forurettede og sigtede.

 

Det er foreslået i lovforslagets § 2, stk. 4, at videoafhøringsordningen i retsplejelovens § 745 e, stk. 1, udvides til også at omfatte forurettede på 15 år og derover, når efterforskningen vedrører en overtrædelse af straffelovens § 216 (voldtægt) eller straffelovens § 225, jf. § 216 (voldtægt ved andet seksuelt forhold end samleje).

 

Danske Advokater mener generelt, at man skal være varsom med at udvide adgangen til videoafhøringer af vidner, da det strider mod principper om bevisumiddelbarhed og mundtlighed i straffesager. Særligt vil videoafhøringer i voldtægtssager være problematiske, da bevisbyrden kan være svær at løfte både for forurettede og for tiltalte.

 

Hvor meget man end kan være imod, så sker der også falske anmeldelser om voldtægt, og det er yderst vigtigt, at vi som retssamfund sikrer, at uskyldigt anklagede får en retfærdig rettergang. Afhøring af vidner i retten er med til at sikre den anklagede muligheden for at retfærdig rettergang, herunder valg af forsvarer, der kan repræsentere vedkommende gennem hele retssagen også ved vidneafhøringen.

 

Danske Advokater advarer på det kraftigste mod forslaget om at udvide videoafhøringer til voldtægtssager for personer på 15 år og derover.

 

Yderligere argumenter der taler imod udvidelsen:

 

Bevisførelsen i en straffesag må og skal som altovervejende udgangspunkt ske umiddelbart for den dømmende ret og under hovedforhandlingen. Det giver dommer og lægdommere mulighed for at danne sig det rette indtryk af sagens sammenhæng, stille eventuelle spørgsmål til forklaringen og danne sig et indtryk af vidnet og dennes troværdighed. Dette er helt centralt i voldtægtssager.

 

Ved at afhøre vidner under hovedforhandlingen sikres det, at tiltaltes forsvarer har mulighed for at stille spørgsmål til vidnet, jf. retsplejelovens § 183, stk. 1 og EMRK art. 6, stk. 3, litra d, jf. stk. 1. Det er ubestridt, at videoafhøringer ikke giver forsvareren de samme muligheder for afhøring af vidnet, som direkte afhøring under en hovedforhandling. Hvilket kan forringe tiltaltes mulighed for at forsvare sig.

 

At vidnet, som med lovforslagets § 2, nr. 1, fortsat vil være forpligtet til at møde i retten og besvare supplerende spørgsmål, opvejer ikke for den manglende bevisumiddelbarhed. Forsvareren har mulighed for at stille supplerende spørgsmål til den forurettede, men kan være afskåret for at stille spørgsmål til videoafhøringen i medfør af retsplejelovens § 864.

 

Videoafhøringen af den forurettede forudsættes gennemført hurtigst muligt og som udgangspunkt inden for 4 uger. Der skal være en bidstandsadvokat og en forsvarer til stede ved den første afhøring, som skal foretages inden for fristen. Det betyder, at det som udgangspunkt altid vil være de beneficerede forsvarere, der er til stede ved denne afhøring. Det rokker ved retten til det frie valg af forsvarer. Hvor sigtede ønsker en anden forsvarer end den beneficerede, vil forsvareren ved hovedforhandlingen være afskåret fra at stille andet end supplerende spørgsmål. Den sigtede vil således i praksis være afskåret fra et frit valg af forsvarer, der kan repræsentere vedkommende og føre sagen. Herunder vidneafhøringen.

 

Ad 3. Alle har ret til frit forsvarervalg, og det må lovgivning ikke komme på tværs af. 

 

I lovforslagets § 2, nr. 2 og 3, er foreslået nogle sproglige justeringer for at kunne udvide anvendelsesområdet for bestemmelserne. Det er således foreslået, at de særligt prioriterede sager udvides fra at være VVV-sager (sager vedrørende vold, voldtægt og våbenbesiddelse) til at omfatte personfarlig kriminalitet. Forslaget vil medføre en udvidelse af sagsgruppen, hvor en person ikke kan beskikkes til forsvarer eller kan afbeskikkes, hvis pågældendes medvirken forventes at medføre en forsinkelse på mere end 3 uger i sammenligning med, at en anden forsvarer beskikkes.

 

Allerede ved reglernes indførelse gjorde Danske Advokater opmærksom på de retssikkerhedsmæssige problemer, der er forbundet med at begrænse sigtedes frie valg af forsvarer, som ellers er sikret efter EMRK art. 6, stk. 3, litra c, hvor der står:

 

3. Enhver, der er anklaget for en lovovertrædelse, er i særdeleshed berettiget til:

a)-b) …

c) at forsvare sig personligt eller ved juridisk bistand som han selv har valgt, og, hvis han ikke har tilstrækkelige midler til at betale den juridiske bistand, at modtage den uden betaling, når retfærdighedens interesser kræver det;

d) …

 

Det er Danske Advokaters opfattelse, at en udvidelse af anvendelsesområdet for særligt prioriterede sager i straffelovens § 735 er meget betænkelig.

 

Det følger af forarbejderne til § 735, at grænserne for forsinkelse i retten på grund af ønsket forsvares kalender, skal være et fast udgangspunkt, der kun kan fraviges, hvis sagen forventes at være så langvarig, at en forsinkelse på mere end de angivne grænser relativt set må anses for mindre væsentlig.

 

Det er Danske Advokaters opfattelse, at en udvidelse af sagsområder, for så ufravigelige grænser, er betænkelige og ikke tager hensyn til de meget forskelligartede sagstyper og situationer, som kan foreligge konkret i det enkelte tilfælde i straffesager.

 

Det fremgår af Aftalen, at der skal være en målsætning for sagsbehandlingstiden i sager om personfarlig kriminalitet på tværs af hele straffesagskæden. Danske Advokater bemærker, at der ikke er oplyst væsentlige hensyn, der kan opveje den indskrænkning udvidelsen har i forhold til sigtedes ret til selv at vælge sin forsvarer (EMRK art. 6, stk. 3, litra c).

 

Desuden bemærkes, at lange sagsbehandlingstider oftest skyldes andre forhold end forsvarsadvokaternes kalendere.

 

Danske Advokater opfordrer til at udmønte den del af Aftalen, der omhandler målsætning for sagsbehandlingstiden i sager om personfarlig kriminalitet på en anden måde end foreslået i lovforslagets § 2, nr. 2 og 3, og på en måde der ikke påvirker sigtedes ret til at vælge forsvarer.

 

Yderligere vedr. forsvarerbeskikkelse

Der kan være gode og afgørende grunde til, at en sigtet ønsker – eller ønsker at beholde – en bestemt forsvarer i en konkret sag. Eksempelvis kan nævnes, at der kan være områder, hvor kun nogle forsvarere er specialiserede fx visse sager inden for økonomisk kriminalitet eller særlovsovertrædelser, hvor den ønskede forsvarer ikke bør afvises eller udskiftes med en uden samme erfaring, udelukkende fordi den pågældende anden forsvarer kan møde før den ønskede forsvarer. Endelig kan der være sager, hvor den sigtede ønsker en forsvarer, der kender sigtede.

 

Retsplejelovens regler bør efter Danske Advokaters opfattelse tage højde for sådanne og lignende situationer, ligesom reglerne ikke bør være så ufleksible, at hensynet til ufravigelige grænser er vigtigere end hensynet til sigtedes og tiltaltes ret til en retfærdig rettergang. 

 

Efter gældende regler kan der mod sigtedes ønske beskikkes en ny forsvarer i VVV-sager, hvis den nye forsvarers medvirken forventes at forkorte sagsbehandlingstiden i væsentlig grad.

 

Justitsministeriet vurderede i pkt. 3.2.3 i L 78 af 27. februar 2008 om ændring af retsplejeloven (Begrænsning af langvarige sigtelser og varetægtsfængslinger m.v.), at der i en konkret sag ”må foretages en afvejning af på den ene side hensynet til sigtedes interesse i frit at kunne vælge sin forsvarer og på den anden side hensynet til den pågældendes – og eventuelle medtiltaltes – krav på en afgørelse inden for en rimelig tid, jf. herved også Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 6, stk. 1. Praksis synes dog at vise, at afvisning af den ønskede forsvarer navnlig kan komme på tale ved forsinkelser i størrelsesordenen 3-5 måneder eller derover”. Der er ikke i udkastet til lovforslag redegjort for, hvorfor og på hvilken baggrund Justitsministeriet nu vurderer, at der generelt – og ikke på baggrund af forholdene i en konkret sag – kan fastsættes grænser, der er væsentligt kortere end det tidligere angivne i den udvidede sagsgruppe.

 

Det er Danske Advokaters opfattelse, at et forslag, som indgribende begrænser sigtedes rettigheder, bør indeholde en udtrykkelig og uddybende redegørelse for forslagets overensstemmelse med Den Europæiske Menneskerettighedskonvention. En sådan redegørelse bør også indeholde Justitsministeriets vurdering af grænserne for forsvarerbeskikkelse i de politisk særligt prioriterede sager.

 

Ovenstående argumenter gør sig også gældende i forhold til § 736, når der er tale om om/afbeskikkelse, hvor en udvidelse af målgruppen også har store konsekvenser for de omfattede.

 

Afsluttende bemærkninger:

Danske Advokater værner om retssikkerheden, og vi står altid gerne til rådighed for uddybende spørgsmål eller dialog. Vi takker for muligheden for at afgive høringssvar.

 

 

Med venlig hilsen

 

 

Charlotte Hvid Olavsgaard

Specialkonsulent

cho@danskeadvokater.dk


Nyheder

KURSER

Charlotte Hvid Olavsgaard
Charlotte Hvid Olavsgaard | Specialkonsulent | 33 43 70 09 | cho@danskeadvokater.dk


Kontakt

Charlotte er specialkonsulent for Danske Insolvensadvokater og Bestyrelsesadvokater samt for fagudvalgene ansættelsesret, bestyrelsesarbejde, databeskyttelse, hvidvask, insolvens,  databeskyttelse, selskabs- og finansieringsret og strafferet og straffeproces. Hun deltager i det branchepolitiske arbejde, udarbejdelse af høringssvar mv.

 

Hun deltager i det branchepolitiske arbejde, udarbejdelse af høringssvar mv. 

Læs mere…

33 43 70 09