Høringssvar

Erfaringerne med anvendelse af sagkyndige dommere i civile sager og et evt. behov for etablering af et lovgivningsmæssigt grundlag for, at sagkyndige dommere kan medvirke ved domstolenes behandling af straffesager om overtrædelse af den finansielle lovgivning, herunder hvidvaskloven

Justitsministeriet har den 10. januar 2020 anmodet Danske Advokater om bemærkninger vedrørende erfaringerne med anvendelse af sagkyndige dommere i civile sager og bemærkninger vedrørende et evt. behov for etablering af et lovgivningsmæssigt grundlag for, at sagkyndige dommere kan medvirke ved domstolenes behandling af straffesager om overtrædelse af den finansielle lovgivning, herunder hvidvaskloven.

Det fremgår af høringsbrevet, at bemærkningerne skal indgå i Justitsministeriets analyse af mulighederne for at styrke sagkundskaben ved domstolsbehandlingen af visse nærmere angivne sager.

Justitsministeriet har i forbindelse med høringen udarbejdet en række spørgsmål vedrørende anvendelse af sagkyndige dommere i civile sager og ét spørgsmål vedrørende sagkyndige dommeres eventuelle medvirken i straffesager.

Danske Advokater har bl.a. til brug for besvarelsen af de stillede spørgsmål indhentet bemærkninger fra et mindre, men bredt udsnit af Danske Advokaters medlemmer, der er advokater med erfaring fra mange forskellige sagstyper både på det civilretlige og på det strafferetlige område. Danske Advokater skal på den baggrund fremkomme med følgende bemærkninger til brug for Justitsministeriets analyse:

Erfaringerne med anvendelse af sagkyndige dommere i civile sager

Som bekendt er det i dag ikke alene Sø- og Handelsretten, der kan tiltrædes af sagkyndige meddommere i de typer sager, der henhører herunder. Sagkyndige meddommere kan efter de gældende regler herudover medvirke i civile sager ved byretterne og landsretterne. 

Der er således blandt de hørte advokater en vis erfaring med anvendelsen af sagkyndige dommere. Omfanget heraf er dog meget varierende og formentlig afhængig af hvilke/n sagstyper, den enkelte advokat beskæftiger sig med. Nogle af de hørte advokater har således oplyst, at de ingen erfaring har med anvendelse af sagkyndige dommere i civile sager.

Det fremgår endvidere af de modtagne bemærkninger, at inddragelse af sagkundskab i retssager herudover i vidt omfang sker efter de gældende regler i form af bl.a. syn og skøn og indhentelse af sagkyndige erklæringer, og at dette kan bidrage til sikre den rette oplysning af sagerne. Omfanget af og erfaringerne med sådan sagkundskab som en del af bevisførelse foran domstolene er dog blandt de hørte - i lighed med erfaringerne med sagkundskab hos domstolene - meget varierende og formentlig afhængig af hvilke/n sagstyper, den enkelte advokat beskæftiger sig med. Der er således sagstyper, hvor der næsten altid inddrages sagkundskab i form af syn og skøn og/eller indhentelse af sagkyndige erklæringer. Der er dog ikke i de modtagne bemærkningerne holdepunkter for, at syn og skøn og/eller fremlæggelse af sagkyndige erklæringer vurderes at overflødiggøre behovet for medvirken af sagkyndige dommere, og heller ikke holdepunkter for det modsatte.

Af hvem og hvor ofte tages der initiativ til, at sagkyndige dommere skal medvirke?

Blandt de advokater, der har erfaringer med anvendelse af sagkyndige dommere i civile sager, er det oplyst, at det er oplevelsen, at initiativet hertil oftere tages af parterne (sagsøger og sagsøgte) end af retten.

Hvor ofte, der anmodes om medvirken af sagkyndige dommere, afhænger efter det oplyste af sagstypen, idet der i visse sagstyper ofte tages initiativ hertil, hvorimod det i andre sagstyper sjældent sker.

I hvilke sagstyper anmodes der om, at sagkyndige dommere skal medvirke?

Af de modtagne bemærkninger fremgår ikke et entydigt billede af, i hvilke sagstyper der anmodes om sagkyndige dommeres medvirken, da tilbagemeldingerne bygger på den enkelte advokats konkrete erfaringer. Der er dog blandt de hørte advokater erfaringer med, at der på følgende fagområder har været anmodet om sagkyndige dommeres medvirken: skattesager, bolig- og ejendomssager, konkurrenceretlige sager, erstatnings- og forsikringsretlige sager, ansættelsesretlige sager og immaterialretlige sager.

Hvad er erfaringerne med sagkyndige dommeres medvirken?

De advokater, der har erfaringer med anvendelse af sagkyndige dommere i civile sager, har både meldt tilbage om negative og positive erfaringer.

Bør sagkyndige dommere medvirke i videre omfang end tilfældet er i dag?

Svaret på spørgsmålet vil ikke overraskende afhænge af, hvorvidt den hørte advokat allerede har erfaring med, at sagkyndige dommere medvirker, og dette har formentlig bl.a. sammenhæng med, hvilke/t sagsområde/r den hørte advokat beskæftiger sig med.

I de modtagne bidrag påpeges der af de advokater, der er beskæftiget med sagstyper, hvor der hyppigere medvirker sagkyndige dommere, f.eks. sager, der behandles i Sø- og Handelsretten, umiddelbart på et mindre behov for, at sagkyndige dommere bør medvirke i videre omfang, end tilfældet er i dag. De advokater, der er beskæftiget med sagstyper, hvor det må lægges til grund, at der i dag mindre hyppigt medvirker sagkyndige dommere, ser derimod umiddelbart et større behov.

Herudover fremgår det af de modtagne bemærkninger, at der på særlige sagsområder er eksempler på, at sagkyndige dommeres medvirken afvises af retten, f.eks. i skattesager, hvor der ser ud til at være et større behov for sagkyndige dommeres medvirken end der angiveligt er praksis for i dag.

Evt. behov for etablering af et lovgivningsmæssigt grundlag for, at sagkyndige dommere kan medvirke ved domstolenes behandling af straffesager om overtrædelse af den finansielle lovgivning, herunder hvidvaskloven

Bør der etableres et lovgivningsmæssigt grundlag for, at sagkyndige dommere kan medvirke ved domstolenes behandling af straffesager om overtrædelse af den finansielle lovgivning, herunder hvidvaskloven?

I de indhentede bemærkninger påpeges en række overordnede principielle fordele og ulemper ved etablering af et sådant lovgivningsmæssigt grundlag.

Der peges bl.a. på, at der i den nævnte type sager kan være fordele ved, at rettens juridiske ekspertise suppleres med fagkyndig ekspertise i form af sagkyndige meddommere, der bl.a. kan bidrage til at give retten en større indsigt og forståelse for sagen, og dermed medvirke til, at rettens afgørelser træffes på et fyldestgørende grundlag.

I den forbindelse kan sagernes kompleksitet og særlige brancheforhold tale for, at de juridiske dommere for så vidt angår de faktiske forhold kan have gavn af medvirken af sagkyndige dommere, der netop besidder en sådan særlig ekspertise.

En sagkyndig meddommer i den pågældende type sager kan således tilføre retten en specifik faglig indsigt, og den sagkyndige meddommer kan også i kraft af sit eget kendskab til området have større mulighed for at indleve sig i sagen, hvilket må formodes at styrke retssikkerheden for den tiltalte. I begge tilfælde kan en sagkyndig dommers medvirken således siges at være med til at højne kvaliteten i afgørelserne.

Heroverfor er der imidlertid også peget på det retssikkerhedsmæssige betænkelige i, at medvirken af sagkyndige meddommere i straffesager kan betyde, at processen opleves uigennemsigtig og vanskelig at forstå både for den tiltalte og for offentligheden. Dette kan siges, at være et principielt problem, da udgangspunktet i dansk ret er offentlighed i strafferetsplejen, og herved må forstås, at udover at offentligheden har adgang til at overvære retsmøderne, skal det, der foregår under retsmøderne, ligeledes være ”tilgængeligt” for offentligheden.

I forbindelse med Justitsministeriets overvejelser om hensigtsmæssigheden i fremadrettet at inddrage sagkyndige dommere i straffesager om overtrædelse af den finansielle lovgivning, herunder hvidvaskloven, er det således helt centralt i givet fald at have særlig fokus på nødvendigheden af, at retten skal være ekstra opmærksom på at sikre, at tiltalte får lejlighed til selv at udtale sig om alle forhold, som indgår i grundlaget for afgørelsen. Der er således principielt en større risiko for, at en sagkyndig meddommer netop på grund af sin indlevelse lægger vægt på forhold, som anklagemyndigheden ikke klart har givet udtryk for eller procederet på under sagen, og som den tiltalte derfor ikke har haft mulighed for at forholde sig til.

Med venlig hilsen

Jeanie Sølager Bigler
Retschef
jsb@danskeadvokater.dk