Velkommen  

Artikler og værktøjer

Kurser

Høringssvar

Danske Advokater og vores fagudvalg tilfører det politiske system vigtige input – både som faglige eksperter og som praktikere.


Vælg årstal for visning af alle høringssvar i et bestemt år.


04-03-2020
Høring vedrørende udkast til lov om ændring af lov om miljøbeskyttelse (Begrænsning af partikelforurening fra mindre fyringsanlæg til fast brændsel ved ejerskifte af fast ejendom) – Journalnummer 2020-2326.

Danske BOLIGadvokater har ved e-mail af den 12. februar 2020 modtaget ovennævnte høring af udkast til lov om ændring af lov om miljøbeskyttelse med frist for høringssvar den 3. marts 2020.

 

Danske Advokater og Danske BOLIGadvokater skal i den anledning fremkomme med følgende bemærkninger:

 

Danske Advokater og Danske BOLIGadvokater har ikke indvendinger mod lovforslagets formål, som er at forbedre luftkvaliteten ved at begrænse partikelforureningen fra i første omgang brændeovne og pejseindsatse i Danmark.

 

Hvad angår den administrative sikring af, at udskiftning er sket/sker i det fornødne omfang, finder Danske Advokater og Danske BOLIGadvokater anledning til at gøre opmærksom på, at det synes uhensigtsmæssigt at oplysning om boligens evt. brændeovn/pejseindsats og evt. registrering af efterfølgende ændring skal registreres i tinglysningssystemet i forbindelse med ejerskifter og op til 12 måneder efter, sådan som det foreslås i bemærkningerne til forslaget. Tingbogen bør i overensstemmelse med formålet med dette institut legitimere adkomst til fast ejendom samt sikre beskyttelse mod tredjemands utinglyste rettigheder. Oplysninger om brændeovn/pejseindsats hører mere  naturligt hjemme i BBR, som i forvejen rummer en lang række oplysninger af tilsvarende karakter om den enkelte bolig. Det foreslås derfor, at det undersøges, om den foreslåede ordning i stedet kan administreres ved brug af BBR-systemet.

 

Med venlig hilsen

 

Danske Advokater                                               Danske BOLIGadvokater®
Jeanie Sølager Bigler                                          Jan Schøtt-Petersen
Retschef                                                               Formand


Nyheder

KURSER

Charlotte Hvid Olavsgaard
Charlotte Hvid Olavsgaard | Specialkonsulent | 33 43 70 09 | cho@danskeadvokater.dk


Kontakt

Charlotte er specialkonsulent for Danske Insolvensadvokater og Bestyrelsesadvokater samt for fagudvalgene ansættelsesret, bestyrelsesarbejde, databeskyttelse, hvidvask, insolvens,  databeskyttelse, selskabs- og finansieringsret og strafferet og straffeproces. Hun deltager i det branchepolitiske arbejde, udarbejdelse af høringssvar mv.

 

Hun deltager i det branchepolitiske arbejde, udarbejdelse af høringssvar mv. 

Læs mere…

33 43 70 09