Velkommen  

Artikler og værktøjer

Kurser

Høringssvar

Danske Advokater og vores fagudvalg tilfører det politiske system vigtige input – både som faglige eksperter og som praktikere.


Vælg årstal for visning af alle høringssvar i et bestemt år.


13-03-2020
Høring over Konkursrådets udtalelse om værnetingsreglerne for gældssa-nering på baggrund af EU-Domstolens dom af 11. juli 2019 i sag C-716/17, A

Justitsministeriet har den 14. februar 2020 anmodet om en udtalelse vedr. Konkursrådets udtalelse om værnetingsreglerne for gældssanering på baggrund af EU-Domstolens dom af 11. juli 2019 i sag C-716/17, A.

 

Konkursrådets udtalelse har været behandlet i bestyrelsen for Danske Insolvensadvokater, der fungerer som Danske Advokaters fagudvalg for insolvens.

 

Udkastet giver Danske Advokater anledning til følgende bemærkninger:

 

Danske Advokater skal indledningsvist bemærke, at Konkursrådets overvejelser og det på baggrund heraf udarbejdede lovudkast synes afbalanceret og velbegrundet.

 

Det skal dog i den forbindelse bemærkes, at antallet af sager, hvor de foreslåede regler har relevans, vurderes at være ganske fåtallige.

 

Danske Advokater har noteret sig, at det på side 15 i udtalelsen fremgår, at Konkursrådet bemærker, at en skyldner med udenlandsk bopæl sjældent vil have interesse i at få indledt en dansk gældssaneringssag, idet en dansk gældssaneringskendelse i almindelighed ikke anerkendes i udlandet og dermed ikke er til hinder for, at nogle af kreditorerne foretager inddrivelse i udlandet. Konkursrådet bemærker endvidere, at det hertil kommer, at det må antages, at en skyldner med gæld i udlandet kun sjældent vil opfylde betingelsen om, at gældssanering skal føre til en varig forbedring af skyldnerens økonomiske forhold.

 

Danske Advokater skal i forlængelse heraf bemærke, at det – uanset faktum i den omhandlede afgørelse – ikke er udelukket, at der i praksis kan opstå situationer, hvor det vil være relevant at inddrage hensyn til, hvor den gældssaneringsansøgendes relevante gæld er stiftet, og at det derfor kan overvejes, om dette hensyn ud over de andre hensyn, der indgår i vurderingen af skyldners tilhørsforhold til danske eller fremmed ret, også skal indgå i kriterierne for, om der er værneting.

 

 

Med venlig hilsen

 

Jeanie Sølager Bigler
Retschef
jsb@danskeadvokater.dk       


Nyheder

KURSER

Charlotte Hvid Olavsgaard
Charlotte Hvid Olavsgaard | Specialkonsulent | 33 43 70 09 | cho@danskeadvokater.dk


Kontakt

Charlotte er specialkonsulent for Danske Insolvensadvokater og Bestyrelsesadvokater samt for fagudvalgene ansættelsesret, bestyrelsesarbejde, databeskyttelse, hvidvask, insolvens,  databeskyttelse, selskabs- og finansieringsret og strafferet og straffeproces. Hun deltager i det branchepolitiske arbejde, udarbejdelse af høringssvar mv.

 

Hun deltager i det branchepolitiske arbejde, udarbejdelse af høringssvar mv. 

Læs mere…

33 43 70 09