Velkommen  

Artikler og værktøjer

Kurser

Høringssvar

Danske Advokater og vores fagudvalg tilfører det politiske system vigtige input – både som faglige eksperter og som praktikere.


Vælg årstal for visning af alle høringssvar i et bestemt år.


30-04-2020
Høring over udkast til bekendtgørelser under VE-loven vedr. værditabs-, salgsoptions- og VE-bonusordningen samt grøn pulje m.fl.

Energistyrelsen har den 1. april 2020 sendt udkast til bekendtgørelser under VE-loven vedr. værditabs-, salgsoptions- og VE-bonusordningen samt grøn pulje m.fl. i høring.

 

Bekendtgørelsesudkastene har været behandlet i Danske Advokaters fagudvalg for energi og forsyning, og giver Danske Advokater anledning til følgende bemærkninger:

 

I udkast til nettilslutningsbekendtgørelsens § 1, stk. 1, 1. pkt., står, at bekendtgørelsen er gældende for ”elproducerende vindmøller på land og på havet samt solcelleanlæg, bølgekraftanlæg og vandkraftværker på land […]”. Formuleringen kan læses sådan, at bekendtgørelsen kun er gældende for solcelleanlæg, bølgekraftanlæg og vandkraftværker på land. Denne formulering er ikke hensigtsmæssig, idet bølgekraftværker efter sin funktion alene kan installeres i vand, jf. bl.a. Energistyrelsens hjemmeside om bølgekraftværker på følgende link.

 

Formuleringen ”på land” bør derfor slettes.

 

I udkast til bekendtgørelse om værditabsordningen, salgsoptionsordningen og taksationsmyndigheden fastsættes i § 2, en frist for indsendelse af orienteringsmateriale til Energistyrelsen. Af udkastet til VE-lovens § 9, stk. 11, som foreslået affattet ved lovforslag nr. 114, følger det, at Klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte nærmere regler om, hvor oplysninger indhentes, og hvilke oplysninger, der videregives til opstiller. Der står ikke heri noget om fastsættelse af frister, ligesom andre frister, der relaterer sig til orienteringsmødet og -materialet fremgår af selve lovbestemmelsen i VE-lovens § 9. Der kan derfor overvejes, om den i bekendtgørelsen fastsatte frist ikke i stedet burde følge af VE-lovens § 9.

 

I udkast til bekendtgørelse om værditabsordningen, salgsoptionsordningen og taksationsmyndigheden står der før § 1, ”Kapitel 1. Formål og definitioner”. Dette er misvisende, idet bestemmelsen i § 1, kun omhandler definitioner.

 

Med venlig hilsen

 

Jeanie Sølager Bigler                                                                        

Retschef                                                                                                  

jsb@danskeadvokater.dk                                   


Nyheder

KURSER

Charlotte Hvid Olavsgaard
Charlotte Hvid Olavsgaard | Specialkonsulent | 33 43 70 09 | cho@danskeadvokater.dk


Kontakt

Charlotte er specialkonsulent for Danske Insolvensadvokater og Bestyrelsesadvokater samt for fagudvalgene ansættelsesret, bestyrelsesarbejde, databeskyttelse, hvidvask, insolvens,  databeskyttelse, selskabs- og finansieringsret og strafferet og straffeproces. Hun deltager i det branchepolitiske arbejde, udarbejdelse af høringssvar mv.

 

Hun deltager i det branchepolitiske arbejde, udarbejdelse af høringssvar mv. 

Læs mere…

33 43 70 09