Høringssvar

Forsyningstilsynet har den 15. april 2020 sendt udkast til vejledning om varslingsfrister efter varmeforsyningsloven i høring.

Udkastet har været behandlet i Danske Advokaters fagudvalg for energi- og forsyningsret og giver Danske Advokater anledning til følgende bemærkninger:

Generelle bemærkninger

Danske Advokater finder det hensigtsmæssigt, at der opnås større klarhed over, i hvilke tilfælde og hvordan varmeforsyningsvirksomheder skal varsle prisændringer, samt hvilke retlige konsekvenser utilstrækkelig varsling kan have. Dette er både til fordel for forbrugere og varmeforsyningsvirksomheder.

Når Forsyningstilsynet ønsker at fastsætte så specifikke retningslinjer for varsling, som det er forudsat i udkastet til vejledningen, og når Forsyningstilsynet lægger op til, at konsekvenserne af et utilstrækkeligt varsel ikke er ubetydelige, er det imidlertid Danske Advokaters vurdering, at det ville være mere hensigtsmæssigt, at retningslinjerne fastsættes i bindende og kundgjorte forskrifter, som det bl.a. er sket på elforsyningsområdet, jf. bekendtgørelse nr. 1233 af 6. november 2015.

I dag er der i varmeforsyningslovens § 20 d, stk. 2, hjemmel til, at Klima-, Energi- og Forsyningsministeren (Energistyrelsen) med henblik på at sikre forbrugerrettigheder kan udstede regler om afbrydelse af varmeforsyning, opsigelsesvarsel og bindingsperiode. Der kan dog ikke efter bestemmelsen udstedes regler om varsling af prisstigninger.

Desto mere er der anledning til nærmere at overveje, hvor detaljerede retningslinjer tilsynet kan og bør stille for varsling, samt hvilke retsvirkninger manglende varsling kan tillægges.

Omfattede varmeaftagere

Udkastet til vejledningens afsnit om, hvem der er omfattet af varslingsreglerne, er uklart, hvilket som følge af de meget detaljerede regler og de anførte retsvirkninger af et utilstrækkeligt varsel er retssikkerhedsmæssigt betænkeligt.

Det fremgår af det nævnte afsnit, at tilkendegivelsen er rettet mod ”varmeaftagere”, og at varmeaftagere som udgangspunkt også omfatter varmeaftag mellem varmeproduktionsvirksomheder og varmedistributionsvirksomheder, men at fokus vil være på direkte kundeforhold til private og erhvervsmæssige slutforbrugere, der bruger varmen til rumvarmeformål.

Det anbefales dog, at det præciseres, hvordan kriterierne for væsentlige prisstigninger og varsling finder anvendelse på leveringsforholdet mellem en varmeproduktionsvirksomhed og en varmedistributionsvirksomhed. Det samme gælder for leveringsforholdet til proceskunder, når et sådant leveringsforhold er omfattet af varmeforsyningslovens § 20, stk. 1.

Væsentlige prisstigninger

Det fremgår af indledningen i udkastet, at vejledningen ikke er retligt bindende for varmevirksomheden og Forsyningstilsynet, men viser, hvordan Forsyningstilsynet som udgangspunkt vil tilgå konkrete sager om varsling efter varmeforsyningsloven.

I forhold til væsentlige prisstigninger anføres det, at der altid foretages en konkret vurdering i den enkelte sag. Dette er i overensstemmelse med almindelige forvaltningsretlige principper om forbuddet mod skøn under regel. Dette kunne med fordel også fremgå i indledningen.

Det vil i den forbindelse tillige være hensigtsmæssigt at nævne de øvrige hensyn, der indgår ved vurderingen af, om der i den konkrete sag er tale om en væsentlig prisstigning. Udkastet til vejledningen nævner blot udgangspunktet, hvorefter en prisstigning vil blive anset for væsentlig, hvis den udgør mere end 10 % og 100 kr.

Danske Advokater mener, at der – som udkastet til vejledningen er udformet – kan være risiko for, at alene kriterierne i vejledningen anvendes, selvom andre forhold kunne medføre, at den konkrete prisstigning var væsentlig eller uvæsentlig. Dette kan både være til skade for forbrugerne og varmeforsyningsvirksomhederne.

Henset til de anførte retsvirkninger ved manglende varsling, er det problematisk for varmeforsyningsvirksomheder, hvis en prisstigning efter kriterierne i udkastet til vejledningen ikke anses for væsentlig, men hvor Forsyningstilsynet efter en konkret vurdering ud fra andre hensyn finder prisstigningen væsentlig.

Varslingsfristen

Udkastet til vejledningen må endvidere forstås således, at hvis der er tale om en væsentlig prisstigning, skal prisstigningen uden videre varsles 3 måneder før ikrafttræden. Da der alene er tale om en vejledning om hvad der er rimeligt, og hvor Forsyningstilsynet har pligt til at foretage en konkret vurdering i den enkelte sag, anbefales det, at Forsyningstilsynet genovervejer, om der ubetinget skal gælde en sådan frist for enhver ”væsentlig prisstigning”, eller om der bør opstilles andre kriterier, som kan indgå i vurderingen.

Det kan f.eks. være svært for en varmeforsyningsvirksomhed at få godkendt varmebudgettet i tide, så en prisstigning kan varsles med 3 måneders varsel til ikrafttræden i det følgende varmeår. I nogle kommunale forsyningsvirksomheder kan dette særligt være en udfordring, hvis budgettet skal godkendes af kommunalbestyrelsen.

Hvis budgettet for en ny varmepris ikke kan færdiggøres og varsles inden 3 måneder før ikrafttræden i det følgende varmeår, er konsekvensen, at der må udarbejdes et nyt budget, der også tager højde for den periode, hvor der ikke kunne opkræves den nye pris.

Dette indebærer større administrative byrder for varmeforsyningsvirksomhederne og varmepriser, der svinger over året, eller alternativt større underdækninger, der alligevel vil blive indregnet i varmeprisen på et senere tidspunkt. Med andre ord udskydes opkrævningen af de nødvendige omkostninger, der kan indregnes i varmeprisen, blot tidsmæssigt. Dette kan være til skade for varmeforbrugere, der tilsluttes i mellemtiden.

Vurderingen af varslets længde bør på den baggrund også bero på en samlet afvejning af alle forhold.

Kommunikation og indhold af varsling

Det fremgår af udkastet til vejledningen, at der ”bør” varsles efter nærmere beskrevne meget detaljerede retningslinjer (individuel varsling, bestemte kommunikationsformer samt varslets indhold). Derudover er det ifølge vejledningen ”en god idé” at varsle via mere generelle medier som eksempelvis generalforsamlingen, ugeaviser, m.v.

Da Forsyningstilsynet - som også nævnt ovenfor - som offentlig myndighed ikke må sætte sit skøn under regel, bør det præciseres, at der også i denne forbindelse skal foretages en konkret vurdering, og at et varsel efter omstændighederne kan ske på anden vis. Af vejledningen bør således fremgå de overordnede kriterier for, hvornår et varsel anses for tilstrækkeligt, og hvad der vil indgå i vurderingen heraf.

Det fremgår derudover ikke klart, hvilken betydning Forsyningstilsynet vil tillægge det, hvis der varsles på en måde, der ikke stemmer overens med retningslinjerne i vejledningen. Det er således uklart, om en varmeforsyningsvirksomhed ikke kan anses for at have varslet en prisstigning, hvis meddelelsen om prisstigningen ikke opfylder de angivne retningslinjer. Dette er betænkeligt, herunder særligt i lyset af den nævnte retsvirkning af manglende varsel.

Retsvirkningerne af et utilstrækkeligt varsel

Det fremgår af udkastet til vejledningen, at manglende varsling medfører, at fjernvarmevirksomheden ikke er berettiget til at opkræve prisstigningen og derfor i henhold til varmeforsyningsloven kun kan opkræve det senest anmeldte beløb til Forsyningstilsynet frem til varslingsperiodens udløb. Hvis der er opkrævet en prisstigning, der ikke er korrekt varslet, skal der ske en efterregulering af det for meget opkrævede.

Som hjemmel for denne retsvirkning af manglende varsel henviser udkastet til vejledningen til varmeforsyningslovens § 21, stk. 4. Dette er ikke nærmere begrundet, og Forsyningstilsynet henviser blot til 2010-tilkendegivelsen, hvor det nævnte forhold imidlertid heller ikke ses beskrevet. I 2010-tilkendegivelsen fremgår det alene, at det generelt må betragtes som rimeligt at stille krav om varsling.

Efter ordlyden af varmeforsyningslovens § 21, stk. 4, har Forsyningstilsynet kompetence til (efter forhandling) at udstede pålæg om at ændre urimelige tariffer og andre betingelser. Gyldigheden af varmepriser efter varmeforsyningsloven reguleres derimod efter lovens § 21, stk. 3. Denne bestemmelse stiller krav om anmeldelse – ikke varsling.

Det er betænkeligt, at Forsyningstilsynet uden nærmere begrundelse anfører, at manglende varsel uden videre medfører, at en varmeforsyningsvirksomhed ikke kan opkræve en prisstigning, men derimod kun det senest anmeldte beløb til Forsyningstilsynet frem til varslingsperiodens udløb.

Forsyningstilsynet bør derfor præcisere, hvad begrundelsen er for retsvirkningen af manglende varsling.

Det bør endvidere præciseres, om disse retsvirkninger ved utilstrækkelig varsling indtræder automatisk eller forudsætter, at Forsyningstilsynet udsteder et pålæg efter varmeforsyningslovens § 21, stk. 4.

Efter Danske Advokaters vurdering har Forsyningstilsynet endvidere pligt til at foretage en konkret vurdering af retsvirkningen af manglende varsel i den enkelte sag.

I øvrigt skal det bemærkes, at Forsyningstilsynet ikke har kompetence til at vurdere civilretlige konsekvenser af manglende overholdelse af varmeforsyningsloven. For god ordens skyld bør det derfor også præciseres, at vejledningen ikke vedrører eventuelle spørgsmål om varmeaftageres ret til at kræve ulovligt opkrævede priser tilbagebetalt fra varmeforsyningsvirksomheden. 

Med venlig hilsen

Mette Fjord Kristensen                                                                     

Juridisk konsulent                                                 

mfk@danskeadvokater.dk