Høringssvar

(Afskaffelse af tvungen delt bopæl og refleksionsperioden samt opfølgning på etableringen af det nye familieretlige system m.v.)

Social- og Indenrigsministeriet har den 29. april 2020 sendt udkast til ændring af administrative forskrifter som følge af lov om ændring af forældreansvarsloven, lov om Familieretshuset, lov om ægteskabs indgåelse og opløsning og forskellige andre love (Afskaffelse af tvungen delt bopæl og refleksionsperioden samt opfølgning på etableringen af det nye familieretlige system m.v.) i høring.

Udkastene til de administrative forskrifter har været behandlet i bestyrelsen for Danske Familieadvokater, der fungerer som Danske Advokaters fagudvalg for familieret, og giver anledning til følgende bemærkninger:

Generelle bemærkninger

Det fremgår af høringsbrevet, at forskrifterne ændres som følge af lov om ændring af forældreansvarsloven, lov om Familieretshuset, lov om ægteskabs indgåelse og opløsning og forskellige andre love (Afskaffelse af tvungen delt bopæl og refleksionsperioden samt opfølgning på etableringen af det nye familieretlige system m.v.).

Indledningsvist skal det bemærkes, at de tidligere fremsendte bemærkninger til lovændringerne generelt fortsat er dækkende for vores oplevelse af reguleringen på området og de praktiske konsekvenser heraf for de involverede familier. Der henvises i den forbindelse til Danske Advokaters og Danske Familieadvokaters breve af henholdsvis den 7. november 2019 og den 3. marts 2020, herunder ikke mindst i relation til de meget lange sagsbehandlingstider i Familieretshuset, hvilket er særdeles indgribende for ikke mindst de berørte børn.

Danske Advokater og Danske Familieadvokater fremhævede således allerede i forbindelse med det nye familieretssystems etablering, se høringssvar af 24. august 2018, at det er en helt central forudsætning for et nyt systems succes, at implementeringen af systemet bl.a. understøttes med de fornødne økonomiske ressourcer, og anførte i den forbindelse at lange ventetider i sagerne i sig selv vil kunne være konfliktoptrappende til skade for barnet.

Som allerede påpeget ved høringssvaret af 7. november 2019 har erfaringerne med det nye familieretssystem beklageligvis vist, at sagsbehandlingstiden i Familieretshuset er uacceptabel lang. Sagsbehandlingstiden er siden da desværre ikke blevet kortere, og i praksis er der nu eksempler på, at der kan gå op til 7-8 måneder inden parterne overhovedet bliver indkaldt til et indledende møde i Familieretshuset. Danske Familieadvokater har sågar oplevet ventetider på op til 9 måneder. Dette er særdeles beklageligt og går særligt alvorligt ud over involverede børn.

Danske Advokater og Danske Familieadvokater foreslog ved høringssvaret af 3. marts 2020, at - udover en særlig prioritering af sagsbehandlingen i Familieretshuset - bør der ske en tilsvarende prioritering i forbindelse med Familierettens behandling af sagerne.

I den forbindelse foreslog Danske Advokater og Danske Familieadvokater, at de såkaldte § 7-sager straks ved Familieretshusets konstatering af, at der er tale om en § 7-sag, indbringes for Familieretten. Danske Advokater og Danske Familieadvokater skal herved på ny fremsætte dette forslag med den samme begrundelse som tidligere.

Ved at flytte bl.a. sagsoplysningen af disse sager, herunder iværksættelse af børnesagkyndige undersøgelser, til alene at finde sted i Familieretten, skønner vi, der vil kunne frigøres ca. 40-45 % af sagerne fra Familieretshuset. I § 7-sager iværksættes der som hovedregel børnesagkyndige undersøgelser i forbindelse med Familieretshusets behandling. Det viser sig, at dette ikke er nødvendigt i alle sager. Så ved at lade den dommer, der skal afgøre sagen, afgøre, om der er behov for en dyr børnesagkyndig undersøgelse, vil en del børnesagkyndige undersøgelser kunne udelades. Hertil kommer, at der er børnesamtaler både i Familieretshuset og ved sagens efterfølgende indbringelse for Familieretten. En sådan afskaffelse af dobbeltarbejde vil betyde en væsentlig besparelse i ressourceanvendelsen hos Familieretshuset, der vil kunne overføres til behandlingen af § 7-sagerne i Familieretten.

For at imødekomme dette forslag kunne der som nyt pkt. 2, i § 42, stk. 1, i lov om Familieretshuset, indsættes følgende:

”Såfremt begge forældre ønsker en sag indbragt for Familieretten, skal det ske straks. ”

Anvendelsen af digitalt spørgeskema og partsrepræsentation

Danske Advokater og Danske Familieadvokater redegjorde ved høringssvaret af 7. november 2019 udførligt for, at det i praksis er erfaringen, at den digitale selvbetjening i sig selv i mange tilfælde vanskeliggør sagsbehandlingen, idet den fremstår unødigt omfattende og teknisk vanskelig, hvilket selvsagt gør sig særligt gældende for svagere parter, der finder systemet uoverskueligt.

De i udkastene til de forskellige vejledninger indeholdte eksempler på tilfælde, hvor muligheden for at undtage fra kravet om anvendelse af digital selvbetjening skal imødekommes, er efter vores opfattelse fortsat ikke fuldt tilstrækkelige, ligesom de nævnte eksempler i de gældende vejledninger ikke i praksis ses fulgt i fuldt omfang. Danske Advokater og Danske Familieadvokater kan henvise til det allerede anførte herom i det tidligere fremsendte høringssvar.

Der kan supplerende peges på, at – udover at den digitale selvbetjening i sig selv kan opleves som en vanskeliggørelse af processen – kan anvendelsen af den digitale selvbetjening i overensstemmelse med teksten i udkastet til vejledningen i praksis give anledning til overvejelser i relation til opfyldelsen af grundlæggende retssikkerhedsmæssige garantier.

Digitale kommunikationsplatforme skal således kunne håndtere kommunikation med en partsrepræsentant under hele sagens forløb for at være i overensstemmelse med forvaltningslovens § 8, stk. 1, 1. pkt., hvorefter borgeren på ethvert tidspunkt af sagens behandling har ret til at lade sig repræsentere eller bistå af andre.

Af det fremsendte udkast til Vejledning om forældremyndighed, barnets bopæl og samvær fremgår bl.a. følgende:

”Det forhold, at en borger er repræsenteret af eksempelvis en advokat, kan ikke i sig selv begrunde fritagelse for at anvende den digitale selvbetjeningsløsning. Familieretshuset skal i stedet henvise borgeren til at anvende den fællesoffentlig digitale partsrepræsentationskomponent til at give partsrepræsentanten fuldmagt til at indgive ansøgningen m.v. digitalt. Ved indgivelsen af ansøgningen skal ansøgeren imidlertid til brug for screeningen af sagen give en række oplysninger om egne forhold og sit forhold til barnet og den anden part. Dette forudsætter, at parten deltager i indgivelsen af ansøgningen. ”

I praksis betyder dette, at borgeren på et helt afgørende tidspunkt i sagsforløbet, nemlig ved indgivelse af ansøgningen, tvinges til selv at afgive oplysninger, hvilket for mange er forbundet med store usikkerheder og kan opleves som ganske uoverskueligt, ikke mindst i den pågældende sårbare situation. Hertil kommer, at selve screeningen af sagen er af afgørende betydning for sagens videre behandling, og derfor er det særligt retssikkerhedsmæssigt betænkeligt, at borgeren her tvinges til selv at forestå/deltage i sagsbehandlingen helt eller delvist. Vejledningens forudsætning om, ”at parten deltager i indgivelsen af ansøgningen” kan således i praksis komme i strid med det grundlæggende retssikkerhedsmæssige princip om borgerens ret til at lade sig repræsentere på ethvert tidspunkt af sagens behandling.

Der kan i den forbindelse henvises til, at det følger af ombudsmandens praksis, se f.eks. FOB 2019-11, at retten til partsrepræsentation i forbindelse med digitale selvbetjeningsløsninger skal sikres ved, at den digitale selvbetjeningsløsning udformes, så det er muligt for andre at bruge løsningen på vegne af borgeren, eller ved at parten ved brug af partsrepræsentation undtages for den obligatoriske digitale selvbetjening og kan ansøge på en anden måde end ved digital selvbetjening.

Jeanie Sølager Bigler                                 Anne Broksø
Retschef                                                     Formand
jsb@danskeadvokater.dk                           Danske Familieadvokater