Høringssvar

Skatteministeriet har den 4. maj 2020 sendt udkast til cirkulære om ændring af cirkulære om værdiansættelse af aktiver og passiver m.m. og ved gaveafgiftsberegning i høring.

Udkastet har været behandlet i bestyrelserne for hhv. Danmarks Skatteadvokater, Danske Arveretsadvokater og Danske Boligadvokater, der fungerer som Danske Advokaters fagudvalg for hhv. skatteret, arveret og boligret. Udkastet giver anledning til følgende bemærkninger:

Indledende bemærkninger, herunder om de bagvedliggende formål med de foreslåede ændringer

Det fremgår af høringsbrevet, at ændringerne af værdiansættelsescirkulæret skal sikre overensstemmelse med de nye regler i ejendomsvurderingsloven, så det spænd, der anvendes, kommer til at svare til det usikkerhedsspænd på 20 pct., der vil gælde vedrørende de nye ejendomsvurderinger. Den såkaldte +/- 15-pct.-regel ændres således til en +/- 20-pct.-regel. Det fremgår endvidere af høringsbrevet, at der herudover foretages enkelte sproglige justeringer og opdateringer.

Danske Advokater skal i den anledning bemærke, at ændringen af et cirkulære, der udgør en væsentlig bestanddel af dansk skatteret siden 1982 – værdiansættelsescirkulæret – kan have mange formål. I forbindelse med, at udkast til ændring af cirkulæret sendes i høring, er der ikke angivet nogen politisk ramme for, hvorfor ændringen sker. Danske Advokater finder det derfor nærliggende at antage, at ændringen er baseret på det udsagn, der er i forarbejderne til EVL § 11 – L 211 fra 2016/17, bemærkningerne til § 11, hvoraf der fremgår følgende:

”Det kan tilføjes, at det er hensigten at ændre værdiansættelsescirkulæret, således at spændet på plus/minus 15 pct. ændres til et spænd på plus/minus 20 pct., når denne lov træder i kraft. Herved kommer det spænd, der anvendes i værdiansættelsescirkulæret, til at svare til det spænd og den usikkerhedsmargin, som en vurdering kan ligge indenfor uden af denne grund at være ”forkert”.”

Danske Advokater lægger derfor til grund, at et af formålene med ændringen er, at når der ved de nye ejendomsvurderinger, indlægges en klagebegrænsningsregel på en vurdering på 20 % minimumsændring af enten ejendomsværdi eller grundværdi, skal borgerne altså også have en minimumsmargin på 20 % ved værdiansættelse af fast ejendom ved dødsboer og gaveafgiftsberegning.

Ved en gennemgang af udkast til cirkulære må det imidlertid konstateres, at der er en række andre justeringer i det pågældende udkast til cirkulære, som ikke ses at have noget med ændringen af +/-15 %-reglen til en +/-20 %-reglen at gøre. Disse elementer vil blive kommenteret i det følgende.

Det er Danske Advokaters generelle vurdering, at de ændringer, der i øvrigt er i det pågældende cirkulæreudkast, giver en dårligere position for skatteyderen, navnlig retssikkerhedsmæssigt og ud fra et forudsigelighedssynspunkt. En skatteyder vil i større udstrækning ikke vide, om den værdi, han/hun anvender, nu engang også holder for en nærmere prøvelse. SKATs mulighed for at korrigere aftalte værdier er større end under det nuværende cirkulære. Også dette forhold medfører øget retsusikkerhed.

Danske Advokater skal derfor anmode om at få en begrundelse for, hvilke formål ændringerne har ud over det ovenfor anførte om ændringen af 15% til 20%.

Den tidligere skatteminister, Karsten Lauritzen, fik stillet et spørgsmål, der berører denne synsvinkel i 2018. Spørgsmålet er refereret i hans svar på spørgsmål 262 af 22. februar 2018. Det pågældende spørgsmål lyder:

”Hvordan vil ministeren sikre, at SKAT ikke ”overfortolker” undtagelsen om ”særlige omstændigheder” i Højesterets dom fra 2016 vedrørende værdiansættelsescirkulæret, så retskravet udhules administrativt, og hvordan vil ministeren sikre, at SKAT ikke overfører Højesterets dom, som vedrører dødsboer, til gaveoverdragelser?”

Fra svaret kan navnlig fremhæves følgende:

”Der skal være tryghed og forudberegnelighed ved overdragelse af fast ejendom inden for familien. Samtidig skal den enkelte boligejer ikke bære risikoen for den usikkerhed, der er forbundet med vurderingen, hvilket netop er formålet med +/- 15 pct.-reglen i værdiansættelsescirkulæret. Det hensyn mener jeg også fortsat er varetaget med reglerne i cirkulæret, der i forbindelse med de nye ejendomsvurderinger og indførelsen af et forsigtighedsprincip vil blive ændret til +/- 20 pct. Skatteministeriet står for udarbejdelsen af ændringscirkulæret, som vil blive sendt i høring inden udstedelsen.”

Den daværende skatteministers sigte med en ændring af værdiansættelsescirkulæret var at skabe forudsigelighed og retssikkerhed for borgerne. Da de foreslåede ændringer imidlertid giver en dårligere position for skatteyderen, navnlig retssikkerhedsmæssigt, skal Danske Advokater som anført ovenfor således anmode om den nærmere begrundelse herfor.

Danske Advokater skal i forlængelse af det ovenfor fremførte fremkomme med en yderligere indledende bemærkning, der særligt har betydning i arveretlig og dødsboskifteretlig sammenhæng, nemlig at det foreliggende udkast til cirkulære ikke ses at afklare de problemstillinger, der har sammenhæng med Højesterets afgørelse SKM 2016.279 HR og den heraf udviklede praksis hos SKAT, der har bibragt en væsentlig retsusikkerhed og mangel på forudberegnelighed ifm. det nugældende cirkulæres anvendelse. Tværtimod synes de foreslåede ændringer at forøge dette.

Baggrunden for, at der i forhold til 82-cirkulæret har været grundlag for en prøvelse/afgrænsning af ”særlige omstændigheder” er, at der gennem en længere periode i en række tilfælde har været en væsentlig uoverensstemmelse mellem den offentlige vurdering og den egentlige handelsværdi. Derfor har 82-cirkulæret kunnet anvendes med henblik på en afgiftsmæssig lempeligere overdragelse mellem interesseforbundne parterne, herunder såvel i levende live som i forbindelse med død. Med de nye ejendomsvurderinger må dette grundlag forventes ændret, således der igen i langt de fleste tilfælde må forventes at være en overvejende overensstemmelse mellem offentlig værdi og handelsværdi. Der er derfor ikke længere samme behov for med cirkulæret at kunne imødegå ”særlige omstændigheder”. Derimod er der behov for, at cirkulæret særligt i forhold til dødsboskiftet kan anvendes med forudberegnelighed og retssikkerhed for den enkelte borger/boet.

Med den formulering, der er sendt i høring, vil der være en risiko for, at cirkulæret i alt fald i dødsbomæssig sammenhæng vil blive uden praktisk anvendelse, da der, som nedenfor beskrevet, er behov for, at arvingerne kender retsstillingen, herunder henset til, at der ikke er mulighed for senere at ”reparere”, hvis SKAT skulle vælge at ændre værdiansættelsen.

Det formål, som bærer cirkulærets oprindelige tilblivelse, herunder de rent omkostningsmæssige besparelser ved, at der ikke altid skal hentes en mæglervurdering, vil således forspildes, alt med henblik på at sikre noget, som det nye ejendomsvurderingssystem i sig selv burde sikre.  

Opbygningen af cirkulæret og sproglige justeringer

Udkast til cirkulære lægger op til, at værdiansættelsescirkulærets punkt 2-16 ophæves, og at nye rammer indsættes. Disse nye rammer indeholder dels en ajourføring af henvisninger til lovbestemmelser, dels en modernisering af sproget og dels en række materielle ændringer.

Danske Advokater finder denne fremgangsmåde positiv, idet langt den overvejende del af det nuværende værdiansættelsescirkulære således fortsætter uændret.

Danske Advokater er desuden enig i, at værdiansættelsescirkulæret på visse områder kan forbedres sprogligt. At erstatte begreberne ”værdien i handel og vandel” med ”handelsværdien” og ”det åbne marked” med ”fri handel” er udmærkede tiltag, som ikke giver anledning til yderligere bemærkninger.

Udkast til cirkulærets punkt 2

Udkast til cirkulæres punkt 2 svarer til værdiansættelsescirkulærets punkt 2. I værdiansættelsescirkulærets punkt 2 er der i dag anført:

”De aktiver, der omfattes af skatte- og afgiftsberegningen, ansættes normalt til deres værdi i handel og vandel på det tidspunkt, der er afgørende for afgiftsberegningen.”

I udkast til cirkulærets punkt 2 er ordet ”normal” forsvundet. Ved brug af ordet normal i værdiansættelsescirkulærets punkt 2 forstår Danske Advokater, at det herved tilkendegives, at dette er et udgangspunkt, men at udgangspunktet kan afviges. Ved at fjerne ordet ”normal” strammer man op, sådan at handelsværdien ”altid” skal anvendes.

Danske Advokater er ikke bekendt med praksis, hvor ordet ”normal” i værdiansættelsescirkulærets punkt 2 har givet anledning til udfordringer. Danske Advokater er derfor uenig i, at dette ord skal fjernes.

Hvis det fastholdes, at ordet fjernes, skal Danske Advokater anmode om at få angivet, hvad baggrunden er for denne ændring.

Tilføjelse til +/- 20 %-reglen

I udkast til cirkulærets punkt 6, 2. afsnit, der langt hen ad vejen svarer til det nugældende værdiansættelsescirkulæres punkt 6, 2, afsnit, er der lavet en ny tilføjelse, efter at det er konstateret, at hvis værdiansættelsen ”omregnet til kontantværdi” højest er 20 % højere eller lavere end den nævnte ejendomsværdi, skal værdiansættelsen lægges til grund ved beregning af bo- eller gaveafgiften, medmindre der foreligger særlige omstændigheder.

Den pågældende tilføjelse har antageligvis baggrund i Højesterets kendelse, SKM 2016.279 HR. Højesteret fandt her, at man havde krav på at anvende +/-15 %-reglen, medmindre der foreligger særlige omstændigheder. Selvom modifikationen med de særlige omstændigheder ikke var udtrykt i værdiansættelsescirkulærets punkt 6, 2. afsnit, er det Danske Advokaters vurdering, at Højesteret ved den pågældende kendelse har fundet, at bestemmelsen skal fortolkes sådan. Det er Danske Advokaters opfattelse, at det er det, der er baggrunden for tilføjelsen i udkast til cirkulærets punkt 6, 2. afsnit.

Udkastet til cirkulære angiver imidlertid ikke noget om, hvornår der foreligger særlige omstændigheder.

Der er parallelt med dette cirkulære udsendt udkast til styresignal om de ”særlige omstændigheder” i høring. Hvis dette begreb skal dække over den beskrivelse, der er af de særlige omstændigheder i udkast til styresignal - som i øvrigt er en praksisændring - bør dette indbygges som en del af cirkulæret, sådan at man ud fra en praktisk og ikke mindst retssikkerhedsmæssig synsvinkel har en vis grad af forudsigelighed om begrebet ”særlige omstændigheder”.

Danske Advokater skal derfor anmode om, at begrebet ”særlige omstændigheder” bliver afgrænset og gerne eksemplificeret i værdiansættelsescirkulæret (og ikke blot i et styresignal), sådan at det bliver forudsigeligt, hvornår man er i én situation frem for en anden. Dette vil være betryggende for den enkeltes retssikkerhed.

Konsekvensen af at være uden for +/- 20 %

Ifølge udkast til cirkulæret, punkt 6, 3. afsnit, er konsekvensen af, at en værdiansættelse omregnet til kontantværdi er mere end 20 % over eller under ejendomsværdien, blevet ændret til bestemt form.

I det nugældende værdiansættelsescirkulæres punkt 6, 3. afsnit, er det om denne situation anført, at ”bør værdiansættelsen ændres”, og lægger med andre ord op til, at man skal vurdere konkret, om der skal gennemføres en ændring. Udkast til cirkulære lægger derimod op til, at ændringen altid skal gennemføres. Det skønselement, der således var hjemlet i værdiansættelsescirkulærets punkt 6, 3. afsnit, er fjernet i udkast til cirkulære.

Danske Advokater er ikke bekendt med, at den nuværende formulering indeholdende et skønselement har givet anledning til praktiske udfordringer. Det er derfor Danske Advokaters opfattelse, at ændringen ikke er nødvendig. Såfremt den foreslåede ændring fastholdes, skal Danske Advokater anmode om en forklaring på, hvad baggrunden er for den pågældende justering.

Udkast til cirkulære, punkt 9 - næringsejendomme

Udkast til cirkulærets punkt 9 svarer til værdiansættelsescirkulærets punkt 10. I punktet fastslås det, at ”Skatteforvaltningens ansættelse af ejendommens værdi benævnes den skatte- og afgiftsmæssige værdi”.

Det er også anført, at denne værdi anvendes som salgs- og købesummer i henhold til ejendomsbeskatningsloven og afskrivningsloven.

Ved SKM 2018.375 SR og SKM 2018.378 SR fandt Skatterådet, at næringsejendomme ikke er omfattet af værdiansættelsescirkulæret. Denne konklusion var for nogens vedkommende overraskende, men dog afklarende.

Danske Advokater skal opfordre til, at man i udkast til cirkulærets punkt 9, udtrykkeligt forholder sig til, om næringsejendomme er omfattet af de vejledende retningslinjer, eller om det alene er ejendomme uden for næring, der er omfattet af cirkulæret. Hvis SKM 2018.375 SR og SKM 2018.378 SR er udtryk for gældende ret bør det indskrives i cirkulæret.

Højesteretsafgørelsen i SKM 2016.279 HR og den heraf følgende praksis

Det nugældende værdiansættelsescirkulæret fra 1982 og den deri beskrevne “15 %-regel” har haft væsentlig betydning for værdiansættelsen – særligt ved arveudlæg, men også i forhold til salg til interesseforbundne parter med afdøde. Over de knap 40 år, der er forløbet siden cirkulærets introduktion af 15-%-reglen, er denne regel anvendt i vidt omfang, og fra cirkulærets indførelse i 1982 og frem til 2016 har det for både myndigheder, borgere og deres rådgivere været anset for et forudberegneligt hjemmelsgrundlag for at kunne anvende en værdiansættelse på +/- 15 % af den senest offentliggjorte ejendomsvurdering.

Med afsæt i denne retsopfattelse og praksis har det således været muligt i dødsboerne at kunne navigere rimelig “sikkert” og foretage arveudlæg/arvingskøb også inden boets afslutning med anvendelse af 15%-reglen, i en forvisning om, at SKAT ved prøvelsen af værdiansættelserne ved boets afslutning ville godkende den skete overdragelse. 

Lovreformen, der gennemførtes medio 90-erne for ikke blot skifte af dødsboer, men tillige dødsboskat og boafgift, havde til formål at skabe forenkling og transparens ved at indføre en enstrenget værdiansættelse. Værdiansættelsen efter reformen er herefter bindende såvel i forhold til dødsboets kreditorer, arvinger og i relation til skattemyndighederne både ved beregningen af eventuelle avanceskatter/afskrivninger mv. som boafgift. 

Udformningen af lovreglerne sammenholdt med SKATs ændrede praksis efter Højesterets kendelse i 2016 har imidlertid bevirket, at der for dødsboer er opstået en uhensigtsmæssig og uforudberegnelig retsstilling. Det nu foreliggende udkast til ændring af værdiansættelsescirkulæret fra 1982 og med ovennævnte styresignal vedr. særlige omstændigheder forstærker som anført denne manglende forudberegnelighed med sin implementering af skønsmæssige eksemplificerende faktorer, som kan bevirke, at dødsboets anvendelse af 15-%-reglen (fremtidigt 20%-reglen) ikke på et sikkert grundlag kan påregnes accepteret af SKAT.

Reaktionsmuligheder og konsekvensen af hhv. at være uden for +/- 20 %, eller at der foreligger særlige omstændigheder

Af boafgiftslovens § 12 fremgår, at aktiver og passiver i dødsboer ansættes i boopgørelsen til deres handelsværdi på den i boopgørelsen fastsatte opgørelsesdag.  Denne værdiansættelse er bindende for boet og boets interessenter, jf. § 12, stk. 1, sidste punktum. Dette gælder imidlertid ikke for SKAT, medmindre værdiansættelsen er baseret på en sagkyndig vurdering, jf. BAL §12, stk. 2, sammenholdt med reglerne i dødsboskiftelovens kap. 26 om sagkyndig vurdering. En sådan sagkyndig vurdering kan ikke anfægtes af SKAT, medmindre SKAT kan kræve omvurdering efter dødsboskiftelovens § 94. Imidlertid har skattemyndighederne i medfør af BAL § 12, stk. 2, to reaktionsmuligheder overfor den i boopgørelsen besluttede værdiansættelse: 1) SKAT kan kræve sagkyndig vurdering i medfør af DSL § 93, hvis en sådan ikke er foretaget, eller 2) af egen drift ændre værdiansættelsen baseret på SKATs eget skøn.

Ifølge ordlyden af BAL § 12, stk. 2, er boets reaktionsmiddel overfor et sådant skøn uden sagkyndig vurdering alene, at boet kan begære sagkyndig vurdering efter DSL § 93. Landsretten har efter Danske Advokaters opfattelse cementeret dette i SKM 2019.367 Ø, SKM 2020.67 Ø og SKM 2020.185 V med henvisning til, at ordlyden af BAL § 12, stk.2, og DSL § 93, stk.1, samt bestemmelsernes forarbejder må føre til, at der ikke i DSL § 93 stk. 1, eller principperne deri ses at være hjemmel til, at skifteretten kan efterprøve skattemyndighedernes ændring af en værdiansættelse.

Retstillingen i dødsboer på basis af den nugældende lovgivning må herefter (indtil andet fastslås af domstolene) antages at være den, at et dødsbo på den ene side er bundet af de i boopgørelsen valgte værdiansættelser, mens SKAT på den anden side enten kan vælge at kræve sagkyndig vurdering efter DSL § 93 eller foretage et eget skøn, som ikke kan efterprøves. Dette fordi der ikke længere er hjemmel til, at boet kan påklage et sådant skøn, hvilket der var mulighed for efter de før skiftereformen gældende regler i kildeskatteloven.

Denne retstilstand skal ses i sammenhæng med SKATs praksis, som er intensiveret over de senere år efter Højesterets afgørelse i SKM 2016.279 HR. Højesteret fastslår i afgørelsen, at SKAT som udgangspunkt skal godkende en værdiansættelse efter 15%-reglen, medmindre der foreligger særlige omstændigheder. Der er, som også fastslået af Vestre Landsret, ikke et retskrav på, at SKAT skal acceptere en værdiansættelse i en boopgørelse indenfor 15 % - grænsen. Dette bl.a. fordi anvisningerne i cirkulæret er “vejledende”. Med baggrund i de særlige omstændigheder i den konkrete sag fandt Højesteret, at skattemyndighedernes anmodning om sagkyndig vurdering af boets to (+/-15 % ) udlagte ejendomme, skulle imødekommes. 

Med afsæt i Højesterets afgørelse i 2016, har SKAT siden da i sin prøvelse af værdiansættelsen af boopgørelser i dødsboer i stigende grad anvendt “særlige omstændigheder” som argument for - ikke at begære sagkyndig vurdering - som er den ene mulighed efter BAL § 12, stk. 2, men i stedet at ændre værdiansættelsen i boopgørelsen efter eget skøn med henvisning til “særlige omstændigheder”, uden at boet kan påklage dette skøn.    

Sådanne “særlige” og i visse tilfælde “tilfældige” omstændigheder gør at det for boets arvinger/rådgivere ikke er muligt på forhånd at forholde sig hertil, og derfor blokerer det i realiteten for fornuftige, samfundsmæssigt velovervejede og hensigtsmæssige generationsskifter. Generationsskifter, som vedrører “alle borgere” i relation til deres besiddelser af fast ejendom, såvel erhvervsrelaterede som i privat regi. 

Det bemærkes hertil, at udkastets pkt. 10 med udtrykkelig henvisning til punkt 6 således må læses derhen, at SKAT vil kunne ændre en værdiansættelse, som ligger inden 20%-grænsen, hvis der foreligger særlige omstændigheder.

Dette skal sammenholdes med, at SKAT - med den nu foreslåede ændring af 1982-cirkulæret, som i udgangspunkt skal lægges til grund, jf. ovenfor nævnte afgørelse SKM.2016.279 HR - efter Danske Advokaters opfattelse bør få tillagt en diskretionær adgang til at skønne en værdi af et så væsentligt aktiv som en fast ejendom i et dødsbo, uden at dødsboet/arvingerne har mulighed for at anfægte dette.

Det bemærkes i øvrigt med hensyn til reaktion i udkastets pkt. 6, 3. afsnit, at der her er tale om den situation, hvor SKAT vurderer, at man er uden for +/- 20 % og har anført, at værdiansættelsen skal ændres. Dette modsat den nuværende formulering, hvori anføres, at der bør ske ændringen, således at der lægges op til et konkret skøn.

Forslag til ændringer i øvrigt

Med afsæt i det nu aktuelle udkast til (materiel) ændring af værdiansættelsescirkulærets hovedregel om, at +/- 15%-reglen (+/-20 %-reglen) skal finde anvendelse ved arveudlæg/arvingskøb, må det ud fra en retssikkerhedsmæssig synsvinkel anbefales, at lovgivningen indrettes således, at man i dødsboer -  som det p.t. gælder for generationsskifter inter vivos - kan agere på en af følgende 3 måder:

1. Anmode om at få et bindende svar forud for et arveudlæg/arvingskøb, hvor der er mulighed for inter vivos
2. Deklarere et arveudlæg/arvingskøb, som sker under boets behandling på samme måde som ved overgang inter vivos, og således at SKAT har en reaktionsmulighed på 3 måneder fra meddelelsen om transaktionen til at godkende/anfægte værdiansættelsen. Dette svarer til de nugældende regler for overdragelser inter vivos, og herved ligestilles borgernes retsstilling for begge former for overdragelser, så det ikke skal bero på tilfældigheder om, hvorvidt en ejendom familieoverdrages i levende live i et senere dødsbo.
3. Endelig bør reglerne ændres således, at hvis lovgiver vælger at opretholde SKATs adgang til frit at skønne over en værdiansættelse med afsæt i BAL § 12 og kriteriet “særlige omstændigheder”, da bør der være mulighed for at kunne påklage dette skøn, og ikke som eneste reaktionsmulighed, som det efter de gældende regler er tilfældet, at begære sagkyndig vurdering. Herunder vil det tillige være ønskeligt med en mere præcis/udtømmende fastlæggelse af særlige omstændigheder, således rådgiver/borger/boet har mulighed for at navigere i forhold hertil.

Generelt om cirkulærets betydning i den nuværende form:

Som praksis er pt., vil man, medmindre SKAT og boet er enige om værdiansættelsen, ende i en sagkyndig vurdering. Boet har ikke mulighed for forhåndstilsagn som i levende live. Reglerne om bindende svar finder ikke anvendelse i dødsboerne. I mange tilfælde vil boets ejendom ønskes udlagt i forbindelse med bobehandlingens start, hvis man ved, at arvingerne ønsker at overtage, også for ikke at have en driftsperioden. Boet vil imidlertid i mange tilfælde, hvis der er flere aktiver, først blive sluttet 1-2 år efter, når de øvrige forhold er behandlet. Der vil altså kunne være en lang periode mellem, ejendommen udlægges, og SKAT tager stilling til værdiansættelsen.

Resultatet vil som ovenfor anført være, at boet for at undgå retsusikkerhed - også henset til at der (formentlig) ikke er mulighed for skatteforbehold og ikke vil være mulighed for at genoptage boet, hvis værdien på en fast ejendom, en af arvingerne har udtaget, efterfølgende øges med anden afgift og anden arvefordeling til følge - i stort set alle situationer vil anmode om en mæglervurdering/sagkyndig vurdering uanset omkostningerne herved. Dermed vil cirkulæret miste sit formål.

Udkast til cirkulæret, punkt 10, 1. afsnit

Formuleringen af udkast til cirkulære, punkt 10, 1. afsnit, afslutter med en henvisning til ”jf. dog punkt 6”. Det er uklart, hvad der præcist skal forstås med denne henvisning. Sigtes der til, at rammen i udkast til cirkulærets punkt 6 skal være opfyldt, og at der skal foreligge særlige omstændigheder, før SKAT enten kan ændre værdiansættelsen eller kan anmode skifteretten om en sagkyndig vurdering?

Danske Advokater skal anmode om at få uddybet, hvad der menes med henvisningen.

Udkast til cirkulæret, punkt 10, sidste afsnit

Dette punkt i cirkulæret har afsæt i det nugældende værdiansættelsescirkulæres punkt 12, sidste afsnit. Værdiansættelsescirkulærets punkt 12, sidste afsnit, har følgende ordlyd:

”Det må dog antages, at der skal foreligge ganske særlige omstændigheder, for at vurderingen skal kunne fraviges.”

Den nye formulering angiver:

”Der skal foreligge særlige omstændigheder, hvis boets værdiansættelse skal kunne fraviges, hvis værdiansættelsen af ejendommen ligger inden for det i punkt 6 anførte interval og i øvrigt er fastsat i overensstemmelse med ovennævnte retningslinjer.”

For det første fjernes der med den foreslåede formulering ordet ”ganske”. Der er efter Danske Advokaters vurdering forskel på ”særlige omstændigheder” og ”ganske særlige omstændigheder”. Der er således ingen tvivl om, at der skal noget mere til, at der foreligger ganske særlige omstændigheder end blot særlige omstændigheder.

Fjernelse af ordet ”ganske” har givetvis afsæt i, at man i Højesterets kendelse i SKM 2019.279 HR alene henviste til de såkaldte ”særlige omstændigheder” og ikke ”ganske særlige omstændigheder”. Højesterets afgørelse er imidlertid ikke en prøvelse af værdiansættelsescirkulærets punkt 12, sidste afsnit. Højesterets kendelse vedrører spørgsmålet om, hvorvidt der kunne udvælges en sagkyndig vurdering eller ej. Det er derfor Danske Advokaters opfattelse, at en henvisning til højesteretsdommen ikke kan begrunde en fjernelse af ordet ”ganske” i den pågældende retlige standard.

Danske Advokater finder, at fjernelse af ordet ”ganske” medfører en øget adgang for skatteforvaltningen til at foretage korrektion. Danske Advokat skal på den baggrund anmode om en angivelse af, hvorvidt dette er hensigten med ændringsforslaget og i givet fald en nærmere begrundelse herfor.

For det andet afsluttes den nye passus med, at man dels skal være inden for intervallet +/-20 % og i øvrigt have fastsat værdien ”i overensstemmelse med ovennævnte retningslinjer”. Ved ovennævnte retningslinjer må forstås udkast til cirkulæret, punkt 2-10, næstsidste afsnit. Det er noget uklart, hvad der med denne henvisning menes. Menes der, at der ikke må foreligge særlige omstændigheder? Menes det, at man skal have indhentet en sagkyndig vurdering? Danske Advokater skal anmode om at få uddybet, hvad baggrunden er for denne ændrede formulering.

Udkast til cirkulære, punkt 10 – kun boafgift

Udkast til cirkulærets punkt 10 erstatter som nævnt det nugældende værdiansættelsescirkulæres punkt 12. I punkt 12 i værdiansættelsescirkulæret er der fire gange angivet, at den behandlede værdiansættelse er den værdi, der er sket udlæg til arvemæssigt eller ”ved gaveoverdragelse”.

I udkast til cirkulærets punkt 10 er gaveoverdragelsestransaktionerne udgået. Udkast til cirkulærets punkt 10 vedrører alene boafgiftspligtige transaktioner – ikke gaveafgiftspligtige transaktioner.

Ved værdiansættelse i dødsboer er der mulighed for sagkyndig vurdering efter dødsboskiftelovens § 93. En sådan adgang findes der ikke ved fastsættelse af den gaveafgiftspligtige værdi. Lovmæssigt er der derfor en indbygget forskel imellem boafgift og gaveafgift. Denne forskel kan naturligvis begrunde, at gaveoverdragelserne ikke er omfattet af punkt 10.

Ved fjernelsen af gaveoverdragelserne fra punkt 10 får man herved også to forskellige spor set fra en skatteyders synsvinkel, når cirkulæret skal anvendes.

Ved overdragelse i levende live ved gave kan skatteforvaltningen naturligvis lave en prøvelse af en gaveanmeldelse. Er man ikke enig i den værdiansættelse, der fastlægges, kan man påklage dette efter den almindelige, sædvanlige instansrækkefølge på skatteområdet. Et dødsbos værdiansættelse af aktiver og passiver er også undergivet en prøvelsesadgang fra SKAT. Som det fremgår af Danske Advokaters bemærkninger under forrige punkt, vil denne prøvelsesadgang være cirkulær og ofte ende ud i en sagkyndig vurdering. Den sagkyndiges vurdering gennemføres, blot fordi man er uenige om værdiansættelsen. Først når den sagkyndige vurdering foreligger, kan der træffes en afgørelse om værdiansættelsen, der herefter kan prøves i domstolssystemet. Denne forskel kan muligvis begrunde, at gavesituationerne er udgået af punkt 10.

Danske Advokater skal anmode om en nærmere begrundelse for de foreslåede ændringer.

Værdiansættelsescirkulæret, punkt 14, 2. afsnit

Det nugældende værdiansættelsescirkulæres punkt 14, 2. afsnit, har følgende ordlyd:

”Man gør opmærksom på forskellen mellem en køberet, der er en ret til at købe den pågældende ejendom, uafhængig af ejerens vilje, og forkøbsret, der alene er en ret til at købe, såfremt ejeren vil sælge.”

Dette afsnit er udgået af bestemmelsen i udkastet til cirkulære. Den pågældende formulering synes alene at indeholde en definition af en køberet og en forkøbsret i værdiansættelsescirkulærets forstand. Danske Advokater skal anmode om en nærmere begrundelse for dette ændringsforslag. I forlængelse heraf kan det anføres, at den hidtidige ordlyd i bestemmelsen ikke har voldt problemer i praksis. Danske Advokater ønsker i den forbindelse oplysninger om, hvorvidt den foreslåede ændring skyldes, at man mener, de foreliggende definitioner er forkerte eller fremgår andre steder.

Cirkulærets ikrafttrædelsesdato

Det fremgår af udkastet til cirkulæret, at dette skal træde i kraft den 1. juli 2020 og have virkning fra det tidspunkt, en skatteyder modtager en vurdering, jf. ejendomsvurderingslovens §§ 5, 6 eller 11. Danske Advokater skal anmode om, at det præciseres, at man helt frem til den enkelte ejendomsejer modtager en ny vurdering ”i hånden” kan og skal bruge det nuværende cirkulære, og den deri indeholdte +/-15% regel.

 Afsluttende bemærkninger

Afslutningsvis skal Danske Advokater understrege, at spørgsmål i relation til hvordan værdiansættelsen skal være og til hvilke beløb, er politiske spørgsmål, som Danske Advokater ikke har bemærkninger til. Retningslinjer for værdiansættelse af fast ejendom ved arv og gave skal dog være forudsigelige og opfylde alle retssikkerhedsmæssige garantier. På baggrund af det ovenfor anførte, ses det foreliggende udkast til retningslinjer ikke at opfylde dette. Danske Advokater skal på den baggrund anmode om en justering af det foreliggende udkast i overensstemmelse med det ovenfor anførte. Danske Advokater deltager meget gerne i en nærmere drøftelse heraf.

Med venlig hilsen

Jeanie Sølager Bigler                                                                         

Retschef                                                                                                  

jsb@danskeadvokater.dk