Høringssvar

Skattestyrelsen har den 5. maj 2020 sendt udkast til styresignal vedrørende +/-15 %-reglen, særligt hvornår foreligger der særlige omstændigheder i høring med høringsfrist 2. juni 2020.

Udkastet til styresignal har været behandler i bestyrelsen for Danmarks Skatteadvokater, der fungerer som Danske Advokater fagudvalg på skatteområdet.

Udkastet giver anledning til følgende bemærkninger:

Overordnet bemærkes det, at værdiansættelse af fast ejendom er behæftet med usikkerhed. Styresignalet angår værdiansættelse af fast ejendom i forbindelse med arv og gave. Der er tale om helt sædvanligt forekommende situationer, som berører mange mennesker. Selvom der ikke hersker tvivl om, at lovens udgangspunkt er, at handelsværdien er afgørende for beregning af afgiften af en fast ejendom, er der navnlig i disse sager, som har karakter af masseadministration, behov for en afvejning af hensynet til forudsigelighed (retssikkerhed) og enkel administration på den ene side og hensynet til at opnå en værdiansættelse, som med mest mulig sikkerhed er udtryk for handelsværdien.

De to hensyn er desværre modstridende. Jo mere nidkært skattemyndighederne insisterer på en konkret stillingtagen til værdiansættelsen, jo mere uforudsigelig bliver udfaldet af skattemyndighedernes overvejelser. Omvendt indebærer en håndfast brug af faste retningslinjer, som f.eks. seneste ejendomsvurdering, en øget risiko for situationer, hvor en ejendom vurderes for lavt eller for højt.

Denne afvejning er til syvende og sidst en politisk afvejning. Danske Advokater skal dog overordnet pege på, at en administration, som baserer sig på hovedsageligt konkret, individuel værdiansættelse i sig selv har retssikkerhedsmæssige omkostninger, idet det er vanskeligt at sikre sig, at alle borgere i en sådan situation behandles lige - nidkærhed er vanskeligt at dosere. Derudover indebærer håndfast brug af fast retningslinjer også fordele for skattemyndighederne i form af en mere smidig og effektiv administration - og besparelsen herved kan måske overstige det merprovenu, som muligvis følger af en nidkær administration.

Skattestyrelsen opfordres nedenfor til at oplyse, hvordan administrationen af cirkulæret hidtil er foregået på gaveafgiftsområdet. Det ligger fast, at administrationen på dødsboområdet kun helt undtagelsesvist har indebåret en fravigelse af 15%-reglen, jf. nærmere nedenfor. Efter Danske Advokaters opfattelse og erfaring har 15%-reglen i hidtidig praksis på gaveafgiftsområdet været håndteret sådan, at alene faktiske og retlige ændringer såsom bygningsforandringer, udstykninger eller ændret zonestatus har givet anledning til en fravigelse fra 15%-reglen. En mere eller mindre velbegrundet formodning om, at den seneste ejendomsvurdering ikke var et retvisende udtryk for handelsværdien, har ikke været betragtet som en omstændighed, som kunne give anledning til at fravige 15%-reglen.

Som nævnt er afvejningen mellem konkret værdiansættelse og forudsigelighed/smidig administration til syvende og sidst politisk. Såfremt den nuværende skatteadministration - i modsætning til markante udtalelser fra tidligere skatteministre - ønsker en anden afbalancering inden for rammerne af lovens ordlyd, er det selvsagt muligt, så længe det alene sker med fremadrettet virkning.

Det foreliggende udkast til styresignal indebærer efter Danske Advokaters vurdering en markant ændret fortolkning af 15%-reglen. Hvor det tidligere kun har været faktiske og retlige ændringer af ejendommen i forhold til seneste ejendomsvurdering, der kunne begrunde en fravigelse fra 15%-reglen, bliver realiteten med det nye styresignal, at 15%-reglen fremover kun bliver en afkræftelig formodningsregel. En så væsentlig ændring af administrationen af 15%-reglen bør kun ske med fremadrettet virkning.

Ad punkt 5 - gyldighed

I udkast til styresignal er der under punkt 5 blot anført, at indholdet af styresignalet vil blive indarbejdet i Juridisk Vejledning 2020-2, og at styresignalet herefter ophæves. Der er ikke nævnt noget om, at styresignalet har et ikrafttrædelsestidspunkt. Den foreliggende tekst kan derfor forstås således, at indholdet af udkast til styresignal beskriver allerede gældende ret, hvilket Danske Advokater ikke er enig i, jf. også de indledende bemærkninger. I forbindelse med gennemgang af de forskellige holdepunkter i udkast til styresignalet, navnlig i punkt 4.3, angives nedenfor, hvornår det anførte efter vores opfattelse ikke antages at være i overensstemmelse med gældende ret.

I det omfang Skattestyrelsen kan tiltræde, at der foreligger en praksisændring ved det pågældende styresignal, skal Danske Advokater anmode om, at dette angives i styresignalet med en utvetydig henvisning til, hvornår fra der er tale om en praksisændring og nærmere om baggrunden og begrundelsen herfor.

Ad punkt 1 - sammenfatning

I udkast til styresignal, punkt 1, fremgår det, at der er taget afsæt i SKM 2016.279 HR om, at skattemyndighederne ikke er bundet af en værdiansættelse foretaget efter +/-15 %-reglen, hvis der foreligger såkaldte særlige omstændigheder. Det anføres endvidere:

”For at der foreligger særlige omstændigheder, kræver det efter Skattestyrelsens opfattelse, at der er et eller flere holdepunkter for, at ejendomsvurderingen ikke er udtryk for ejendommens handelsværdi. Styresignalet indeholder i punkt 4.3 en oplistning af eksempler på holdepunkter, hvor ejendomsvurderingen ikke er udtryk for ejendommens handelsværdi. Oplistningen er ikke udtømmende.”

Umiddelbart virker det overraskende, at man nu kan lave en længere oplistning af særlige omstændigheder, sådan at man kan få det indtryk, at sådanne situationer ofte foreligger. I SKM 2016.279 HR’s behandling ved Højesteret blev der fremdraget forskellige faktiske forhold. Det fremgår således af dommen, at for et tilfældigt år, 2013, viste en stikprøve, at der udlægges fast ejendom til arvinger i 2.900 tilfælde det pågældende år. I 55 % af disse blev ejendommen udlagt til +/-15 % af den offentlige vurdering. Dvs. en anvendelse i ca. 1.600 tilfælde i løbet af 2013.

Det fremgår endvidere af dommen, at SKAT i perioden december 2005 til januar 2014, altså over 9 år, alene har kunnet identificere 16 sager, hvor man har tilsidesat anvendelsen af +/-15 %-reglen. Denne tilsidesættelse må være begrundet i særlige omstændigheder. Det skal imidlertid holdes op imod, at man i samme periode har haft arveudlæg ved brug af +/-15 %-reglen ud fra en gennemsnitsbetragtning ca. 14.400 gange. Anfægtelsen af brug af +/-15 %-reglen er derfor alene sket i ca. 0,11 % af samtlige sager.

Det virker derfor ikke træffende, at man nu laver en lang liste over særlige omstændigheder, der kan begrunde tilsidesættelse af +/-15 %-reglen og samtidig anfører, at listen ikke er udtømmende. Der er ganske enkelt hverken statistisk grundlag herfor eller grundlag herfor i højesteretsdommen SKM 2016.279 HR eller i administrativ praksis i øvrigt. +/-15 %-reglen er en fast hovedregel, der bør forblive uændret.

I SKM 2016.279 HR forelå der alene særlige omstændigheder i form af:

• Belåning af ejendommene
• Anvendelse af en anden arvefordeling imellem arvingerne end det, der fulgte af de almindelige arveretlige regler aftalt i boopgørelsen
• Videresalg af ejendommen inden skæringsdatoen i boopgørelsen

Disse elementer henviser Højesteret til, jf. henvisning til skifterettens begrundelse.

Det er derfor Danske Advokaters opfattelse, at man ved styresignalet omfang af oplistningen af særlige omstændigheder, har høj risiko for at vende udgangspunktet på hovedet. Dette svarer ikke til gældende ret. Den minimale undtagelse, at der foreligger særlige omstændigheder, der kan medføre en anfægtelse af brug af +/-15 %-reglen, er og bør forblive en undtagelsen og ikke en hovedregel.

Ad punkt 2 – baggrund og problemstilling - og punkt 4.1 SKM 2016.279 HR – kendelsens rækkevidde

I dette afsnit behandles SKM 2016.279 HR nærmere. Visse elementer af Højesterets præmisser er citeret. I afsnit 3 i Højesterets præmisser er der henvist til værdiansættelsescirkulærets punkt 6, 2. afsnit, sammenhængende med punkt 48. I udkast til styresignal under punkt 1 anføres det, at højesteretsdommen alene vedrører disse to punkter. Dette kan tiltrædes.

Det anføres herefter i udkastet, at de to punkter vedrører såvel værdiansættelse ved arv som ved gave, hvilket Danske Advokater derimod ikke er enig i.

I SKM 2016.279 HR anfører Højesteret i fjerde afsnit i deres præmisser følgende:

”Højesteret bemærker, at det af de grunde, landsretten har anført, ikke er godtgjort, at der foreligger en fast administrativ praksis for, at et dødsbos værdiansættelse, som ikke afviger mere end 15 % fra den kontante ejendomsværdi, altid skal lægges til grund af skattemyndighederne.”

Højesterets fortolkning af værdiansættelsescirkulærets punkt 6 og 48 vedrører således alene et dødsbos værdiansættelse og ikke gavesituationen. I Højesterets præmissers 4. afsnit henviser man netop til, at der ikke er godtgjort en fast administrativ praksis for et dødsbos værdiansættelse. I forbindelse med sagens behandling ved Højesteret var SKM 2007.431 LSR en central afgørelse. Afgørelsen behandles længere nede i høringssvaret. Afgørelsen etablerer en administrativ praksis i gavesituationerne. Højesterets kendelse berører ikke denne praksis. Dette er også efterfølgende bekræftet af skatteministerens svar på spørgsmål 262 af 22. februar 2018. I svaret anføres det:

”Højesteret har ikke taget specifik stilling til, hvad der gælder for gaver, herunder om der i gavetilfældene foreligger en fast administrativ praksis, så der her i videre omfang kan støttes ret på +/-15 %-reglen.”

Højesterets afgørelse i SKM 2016.279 HR vedrører således alene værdiansættelsescirkulærets punkt 6 og 48 i relation til arveudlæg. Det er derfor efter Danske Advokaters opfattelse forkert, når man under punkt 4.1 i udkast til styresignalet anfører, at SKM 2016.279 HR også gælder på gaveområdet. Der er ikke støtte eller grundlag for denne antagelse. En udvidelse af begrebet ”særlige omstændigheder” til at omfatte gaveområdet er derfor en praksisændring.

Med andre ord foreligger der to spor – et, der vedrører arv og et, der vedrører gave. I udkast til styresignal behandles begge situationer under ét og uden sondringer. Danske Advokater skal anmode om at få redegjort for, hvilket grundlag Skattestyrelsen konkluderer på, at Højesterets dom kan tages til indtægt for en generel forståelse for, at særlige omstændigheder gælder både ved arv og gave, når der foreligger en administrativ praksis med modsat indhold.

I udkast til styresignalets punkt 4.1 er det også anført, at ”Det er også Skattestyrelsens opfattelse, at SKM 2007.431 LSR ikke er i overensstemmelse med SKM 2016.279 HR.”

Man skal passe på med at tage udgangspunkt i Højesterets dom, når det drejer sig om praksis på gaveafgiftsområdet, som Højesteret jo notorisk ikke har taget stilling til. Skattestyrelsen ved, hvad praksis er på gaveafgiftsområdet. . Det er kun, hvis Skattestyrelsen er uenig i, at den hidtidige praksis på gaveafgiftsområdet har været, at man alene har fraveget 15%-reglen ved faktiske og retlige ændringer af ejendommen, at der overhovedet kan opstå en tvist herom, som i så fald må afgøres konkret af domstolene.

Den daværende skatteminister, Kristian Jensen, svarende på SAU alm. del på spørgsmål 325 i 2007 følgende om den pågældende afgørelse:

”Jeg kan i den forbindelse oplyse, at Skatteministeriet ikke har indbragt Landsskatterettens afgørelse i SKM2007.431.LSR for domstolene, da der efter ministeriets vurdering ikke er udsigt til, at ministeriet i sidste ende vil vinde sagen.

15 pct. reglen er en regel, som har fungeret godt i mange år, og som er let at forstå og håndtere.  Tankegangen er, at den offentlige vurdering er objektiv konstaterbar, og man har så valgt ikke at lade den enkelte skatteyder bære risikoen for, at vurderingen er sat for lavt eller højt i forhold til den aktuelle markedsværdi.”

Såfremt Skattestyrelsen nu mener, at SKM2007.431.LSR ikke udtrykker gældende ret, siger man altså samtidig, at Skattestyrelsen ikke har administreret i overensstemmelse med de oplysninger, som den daværende skatteminister gav Folketinget. Enten har Skattestyrelsen i den faktiske administration altså tilsidesat Landsskatterettens og skatteministerens vurdering af reglerne, eller også ignorerer Skattestyrelsen hvordan administrationen rent faktisk er foregået i hvert fald siden 2007, når man ikke er opmærksom på, at det foreliggende udkast til styresignal indebærer en ændring af praksis. Det er højst bemærkelsesværdigt.

Danske Advokater finder på den baggrund, at der er en fast administrativ praksis på området, hvilket er statueret ved SKM 2007.431 LSR og fulgt op af SKM 2018.551 LSR og SKM 2019.281 LSR, som alle vedrører overdragelse i levende live og dermed ved gave.  Det forhold, at der f.eks. foreligger en høj købspris, hvor man efterfølgende sælger til en lav pris, eller det forhold, at man har lav købspris og efterfølgende sælger til en høj salgspris, er ikke en særlig omstændighed ved gave.

I sidste afsnit under punkt 4.1 anføres det, at Skattestyrelsen vil kunne ændre værdien ved gaveoverdragelser, såfremt der foreligger særlige omstændigheder. Det anføres herefter:

”I nogle tilfælde vil Skattestyrelsen anmode Vurderingsstyrelsen om at foretage en vurdering af den konkrete ejendom, hvis Skattestyrelsen mener, at værdiansættelsen ikke svarer til handelsværdien.”

Der er principielt intet til hinder for at indhente en sådan vurdering, men det kan ikke hverken selvstændigt eller i sammenhæng med noget andet udgøre en særlig omstændighed. Det er således Danske Advokaters opfattelse, at Vurderingsstyrelsens udtalelse som en særlig omstændighed ikke har støtte i praksis.

Det bemærkes herudover, at den praksis, der gælder ved overdragelse mellem interesseforbundne parter i det tidligere TS-cirkulære 2000-5, nu Juridisk Vejledning, C.B.3.5.4.3, heller ikke indeholder praksis, der støtter et sådant synspunkt. Grundlaget i dette sidstnævnte er, at man ikke er bundet af brug af ejendomsvurderingen, hvis ejendomsvurderingen ikke er et retvisende udtryk for handelsværdien. Vurderingsstyrelsens udtalelse i sig selv kan ikke løfte bevisbyrden for, at vurderingen ikke er et retvisende udtryk for handelsværdien.

Danske Advokater skal derfor anmode Skattestyrelsen om at uddybe og angive, hvad man mener med henvisningen til, at styrelsen kan anmode Vurderingsstyrelsen om at foretage en vurdering af en konkret ejendom.

Som nævnt er der store fællestræk imellem TS-cirkulære 2000-5/JV, afsnit C.B.3.5.4.3, på den ene side og udkast til styresignalet på den anden side. Danske Advokater skal anmode om at få redegjort for, om Skattestyrelsen er af den opfattelse, at værdiansættelsescirkulæret principielt skal forstås på samme måde som førnævnte, sådan at en vurdering ikke er bindende, hvis det ikke er et retvisende udtryk for en handelsværdi. Den, der anfægter brugen af en vurdering – i værdiansættelsescirkulæret, har bevisbyrden for, at vurderingen ikke er retvisende. Umiddelbart ser det ud til, at de to begreber - retvisende og særlige omstændigheder, praktiseres på samme måde, og hvis retstilstanden er den samme, forekommer det naturligt  at anvende det samme grundlag.

Det anførte synes at underbygges af udkast til styresignal, punkt 4.2, hvor der redegøres generelt for særlige omstændigheder, og hvor man dels finder, at der skal være konkrete holdepunkter for, at +/-15 %-reglen ikke er udtryk for den reelle handelsværdi, dels at dette holdepunkt skal holdes sammen med den afgiftspligtige transaktion.

Ad punkt 4.3 – hvad kan være et holdepunkt?

I indledningen anføres det, at der er givet en række eksempler på holdepunkter for handelsværdien, men at der ikke er tale om nogen udtømmende angivelse.

Hvis sigtet med udkast til styresignal er at få retssikkerhed og forudsigelighed, er det Danske Advokaters opfattelse, at dette formål ikke tilgodeses ved den nuværende affattelse af udkastet, da styresignalet åbner op for en praksisændring med langt flere holdepunkter, end der er belæg for i praksis, og samtidig undlader at gøre listen udtømmende.

Ad punkt 4.3.2 – faktisk handel af samme ejendom

Under dette punkt redegøres der for, at en handel med samme ejendom i nær tidsmæssige sammenhæng med en overdragelse fra et dødsbo eller ved en gaveoverdragelse har indflydelse på brug af +/-15 %-reglen og typisk vil udgøre en særlig omstændighed. Afsnittet er formuleret generelt, både ved arv og gave.

Midt i afsnittet er SKM 2019.281 LSR behandlet. Landsskatteretten fandt i den konkrete sag, at der ikke forelå særlige omstændigheder i en situation, hvor børn havde købt til 1,9 mio. kr. og 9 dage senere solgte videre til 5 mio. kr. Danske Advokater noterer, at sagen er indbragt for domstolene. Indtil domstolene har truffet afgørelse i sagen, må man imidlertid have for øje, at SKM 2019.281 LSR og SKM 2018.551 LSR og SKM 2007.431 LSR alle angiver, at man i en sådan situation ikke har særlige omstændigheder. Administrativ praksis er derfor fast.

Hvis man ved udkast til styresignalet ønsker at ændre på dette fremover, bør det som minimum præciseres, at der i hvert fald fra nu af er tale om en praksisændring, og at dette fra Skattestyrelsens synsvinkel er en særlig omstændighed, hvis en sådan situation foreligger. Redegørelsen for, at det skulle være udtryk for gældende ret, kan ikke tiltrædes.

Ad punkt 4.3.2 – salgsforhandlinger m.v., herunder udbud og købstilbud

Det anføres her, at salgsforhandlinger kan udgøre et holdepunkt og dermed en særlig omstændighed. Som grundlag herfor henvises der til SKM 2019.281 LSR, der efter Danske Advokaters vurdering kommer til det modsatte resultat. Der henvises ikke i udkastet til styresignal til andet juridisk grundlag herfor.

Det pågældende afsnit er efter Danske Advokaters opfattelse ikke udtryk for gældende ret. En forhandling, en udbudspris eller lignende har ikke karakter af en særlig omstændighed. Det er alene konkrete handler, der efterfølgende potentielt kan have en konsekvens for en værdiansættelse.

Danske Advokater skal anmode om at få anført hjemmelsgrundlaget for, at salgsforhandlinger kan udgøre et holdepunkt og dermed en særlig omstændighed. Navnlig når der ikke foreligger nogen praksis, der understøtter dette, er der behov herfor.

Hvis der i en sådan situation synes at skulle foreligge særlige omstændigheder, er der tale om en praksisændring, der alene skal have virkning fremover.

Ad punkt 4.3.3 – vurdering af ejendommen

Under dette afsnit behandles igen både dødsbosituationen og gavesituationen. Det er korrekt, at der er landsretspraksis for, at man i dødsbosituationen ikke nødvendigvis kan bruge +/-15 %-reglen, hvis der er foretaget en sagkyndig vurdering af ejendommen efter reglerne i skifteloven. Der anføres imidlertid i udkast til styresignal følgende om gaveområdet:

”En sagkyndig vurdering, f.eks. foretaget af en ejendomsmægler, vil derfor efter en samlet konkret vurdering, kunne føre til, at der foreligger særlige omstændigheder.”

Danske Advokater er uenig i, at dette er en dækkende beskrivelse af gældende ret. Der er forskel på en sagkyndig vurdering foretaget i henhold til skiftelovens regler, og en vurdering foretaget af en ejendomsmægler i salgsøjemed. Der foreligger intet grundlag for i praksis, at dette skulle udgøre en særlig omstændighed i gavesituationen.

Hvis dette fremover skal udgøre en særlig omstændighed, er der tale om en praksisændring, der kun skal have virkning fremover.

Ad punkt 4.3.6 – arveforskud m.v.

Under dette punkt redegøres der for, at overdragelse af en ejendom efter +/-15 %-reglen, hvor der samtidig sker kompensation til andre børn, f.eks. ved et arveforskud eller gave, indikerer, at der foreligger særlige omstændigheder. Senere anføres det, at det samme gælder, hvis der sker en skævdeling i et testamente til fordel for de arvinger, der ikke har fået overdraget en ejendom til +/-15 %-reglen.

Grundlaget for, at dette skulle udgøre en særlig omstændighed, er ikke nærmere anført. Der foreligger efter Danske Advokaters opfattelse ikke praksis, der angiver, at dette er en særlig omstændighed.

Danske Advokater er derfor uenig i, at beskrivelsen er dækkende og svarer til den gældende retstilstand.

Hertil kommer, at f.eks. et testamente ikke er et dokument, som SKAT har indsigt i og derfor ikke kan forholde sig til. Et testamente er et privat dokument.

Danske Advokater skal anmode Skattestyrelsen om at redegøre for det hjemmelsmæssige grundlag for, at der med dette punkt ikke er tale om en praksisændring.

Ad punkt 4.3.7 – investerings- og erhvervsejendomme

Under dette punkt fremgår det, at værdiansættelsen i et regnskab vil kunne anvendes som holdepunkt for investering- og erhvervsejendommes reelle handelsværdi. Der er forskel på en regnskabsmæssig værdiansættelse og den værdiansættelse, som skal foretages i henhold til ejendomsvurderingsloven – dette uanset at vurderingsnormen i begge værdiansættelser er handelsværdien.  Et eksempel herpå, kunne være en ejendom hvorpå der hviler en hjemfaldsforpligtelse. I den regnskabsmæssige værdiansættelse vil en sådan hjemfaldsforpligtelse skulle tillægges betydning, hvilket ikke er tilfældet ved ejendomsvurderingen (da en hjemfaldsforpligtelse anses for en privatretlig byrde). At tillægge den regnskabsmæssige værdi betydning som en særlig omstændighed synes ikke at harmonere med, at vurderingen skal bruges som udgangspunkt.

Under dette punkt er der i sidste afsnit anført følgende:

”Det er Skattestyrelsens opfattelse, at +/-15 %-reglen ikke skal kunne bruges til at frembringe skattemæssigt fradragsberettiget tab. Dette gælder særligt i tilfælde, hvor tab – som uden for næring – er kilderetsbegrænset – kan modregnes i andre skattepligtige ejendomsavancer m.v.”

Det er uklart, hvad der menes med dette punkt, da det ikke er anført, at det er en særlig omstændighed.

Danske Advokater skal derfor opfordre Skattestyrelsen til nærmere at redegøre for, om Skattestyrelsen herved har tiltænkt at underkende brugen af et fradragsberettiget tab ved afståelse af en fast ejendom, hvor tabet beskattes efter Ejendomsavancebeskatningsloven, hvis man bruger værdiansættelsescirkulæret. En sådan generel underkendelse af fradragsretten kendes ikke fra praksis og savner efter Danske Advokaters opfattelse ethvert hjemmelsmæssigt grundlag.

Der er ingen tvivl om, at man ved brug af +/-15 %-reglen i visse situationer får et tab ved afståelse af fast ejendom. Hvis Skattestyrelsen har den opfattelse, at man ikke kan bruge +/-15 %-reglen, hvis transaktionen giver et tab, men kun hvis der er en gevinst, eventuelt en gevinst til beskatning, kræver dette en lovændring. En sådan opfattelse kan ikke indskrives i et styresignal og er ikke udtryk for gældende ret.

Danske Advokater skal anmode om at få redegjort for, hvad man mener med det pågældende afsnit.

Danske Advokater skal desuden opfordre til at afsnittet fjernes, medmindre det har noget med særlige omstændigheder at gøre.

Ad punkt 4.3.8 – den generelle prisudvikling

Under dette punkt anføres det, at den almindelige prisudvikling, f.eks. ved en stigende prisudvikling også kan indgå i vurderingen af, om der foreligger særlige omstændigheder. Der er dog efter udkastet ikke tale om et særskilt holdepunkt, dvs. der ikke er tale om et holdepunkt, der i sig selv kan føre til, at der foreligger særlige omstændigheder. Dette er Danske Advokater uenig i.

At den stigende prisudvikling ikke er indregnet i de nuværende vurderinger, der er fremskrevet siden 2011/2012, er lovgivningsmagtens valg. Man har gentagne gange lovgivet om, at fremskrivningen af vurderingerne fra 2011 og 2012 blot skal fortsætte, uden at man har ændret på, at man kan bruge vurderingerne. Risikoen for, at vurderingerne derfor matcher den værdi, man kan bruge efter værdiansættelsescirkulæret, må udelukkende være SKATs risiko. Danske Advokater finder derfor ikke, at en f.eks. stigende prisudvikling er en særlig omstændighed, der medfører, at man ikke kan støtte ret på værdiansættelsescirkulæret.

Med venlig hilsen

Jeanie Sølager Bigler