Velkommen  

Artikler og værktøjer

Kurser

Høringssvar

Danske Advokater og vores fagudvalg tilfører det politiske system vigtige input – både som faglige eksperter og som praktikere.


Vælg årstal for visning af alle høringssvar i et bestemt år.


04-08-2020
Høring over udkast til forslag til lov om ændring af lov om byfornyelse og udvikling af byer og lov om almene boliger m.v. (Journal nr. 2019-7915)

Transport- og Boligministeriet har den 12. juni 2020 sendt udkast til forslag til lov om ændring af lov om byfornyelse og udvikling af byer og lov om almene boliger m.v. i høring.

 

Udkastet har været behandlet i bestyrelsen for Danske BOLIGadvokater, der fungerer som Danske Advokaters fagudvalg på området.

 

Med lovudkastet lægges der op til at ophæve den tvungne forsikring af ombygninger ved bygningsfornyelse. Det betyder, at de fremtidige bygningsfornyelser efter byfornyelsesloven ikke vil være omfattet af en forsikring. Forsikringen vil dog fortsætte for de igangværende projekter.

 

Danske Advokater finder, at udkastet på dette punkt i givet fald vil indebære en forringelse af de berørte beboeres retsstilling, da der kan opstå fejl ved byfornyelse som ved alle andre projekter.

 

Det skal i den forbindelse bemærkes, at det af bemærkningerne til udkastet til lovforslaget fremgår, at man fremover kun forventer et lille antal sager, som kan være omfattet af den nuværende forsikringsordning, og at dette anføres som et af argumenterne for at nedlægge forsikringsordningen. Det lille antal omfattede sager ændrer dog – efter Danske Advokaters opfattelse - ikke ved, at forsikringen for beboerne må anses for væsentlig ift. de projekter, der må forventes gennemført i fremtiden.

 

 

 

Med venlig hilsen

Danske Advokater

 

Jeanie Sølager Bigler

Retschef

jsb@danskeadvokater.dk


Nyheder

KURSER

Charlotte Hvid Olavsgaard
Charlotte Hvid Olavsgaard | Specialkonsulent | 33 43 70 09 | cho@danskeadvokater.dk


Kontakt

Charlotte er specialkonsulent for Danske Insolvensadvokater og Bestyrelsesadvokater samt for fagudvalgene ansættelsesret, bestyrelsesarbejde, databeskyttelse, hvidvask, insolvens,  databeskyttelse, selskabs- og finansieringsret og strafferet og straffeproces. Hun deltager i det branchepolitiske arbejde, udarbejdelse af høringssvar mv.

 

Hun deltager i det branchepolitiske arbejde, udarbejdelse af høringssvar mv. 

Læs mere…

33 43 70 09