Høringssvar

Skatteministeriet har den 24. juli 2020 sendt forslag til Rådets direktiv om ændring af direktiv 2011/16/EU om administrativt samarbejde på beskatningsområdet i høring.

Direktivforslaget har været behandlet i bestyrelsen for Danmarks Skatteadvokater, der fungerer som Danske Advokaters fagudvalg for skatteret, og giver Danske Advokater anledning til at fremkomme med følgende bemærkninger:

Danske Advokater har forstået, at direktivforslaget har til formål at give adgang til øget udveksling af oplysninger mellem medlemsstaternes skattemyndigheder samt øget adgang til at foretage fælles revisioner af personer med grænseoverskridende aktiviteter. Danske Advokater har endvidere forstået, at direktivforslaget omfatter alle skatteydere og ikke blot Internetmarkedspladser.

Danske Advokater skal generelt bemærke, at videregivelse af oplysninger mellem myndigheder, herunder mellem myndigheder i forskellige medlemsstater, ud fra retssikkerhedsmæssige hensyn alene bør ske, hvis det er nødvendigt, og hvis formålet hermed ikke kan opnås ved mindre indgribende midler.

For så vidt angår direktivforslagets brede anvendelsesområde, skal Danske Advokater anmode om en nærmere begrundelse herfor, herunder om baggrunden for, at det er vurderingen, og at der er et reelt og nødvendigt behov herfor i alle tilfælde.

Danske Advokater skal i forlængelse heraf anføre, at der bør være adgang til, at en skatteyder i alle tilfælde kan få prøvet – enten ved en domstol eller en forvaltningsmyndighed – om betingelserne for udveksling af oplysninger er opfyldt, herunder om de oplysninger, som påtænkes udvekslet, er relevante for beskatning i det modtagende land. Denne adgang følger efter Danske Advokaters opfattelse formentlig allerede af EU-Charterets artikel 47, men adgangen hertil bør fremgå direkte af direktivet.

Danske Advokater forstår, at direktivforslaget indebærer, at en virksomheds informationer, herunder fortrolige informationer, kan og vil blive delt med de øvrige medlemsstaters myndigheder. Forslaget synes at hvile på en antagelse om, at myndighederne i alle tilfælde vil være i stand til at iagttage fuldstændig fortrolighed.

Det skal i den forbindelse påpeges, at risikoen for, at en fortrolig oplysning kompromitteres generelt stiger, jo flere steder en oplysning forefindes, og at der kan ske fejl i alle organisationer, herunder hos offentlige myndigheder. Tab som følge af evt. brud på fortroligheden, f.eks. brud på datasikkerheden, bør derfor omfattes af myndighedernes objektive erstatningsansvar.

I forlængelse heraf skal det anføres, at Danske Advokater forstår, at forslaget indebærer, at virksomhedernes forretningshemmeligheder, herunder hemmelige formler, opskrifter, fremstillingsmetoder, algoritmer og lignende kan og vil blive udvekslet med andre medlemsstaters myndigheder i forbindelse med fælles revisioner.

F.eks. fremgår det af direktivforslaget, jf. artikel 12 a, stk. 5, at:

”[…] meddelelse af oplysninger […] [kan] ikke afslås med den begrundelse, at den ville føre til videregivelse af en erhvervsmæssig, industriel eller faglig hemmelighed, en fremstillingsmetode eller oplysninger, hvis videregivelse ville stride mod almene interesser.”

Konsekvensen heraf er efter Danske Advokaters vurdering, at der således indføres pligt til at udveksle virksomhedernes mest sensitive og dyrebare oplysninger med andre landes skattemyndigheder, hvis blot oplysningerne efter den modtagende myndigheds eget opfattelse kan have betydning for beskatningen i modtagerlandet.

Det er efter Danske Advokaters opfattelse betænkeligt, at helt afgørende erhvervshemmeligheder skal videregives på begæring, selv om sådanne oplysninger kun sjældent vil have betydning for skatteansættelsen. Eksempelvis er det næppe nødvendigt for at beskatte et medicinalselskab, at skattemyndighederne har kendskab til virksomhedens hemmelige formler. Hvis forslaget vedtages i sin nuværende udformning, er det Danske Advokaters opfattelse, at danske skattemyndigheder fremover ikke kan modsætte sig udveksling af sådanne oplysninger. Betingelserne for udveksling af sensitive erhvervshemmeligheder bør af retssikkerhedsmæssige årsager nærmere afgrænses, ligesom der bør anføres en nærmere begrundelse herfor. Som følge heraf bør den systemfremmede regel om, at udveksling af de mest hemmelige oplysninger ikke kan nægtes, udgå af forslaget.

Danske Advokater forstår, at det følger af direktivforslagets artikel 16, at det er lovgivningen i modtagerlandet, der bestemmer omfanget af tavshedspligten. Beskyttelsen af danske virksomheders fortrolige oplysninger afhænger således af lovgivningen i den medlemsstat, hvortil oplysninger måtte blive videregivet. Omfanget af tavshedspligten bør efter Danske Advokaters opfattelse følge loven i det land, som har indsamlet oplysningerne, således at f.eks. danske virksomheders oplysninger aldrig kan undergives et beskyttelsesniveau, der er lavere end det niveau, der er gældende i Danmark.

Endelig indebærer direktivforslagets artikel 11, litra b, at andre medlemslandes skattemyndigheder kan være til stede i Danmark og ”interviewe enkeltpersoner og gennemgå sagsakter”.

Dette forslag synes temmelig vidtgående, og begrebet ”interviewe” forekommer upræcist og kendes ikke som sådan i dansk forvaltningsret. Det bør derfor præciseres, hvilke retssikkerhedsforskrifter der er gældende for et sådant ”interview”, og hvad formålet med et sådant interview er.

Med venlig hilsen

Retschef

Jeanie Sølager Bigler

jsb@danskeadvokater.dk