Høringssvar

Justitsministeriet har den 3. september 2020 sendt udkast til forslag til lov om ændring af lov om erstatningsansvar (Udvidelse af personkreds berettiget til godtgørelse til efterladte) i høring.

Udkastet til lovforslaget har været behandlet i bestyrelsen for Foreningen for Erstatnings- og Forsikringsret, der fungerer som Danske Advokaters fagudvalg for erstatnings- og forsikringsret, og giver Danske Advokater anledning til følgende bemærkninger: 

Indledningsvist skal det bemærkes, at Danske Advokater overordnet kan tilslutte sig udkastet til lovændringerne, herunder de hensyn, der ligger bag forslaget om at udvide personkredsen af berettigede til godtgørelse efter erstatningsansvarslovens (EAL) § 26 a. Det må anses for tidssvarende at gennemføre en sådan udvidelse af personkredsen, så der i højere grad er ligestilling af familiemedlemmer til afdøde.

Det fremgår af bemærkningerne til lovudkastet, at der ved vurderingen af, om der skal betales godtgørelse til den udvidede personkreds og ved fastsættelse af godtgørelsens størrelse, fortsat skal lægges særlig vægt på karakteren af skadevolderens handling og på den lidelse eller krænkelse, som må antages at være påført den eller de efterlevende, jf. EAL § 26 a, stk. 2, der ikke foreslås ændret.

Lovudkastet ses ikke herudover at indeholde nærmere omkring fastsættelsen af godtgørelsens størrelse.

Med henblik på i videst muligt omfang at sikre en ensartet anvendelse af de foreslåede regler, således at der relativt hurtigt kan danne sig en retningsgivende praksis i disse nye godtgørelsessituationer, skal Danske Advokater opfordre til, at lovbemærkning udbygges med nærmere anvisninger for den tilsigtede konsekvens af reglerne, således at lovbemærkningerne i højere grad udgør en rettesnor for anvendelsen i praksis.

Danske Advokater skal således opfordre til, at der i bemærkningerne til lovforslaget nærmere indsættes en beskrivelse af rammerne for bestemmelsernes anvendelse, herunder den tilsigtede størrelse af godtgørelse i de i lovforslaget omfattede tilfælde. En relevant rettesnor for anvendelse forudsætter efter Danske Advokaters opfattelse ikke i sig selv, at lovbemærkningerne stipulerer præcise beløb, og for en konsistent anvendelse i praksis vil meget kunne være vundet alene ved en beskrivelse af, hvilke forhold der efter Justitsministeriets opfattelse i praksis typisk vil skulle indgå i udmålingen, når der skal tages stilling til, om en sag beløbsmæssigt vil lægge sig i et nedre eller øvre niveau, f.eks. med udgangspunkt i den nugældende praksis, hvor den maksimale godtgørelse er forudsat, jf. lovforslaget, til i almindelighed at være i størrelsesordenen 100.000 kr. i sager om forsætligt drab.

Det kunne i den forbindelse yderligere overvejes, om man med fordel kan angive nogle ”typetilfælde” og eksempler på, hvilke konkrete omstændigheder der i almindelighed kan indgå i vurderingen i henholdsvis nedadgående og opadgående retning ift. udmålingen af erstatningsbeløbets størrelse.

Lovudkastet medfører, at personkredsen, der i dag som udgangspunkt er berettiget til godtgørelse efter bestemmelsen, udvides. Danske Advokater skal opfordre til, at man – som det mindre – i lovudkastets bemærkninger nærmere forholder sig til den tilsigtede beløbsstørrelse i forhold til den nugældende praksis, herunder om det er hensigten med regelændringen, at erstatningsniveauet i almindelighed skal svare til det beløb, som efter de gældende regler undtagelsesvis i praksis er tilkendt i godtgørelse til de personer, der nu foreslås omfattet af personkredsen.

Som eksempel på de uklarheder og tvivlsspørgsmål, som lovudkastet i sin nuværende udformning rejser, kan nævnes spørgsmålet om, hvad et udeboende voksent barn er berettiget til, når en forælder til denne dør. Vil det skulle være den samme, som det mindreårige hjemmeboende barn er berettiget til efter nugældende praksis? Eller skal godtgørelsen være mindre, og vil det i så fald afhænge af, hvor gammel barnet er, hvor længe vedkommende ikke har boet sammen med den forældre, der dør, og hvor tæt relationen mellem dem i øvrigt har været? Skal eksempelvis den 14-årige hjemmeboende lillebror have samme godtgørelse, som den 22-årige udeboende storebror, når den 18-årige hjemmeboende søskende bliver dræbt?

Lignende spørgsmål kan stilles, når det er forældre til et udeboende voksent barn, der skal tilkendes godtgørelse.

Endelig skal Danske Advokater opfordre til, at det overvejes, om der er behov for mere generelt at analysere hele området for godtgørelse for tort m.v. ved såvel fysiske som psykiske personskader med henblik på at sikre sammenhæng og konsistens i regelsættet. Der er som bekendt gennemført en del ”drypvise” lovgivningsinitiativer siden Justitsministeriets betænkning nr. 1412/2002 om godtgørelse til efterladte ved dødsfald, der dannede grundlag for indførelsen af EAL § 26 a. Der er bl.a. gennemført en række ændringer af EAL § 26, og på patientskadeområdet er der indført en særlig bestemmelse om godtgørelse til forældre, hvis barn dør som følge af en behandlingsskade, jf. § 24 a i lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet. Godtgørelse efter den nævnte bestemmelse forudsætter hverken forsæt eller grov uagtsomhed, som det er en betingelse efter EAL § 26 a. Danske Advokater finder bl.a., at denne forskel umiddelbart savner nærmere begrundelse.

Med venlig hilsen

Jeanie Sølager Bigler
Retschef                                                                                                  
jsb@danskeadvokater.dk