Velkommen  

Artikler og værktøjer

Kurser

Høringssvar

Danske Advokater og vores fagudvalg tilfører det politiske system vigtige input – både som faglige eksperter og som praktikere.


Vælg årstal for visning af alle høringssvar i et bestemt år.


05-10-2020
Høring over udkast til lovforslag om omregistrering af iværksættersel-skaber og gennemførelse af digitaliseringsdirektivet

Erhvervsministeriet har den 9. september 2020 sendt udkast til lovforslag om omregistrering af iværksætterselskaber og gennemførelse af digitaliseringsdirektivet i høring.

 

Udkastet til lovforslaget har været behandlet i Danske Advokaters fagudvalg for selskabsret og giver Danske Advokater anledning til følgende bemærkninger:

 

Det fremgår af lovudkastet, at formålet er at sikre, at det bliver lettere at omregistrere et iværksætterselskab til et anpartsselskab, og at fristen for omregistrering forlænges med et halvt år, så der er tid til at anvende den nye mulighed for omregistrering.

 

Danske Advokater finder den foreslåede model hensigtsmæssig ift. at gennemføre omregistrering af iværksætterselskaber til anpartsselskaber.

 

Det fremgår dog af udkastet til lovforslagets § 2, at der skal indsættes en ny bestemmelse i § 5, hvorefter generalforsamlingen i et iværksætterselskab senest den 15. oktober 2021 skal beslutte, at dette skal omregistreres til et anpartsselskab.

 

Hvis beslutningen er truffet den 15. oktober 2021, skal beslutningen registreres inden 2 uger derefter, jf. selskabslovens § 173, stk. 1, hvis der er tale om en kapitalforhøjelse.  

 

Efter lovudkastets § 5, stk. 4, kan iværksætterselskabets omregistrering til anpartsselskab først ske, når omregistreringen er registreret i Erhvervsstyrelsens it-system.

 

Det fremgår ikke klart af lovforslaget eller bemærkningerne hertil, om det er tilstrækkeligt, at beslutningen er truffet senest 15. oktober 2021, og herefter registreret inden 2 uger (dvs. senest 29. oktober 2021), eller om det også er et krav, at beslutningen er registreret i Erhvervsstyrelsens it-system inden den 15. oktober 2021.

 

Det anbefales derfor, at dette enten præciseres i bemærkningerne, eller at det for eksempel præciseres i § 5 stk.1, at det ikke er tilstrækkeligt alene at beslutte omregistreringen senest 15. oktober 2021, men at denne også skal være registreret i Erhvervsstyrelsens it-system senest den 15. oktober 2021.   

 

 

Med venlig hilsen

 

Jeanie Sølager Bigler                                                                         

Retschef
jsb@danskeadvokater.dk


Nyheder

KURSER

Charlotte Hvid Olavsgaard
Charlotte Hvid Olavsgaard | Specialkonsulent | 33 43 70 09 | cho@danskeadvokater.dk


Kontakt

Charlotte er specialkonsulent for Danske Insolvensadvokater og Bestyrelsesadvokater samt for fagudvalgene ansættelsesret, bestyrelsesarbejde, databeskyttelse, hvidvask, insolvens,  databeskyttelse, selskabs- og finansieringsret og strafferet og straffeproces. Hun deltager i det branchepolitiske arbejde, udarbejdelse af høringssvar mv.

 

Hun deltager i det branchepolitiske arbejde, udarbejdelse af høringssvar mv. 

Læs mere…

33 43 70 09