Velkommen  

Artikler og værktøjer

Kurser

Høringssvar

Danske Advokater og vores fagudvalg tilfører det politiske system vigtige input – både som faglige eksperter og som praktikere.


Vælg årstal for visning af alle høringssvar i et bestemt år.


23-11-2020
Høring over udkast til forslag til lov om ændring af retsplejeloven, lov om skifte af dødsboer, lov om ægtefællesskifte m.v. og konkursloven (Digital kommunikation i skiftesager, pligtig afgangsalder for dommerfuldmægtige m.v.)

Justitsministeriet har den 23. oktober 2020 sendt udkast til forslag til lov om ændring af retsplejeloven, lov om skifte af dødsboer, lov om ægtefællesskifte m.v. og konkursloven (Digital kommunikation i skiftesager, pligtig afgangsalder for dommerfuldmægtige m.v.) i høring.

 

Lovudkastet har været behandlet i bestyrelsen for Danske Arveretsadvokater, der fungerer som Danske Advokaters fagudvalg for arveret og dødsboskifteret.

 

Nærværende høringssvar afgives således i forening af Danske Arveretsadvokater og Danske Advokater og giver anledning til følgende bemærkninger.

 

Vi er positive overfor øget anvendelse af digital kommunikation med skifteretten, herunder ved anvendelse af Digital Post.  

 

Vi skal dog i den forbindelse henstille til, at der tillige gives adgang til alternative underskriftmodeller, herunder f.eks. sikker digital signatur ved brug af værktøjer som Penneo eller tilsvarende.

 

Samtidig henstiller vi til, at den digitale kommunikation herudover tænkes ind i den praktiske håndtering af bobestyrerbekendtgørelsen, således at bobestyrers indlevering af boopgørelse med tilhørende bilag i henhold til bobestyrerbekendtgørelsens § 27 tillige kan ske digitalt, således at originalbilag ikke længere skal indsendes.

 

Med venlig hilsen

 

Jeanie Sølager Bigler                                                                  

Retschef                                                                                        

jsb@danskeadvokater.dk                                 


Nyheder

KURSER

Charlotte Hvid Olavsgaard
Charlotte Hvid Olavsgaard | Specialkonsulent | 33 43 70 09 | cho@danskeadvokater.dk


Kontakt

Charlotte er specialkonsulent for Danske Insolvensadvokater og Bestyrelsesadvokater samt for fagudvalgene ansættelsesret, bestyrelsesarbejde, databeskyttelse, hvidvask, insolvens,  databeskyttelse, selskabs- og finansieringsret og strafferet og straffeproces. Hun deltager i det branchepolitiske arbejde, udarbejdelse af høringssvar mv.

 

Hun deltager i det branchepolitiske arbejde, udarbejdelse af høringssvar mv. 

Læs mere…

33 43 70 09