Høringssvar

Vesterbrogade 32

1620  København V

Energistyrelsen har den 8. september 2021 sendt et udkast til ændring af varmeforsyningsloven og afgiftslovene (Prisregulering af og energieffektiviseringsordning med afgiftsfritagelse for overskudsvarme) i høring. De forslåede ændringer omhandler primært indførelse af et prisloft baseret på vedvarende energikilder (VE-prisloft) for køb af overskudsvarme og en ensartet overskudsvarmeafgift, som virksomheder kan blive fritaget af, hvis de indgår i en energieffektiviseringsordning.

Formålet med lovforslaget er, at virksomheders overskudsvarme skal anvendes, når det er til gavn for klimaet, forbrugerne og virksomhederne. Hensigten er at give virksomhederne et økonomisk incitament til at udnytte overskudsvarmen og samtidig sikre forbrugerne billigst mulig varme.

Danske Advokater stiller advokaters viden til rådighed for lovgivningsarbejdet og den retspolitiske debat. Ændringen af bekendtgørelsen, som har været behandlet i Danske Advokaters fagudvalg for Energi og Forsyning, giver Danske Advokater anledning til følgende bemærkninger:

1. Prisregulering af overskudsvarme

Den foreslåede prisregulering af overskudsvarme indeholder følgende:

• Små overskudsvarmeleverandører er undtaget fra prisreguleringen og kan de facto levere til en pris op til substitutionsprisen.
• Kollektive varmeforsyningsanlæg kan i varmepriserne indregne udgifter til køb af overskudsvarme fra leverandører, der fortsat er omfattet af prisreguleringen, op til den laveste pris af enten et VE-prisloft udmeldt af Forsyningstilsynet eller substitutionsprisen.
• Overskudsvarmeleverandører, der er omfattet af prisreguleringen, er undtaget fra anmeldelsespligten. Anmeldelse af priser for køb af overskudsvarme foretages af det kollektive varmeforsyningsanlæg, der køber overskudsvarme.
• Forsyningstilsynet kan ikke udøve sine beføjelser overfor overskudsvarmeleverandøren, men kun overfor det kollektive varmeforsyningsanlæg, der køber overskudsvarme. Overskudsvarmeleverandører kan således frit levere til den med det kollektive varmeforsyningsanlæg aftalte pris.
• Prisloftet vil skulle fastsættes årligt af Forsyningstilsynet efter regler fastsat af Klima, energi- og forsyningsministeren. Ministeren vil kunne fastsætte prisloftet, indtil de lovgivningsmæssige rammer for Forsyningstilsynet er fastsat.

For det første bemærker Danske Advokater, at al overskudsvarme, der købes med henblik på levering omfattet af varmeforsyningslovens § 20, stk. 1, bør være omfattet af VE-prisloftet. Det foreslåede stk. 18 bør derfor gælde for alle virksomheder omfattet af stk. 1 og ikke være begrænset til kollektive varmeforsyningsanlæg.

For det andet vil reguleringen kunne forenkles betydeligt ved at undtage alle overskudsvarmeleverandører fra varmeforsyningslovens § 20, stk. 1, og ikke kun de små leverandører. Det medfører, som det er hensigten, at overskudsvarmeleverandører hverken vil være underlagt anmeldelsespligt eller tilsyn. § 20, stk. 18, kan herefter udformes som en begrænsning af princippet om nødvendige omkostninger i § 20, stk. 1, således, at udgifter til energi kun kan indregnes i VE-prisloftet, hvis der er tale om køb af overskudsvarme.

Overskudsvarme ligestilles dermed med andre kommercielle ydelser, som varmeforsyningsvirksomheder kan købe på markedet til markedspris, men i modsætning til køb af andre ydelser, som fx el, kan varmeforsyningsvirksomheden ved overskudsvarme ikke indregne den fulde pris, hvis den overstiger VE-prisloftet. Merprisen vil ikke være indregningsberettiget, hvis overskudsvarmen sælges videre som en ydelse omfattet af § 20, stk. 1.

For det tredje vurderes det vidtgående, at klima-, energi- og forsyningsministeren efter lovbemærkningerne vil kunne fastsætte VE-prisloftet inden bemyndigelse i den foreslåede § 20, stk. 18, er udnyttet. Det bør i givet fald fastsættes i selve loven med angivelse af hovedprincipperne for fastsættelse af loftet.

2. Energieffektiviseringsordning

Overskudsvarmeleverandører skal betale en ensartet afgift, men kan blive fritaget, hvis de indgår en energieffektiviseringsordning. Indgåelse i energieffektiviseringsordningen indebærer, at virksomheden skal leve op til en række forpligtelser med henblik på at sikre, at overskudsvarmen produceres energieffektivt, bl.a.:

• Pligt til løbende at skulle gennemgå virksomhedens processer og anlæg med henblik på at identificere muligheder for yderligere energieffektiviseringer af overskudsvarmeproduktionen.
• Pligt til inden for en passende tidshorisont at gennemføre eventuelle energieffektiviseringstiltag.
• Overholdelse af reglerne kontrolleres af klima-, energi- og forsyningsministeren, som bl.a. skal have mulighed for at udføre kontrolbesøg.

Ministeren får i forhold til lovforslagets generelle formål (at fremme udnyttelse af overskudsvarme) og specifikke formål med energieffektiviseringsordningen (at sikre effektiv udnyttelse) en ret vidtgående hjemmel, både med hensyn til at pålægge tiltag og til at få adgang til virksomheden. Ministerens beføjelser bør begrænses til tiltag og tilsyn med selve overskudsvarmeanlægget. Der ses ikke belæg for, at hjemlen kan omfatte virksomhedens øvrige processer, dvs. hovedvirksomheden, som ikke vedrører udnyttelse af overskudsvarme.

Danske Advokater værner om retssikkerheden, og vi står altid til rådighed for uddybende spørgsmål eller dialog. Vi takker for muligheden for at afgive høringssvar.

Med venlig hilsen

Nikoline Sneholt

Juridisk konsulent

nsn@danskeadvokater.dk