Høringssvar

Danske Advokater takker for muligheden for at afgive høringssvar. Dette høringssvar er udarbejdet i samarbejde med Danske Advokaters fagudvalg for erstatnings- og forsikringsret.
 

Generelle bemærkninger

Højesteret har i dom af 4. december 2020 (U.2021.1058/2H) slået fast, at der ikke er holdepunkter for en anden forståelse af erstatningsansvarslovens renteregel i § 16 i sager omfattet af klage- og erstatningsloven, end hvad der gælder ved andre erstatningssager, hvor denne renteregel gælder.

Erstatningsnævnet har med rette vurderet, at Højesteretsdommen også er gældende for afgørelser, som Erstatningsnævnet skal træffe efter offererstatningsloven.

Med lovforslaget ønskes indført en særlig rentebestemmelse i offererstatningslovens § 6c, der reelt indebærer at den skadelidte skal forholde sig til 3 forskellige renteregler:

1. Hvis Erstatningsnævnet selv skal fastsætte erstatning og/eller godtgørelse til den skadelidte, skal Erstatningsnævnet – fremover –tilkende renter af ydelser efter erstatningsansvarsloven, bortset fra tort- og krænkelsesgodtgørelse til den skadelidte eller godtgørelse til efterladte, i medfør af den nye renteregel i offererstatningslovens § 6c, dvs. 14 dage efter afgørelsestidspunktet.
    
2. Hvis retten under straffesagen mod gerningsmanden fastsætter erstatning og/eller godtgørelse til den skadelidte, skal Erstatningsnævnet – som hidtil –tilkende renter i medfør af den almindelige renteregel i erstatningsansvarslovens § 16, dvs. fra kravets fremsættelse i retten eller 1 måned efter fremlæggelsen af dokumentation for kravet.
    
3. Hvis Erstatningsnævnet selv skal fastsætte tort- og krænkelsesgodtgørelse til den skadelidte eller godtgørelse til efterladte, skal Erstatningsnævnet – som hidtil – tilkende renter i medfør af den almindelige renteregel i erstatningsansvarslovens § 16, dvs. fra kravets anmeldelsen af kravet til Erstatningsnævnet eller 1 måned efter rettens dom, hvor de krænkende omstændigheder blev fastslået.
    

Den nye renteregel, der kombinerer de gældende rentebestemmelser i rentelovens § 5 og forsikringsaftalelovens § 24 samt satsreguleringsbestemmelsen i erstatningsansvarslovens § 15, ophæver dermed ikke alene retsvirkningerne af Højesterets dom i U.2021.1058H, jf. ovenfor, men også Højesterets dom i U.2020.819H, hvorefter Erstatningsnævnet skal stille den skadelidte overfor staten på samme måde, som den skadelidte vil være stillet overfor gerningsmanden.

Alene på grund af de i lovforslaget indsatte undtagelser til den nye renteregel, er Danske Advokater meget tvivlende overfor, at lovforslaget vil medføre en ”forenklet renteberegning”. Det uddybes nedenfor.

Motivering for lovforslaget

Følgende er anført:

Dommen betyder, at rentedatoerne fremover skal fastsættes subjektivt og skønsmæssigt for hver enkelt krav, idet nævnet fremover skal inddrage nævnets sagsbehandlingstid – udover den tid, ansøger er om at indsende nødvendige oplysninger - når rentedatoerne fastsættes. Det kan føre til mindre forudsigelighed og gennemsigtighed for borgerne samt et øget behov for anvendelse af professionel bistand. Dommen medfører endvidere ressourcemæssige konsekvenser for Erstatningsnævnet, hvilket kan føre til forlængede sagsbehandlingstider.

Løsning ifølge lovforslaget

1. ”Med lovforslaget foreslås ændringer af offererstatningsloven, som skal sikre, at beregningsmodellen for Erstatningsnævnets tilkendelse af renter er gennemskuelig og enkel og ikke nødvendiggør professionel bistand for borgerne.
    
2. Herudover forenkles lovens administration, hvilket understøtter en hurtigere sagsbehandling i Erstatningsnævnet til gavn for de borgere, der afventer svar på deres ansøgning om erstatning.
    
3. Lovforslaget sikrer samtidig, at der opnås en værdisikring af ofrenes erstatning, imens sagsbehandlingen pågår. Ændringen vil imidlertid også indebære, at skadelidte modtager færre renter af erstatningen, men til gengæld typisk vil få en højere erstatning. Den højere erstatning vil dog i de fleste tilfælde ikke helt opveje de færre renter”.

Konkrete bemærkninger

Det står naturligvis i lovgivers magt at ændre en lov eller en lovbestemmelse. Det kan endda være nyttigt, f.eks. hvis tiden er løbet fra loven, eller hvis en lovbestemmelse, som alle har indrettet sig på, ifølge en dom afsagt af Højesteret viser sig at skulle fortolkes på en måde, der ikke var forventet, og som medfører uhensigtsmæssige samfundsmæssige konsekvenser.

Det er ikke situationen her. Højesteret har i U2021.1058/2H blot fastslået, at renter af erstatningsposter på patienterstatningsområdet ikke skal beregnes på nogen særlig måde efter erstatningsansvarslovens § 16, men skal beregnes på den helt almindelige måde og i øvrigt i overensstemmelse med bestemmelsens ordlyd. Hvis en sådan dom skulle medføre en lovændring – endda en lovændring til skade for den erstatningsberettigede – må det forudsætte et særligt samfundsmæssigt behov.

Der er i lovforslaget imidlertid ikke beskrevet et sådanne særligt behov. Til gengæld er det Danske Advokaters opfattelse, at lovforslaget, hvis det vedtages, vil indebære større vanskeligheder end hidtil for at den skadelidte at gennemskue, hvilke beløb der kommer til udbetaling, og det er hverken nødvendigt eller rimeligt for den skadelidte.

(1) Lovforslaget er primært begrundet med, at den foreslåede ordning vil medføre forenkling, bedre gennemskuelighed og formindsket behov for professionel bistand til skadelidte. Denne begrundelse må omvendt forstås således, at den aktuelle retsstilling, der gælder efter Højesterets dom, har ført til større kompleksitet, forringet gennemskueligheden og øget behovet for professionel bistand.

Det er ikke støtte for dette. Hvis den skadelidte f.eks. er berettiget til både erstatning for tabt arbejdsfortjeneste og erstatning for erhvervsevnetab, vil retten under tiden have tilstrækkelige oplysninger i straffesagen mod gerningsmanden til at fastsætte erstatningen for tabt arbejdsfortjeneste, men normalt aldrig erstatningen for erhvervsevnetab. Det betyder, at Erstatningsnævnet ved fastsættelsen af ydelser efter offererstatningsloven skal dels lægge rettens dom om erstatning for tabt arbejdsfortjeneste til grund og tilkende den skadelidte renter af dette beløb i medfør af erstatningsansvarslovens § 16, dvs. fra kravets fremsættelse i retten eller 1 måned efter fremlæggelsen af dokumentation for kravet, dels selv fastsætte erstatningen for erhvervsevnetab og tilkende renter af dette beløb i medfør af offererstatningslovens § 6c, dvs. 2 uger efter Erstatningsnævnets afgørelse. Og hvis den skadelidte derudover er berettiget godtgørelse for tort, skal Erstatningsnævnet tilkende renter af dette beløb efter erstatningsansvarslovens § 16, dvs. fra kravets fremsættelse i retten eller i ansøgningen til Erstatningsnævnet, eller 1 måned efter domsafsigelsen, hvor de tortbegrundende omstændigheder er fastslået. Det skaber ikke større gennemskuelighed for den skadelidte.

(2) Den foreslåede beregningsmodel vil medføre til forkortet sagsbehandlingstid.

Der er ikke generelt støtte for dette. Efter den nye renteregel skal Erstatningsnævnet opregulere erstatnings- og godtgørelsesbeløbene til de satser, der gælder på afgørelsestidspunktet, og tilkende renter af det opregulerede beløb. I eksemplet ovenfor betyder det ingen lettelse i sagsbehandlingen af erstatningen for tabt arbejdsfortjeneste og godtgørelsen for tort. I forhold til erstatningen for erhvervsevnetab skal Erstatningsnævnet ganske vist ikke i første omgang undersøge begyndelsestidspunktet for renteberegningen, men skal i stedet for opregulere årslønnen til niveauet på afgørelsestidspunktet. Til gengæld kan Civilstyrelsen i forbindelse med regreskravet mod gerningsmanden blive mødt med det krav at skulle omberegne erstatningen for erhvervsevnetab til det beløb, som den skadelidte ville kunne kræve af gerningsmanden, og opgøre renter efter erstatningsansvarslovens § 16.

(3) Ifølge lovforslagets bemærkninger må den skadelidte påregne, at den foreslåede regulering af erstatningsbeløbene med den reguleringsprocent, der fremgår af erstatningsansvarsloven § 15; dvs. 2,0 procent tillagt tilpasningsprocenten for det pågældende finansår, ikke fuldt opvejer den forrentning, som den skadelidte vil være berettiget til efter den gældende renteregel.

I 2022 er tilpasningsprocenten – 0,8 % og dermed er reguleringsprocenten 1,2 %, og rentesatsen er aktuelt 7,65 %. Hvis man regner med, at man betaler 40 % i skat af rentebeløbet, er nettorenten 4,59 % overfor en regulering på 1,2 %. F.eks. vil 2 mio. kr. i erhvervsevnetabserstatning i 2 år medfører en mindre (netto)erstatning på 135.600 kr. Med andre ord så kompenserer den foreslåede regulering ikke de færre renter selv, når man tager i betragtning, at der skal betales skat af renter.

Lovforslaget vil derfor medføre færre udgifter for Statskassen end, hvad der er gældende ret.

(4) Ikrafttrædelsen er forslået til den 1. juli 2022 og med virkning for afgørelser, der træffes efter den dato.  Set fra den skadelidtes perspektiv vil en sådan ikrafttrædelsesbestemmelse skabe vilkårlighed, idet skadelidte først vil være klar over, hvilket regelsæt der gælder, når Erstatningsnævnet har truffet afgørelse. Ikrafttrædelsen bør snarere knyttes til f.eks. skadestidspunktet
 

Afsluttende bemærkninger

Danske Advokater er således sammenfattende på baggrund af ovenstående betænkelige ved det bebudede lovforslag til ændring af offererstatningsloven med indførelse af en særregel om forrentning.

Danske Advokater takker igen for muligheden for at afgive høringssvar, og vi står altid gerne til rådighed for uddybende spørgsmål eller dialog.

Med venlig hilsen

Danielle Løw
Juridisk konsulent
Danske Advokater
dlo@danskeadvokater.dk