Høringssvar

Danske Advokater takker for muligheden for at afgive høringssvar. Nærværende høringssvar afgives i forening af Danske Familieadvokater, Danske Arveretsadvokater, og Danske Advokater, hvilke foreninger tillige sammen med Danske Boligadvokater også afgav fælles høringssvar i forbindelse med lovens ikraftsættelse.

Overordnede bemærkninger

Den 1. september 2017 trådte lov nr. 618 af 8. juni 2016 om fremtidsfuldmagter med tilhørende bekendtgørelse og vejledning i kraft. I henhold til bemærkningerne til lovforslag L 135 af 24. pkt. 2.5. februar 2016 har Justitsministeriet den 25. marts 2022 igangsat høring til brug for fremsendelse af evalueringsrapport til Folketinget vedr. erfaringer med loven nu 5 år efter ikraftsættelse.

Indledningsvist bemærkes, at foreningerne fortsat bifalder fremtidsfuldmagtsordningen på det overordnede niveau. Det er fortsat foreningernes klare opfattelse, at der er et behov for regulering på området, og at fremtidsfuldmagterne er et relevant og hensigtsmæssigt alternativ til foranstaltning af et egentligt værgemål, ligesom det er et relevant alternativt til en generalfuldmagt. Generelt ses dog en række begrænsninger af fuldmagtsgivers aftalefrihed, jfr. nærmere nedenfor, der synes uhensigtsmæssige.

Justitsministeriet har i forbindelse med høringen identificeret en række temaer vedr. den praktiske anvendelse af ordningen. Det er noteret, at der forud for denne høring skulle have været foretaget en høring af de relevante myndigheder. Det synes hensigtsmæssigt, om disse erfaringer var blevet delt i forbindelse med nærværende høring, idet hele grundlaget for en velfungerende fremtidsfuldmagtsordning er et relevant samarbejde mellem de forskellige aktører på området.

Konkrete bemærkninger

De enkelte temaer, jfr. Justitsministeriet skrivelse af 25 marts 2022, giver anledning til følgende mere specificerede bemærkninger/erfaringer:

Oprettelse af fremtidsfuldmagt, herunder oprettelse i det digitale fremtidsfuldmagtsregister, oprettelse ved Familieretshuset og vedkendelse for notar

Der opleves en forskelligartet prøvelse i forbindelse med vedkendelse hos Familieretshuset og ved notaren. Der har vist sig en række tilfælde, hvor fuldmagter vedkendt for notaren efterfølgende er blevet nægtet ikraftsat ved Familieretshuset på baggrund af indhentede lægeoplysninger.

Det er foreningernes klare opfattelse, at fremtidsfuldmagten også i de tilfælde, hvor oprettelse sker af personer undtaget kravet om digital post må indgives, underskrives og vedkendes for notaren som myndighed.

Det er afgørende, at tilliden til notarfunktionen fastholdes, da denne også har en afsmittende virkning på testamentsområdet.

Det er retssikkerhedsmæssigt helt afgørende, at oprettelse og vedkendelse ikke - og i særdeles ikke ved den del af befolkningen, der er undtaget kravet om digital post - sker ved den samme myndighed, som efterfølgende skal foretage prøvelse vedrørende igangsættelse. Det er på samme måde uhensigtsmæssigt, at der opleves en forskelligartet prøvelse.

Bestemmelserne i §§ 3-8 foreslås ændret således, at fremtidsfuldmagter i alle tilfælde – også når der er tale om personer, der er fritaget for digital post - skal underskrives og vedkendes hos byretternes notarer. Det bemærkes i den forbindelse, at det er afgørende, at der i den forbindelse arbejdes med såvel belastningen hos de enkelte retter, der medfører et begrænset antal tider for vedkendelse, ligesom der må arbejdes med den geografiske tilgængelighed i forhold til yderområder. Det bemærkes videre, der ved nogle retskredse er meget lang ventetid på en notartid, visse steder op til 1½ måned. Det kan betyde, at nogle mennesker ikke når at få underskrevet fuldmagten i tide, hvorfor det vil være hensigtsmæssigt, at der tilføres nødvendige ressourcer til notardækningen, så ventetiden kan nedbringes til få dage.

I forhold til det digitale fremtidsfuldmagtsregister vil det være hensigtsmæssigt, hvis der på samme måde som vedr. ægtepagter kunne uploades bilag, ligesom det ville være hensigtsmæssigt, hvis der var mulighed for at oprette en gensidig fremtidsfuldmagt.

Ikraftsættelse af fremtidsfuldmagt, herunder indhentelse af lægeerklæring, adgang til fremtidsfuldmagtsregistreret, ansøgningsprocessen, afvisning eller delvis afvisning af ikraftsættelse pga. betænkelighed f.eks. som følge af oplysninger om fremtidsfuldmagtsgiverens helbredstilstand på oprettelsestidspunktet

I forbindelse med reglernes ikraftsættelse var det en udtalt bekymring, at tiden fra indsendelse af anmodning om fuldmagtens ikraftsættelse til selve ikraftsættelse blev for lang.

Erfaringen har gennem hele forløbet været, at der fra anmodning til ikraftsættelse er gået mellem 1-3 uger, hvilket er noteret med stor tilfredshed, da dette var og er en forudsætning for fremtidsfuldmagtsordningens virke og udbredelse, herunder at denne reelt kan virke som et alternativt til såvel værgemålssystemet som til generalfuldmagten.

Et problem, der imidlertid i forbindelse med reglernes vedtagelse var begrænset fokus på, er den manglende hjemmel til en delvis ikraftsættelse af fuldmagten. Dette har i en række praktiske tilfælde vist sig særdeles problematisk. Som eksempel kan nævnes en sag, hvor en borger havde oprettet en fremtidsfuldmagt vedrørende såvel personlige som økonomiske forhold. Borgeren blev efterfølgende ramt af en blodprop, og der blev på den baggrund anmodet om ikraftsættelse. Lægen oplyste i lægeerklæringen, at borgeren var ude af stand til at varetage sine økonomiske forhold, men fortsat kunne varetage sine personlige forhold. Familieretshuset og efterfølgende Civilstyrelsen nægtede på den baggrund ikraftsættelse, uanset borgerens ønske om ikraftsættelse, da borgeren ikke var ude af stand til at varetage de forhold, der var omfattet af fuldmagten, og da der ikke er hjemmel til en delvis ikraftsættelse. En sådan situation synes uhensigtsmæssigt og i strid med tankerne bag fuldmagtssystemet.

Det er foreningernes klare opfattelse, at skal indføres hjemmel til en delvis ikraftsættelse af fuldmagten. Dette gælder uanset, at det må medføre yderligere prøvelse hos Familieretshuset, såfremt en sådan efterfølgende bliver relevant.  

Endelig bemærkes det, at det fortsat er foreningernes opfattelse, at det er uhensigtsmæssigt og upraktisk, at en anmodning om ikraftsættelse skal indgives af fremtidsfuldmægtigene i forening. Dette synes ej heller overensstemmende med kompetencereglen i § 11. Hensynet til øvrige fuldmægtige vil blive varetages derved, at Familieretshuset i forbindelse med ikraftsættelse, skal tage stilling til evt. indsigelser mod ikraftsættelse. Det er afgørende, at processen for ikraftsættelse bliver så enkelt som mulig.

Anvendelse af fremtidsfuldmagten, herunder anvendelse af fremtidsfuldmagten i situationer, hvor der kræves digital signatur eller identifikation (samspillet med den digitale udvikling), erfaringer med anvendelse af fremtidsfuldmagten i øvrigt, tilsyn med fremtidsfuldmagten, forbuddet mod at fremtidsfuldmægtigen indgår aftaler med sig selv

Der findes efterhånden en række afgørelser med afvisning vedr. fuldmagt til NemID. På trods af et klart grundlag ses afgørelserne som udtryk for,

• at praksis på området ikke offentliggøres
• at erfaringer således ikke deles og
• at der er behov for at løse/skabe et relevant samspil med den digitale udvikling.

Aktuelt ses alene et samspil på en række enkeltstående områder. Der er et klart behov for en mere generel løsning, hvor man som fuldmagtshaver mere generelt kan anvende eget NemID/MitID i håndteringen af fuldmagtsopgaverne.

I forhold til fuldmagtens omfang har begrænsningen i § 10 vedr. personlige forhold - som forventet - givet anledning til udfordringer. Som anført i foreningernes oprindelige høringssvar, er det uforståeligt, hvad baggrunden for denne aftalemæssige begrænsning er. Udfordringerne har f.eks. vist sig i sondringen mellem personlige og økonomiske forhold. Uklarheden giver anledning til flere spørgsmål, herunder er en beslutning om, at en gave skal være særeje et personligt eller et økonomisk spørgsmål, og afledt heraf; Kan det bestemmes i fuldmagten, at fuldmægtigen skal kunne videreføre en tradition om afgiftsfrie gaver til børnebørn, og at gaverne som hidtil skal være modtagerens fuldstændige særeje.

Det er foreningernes opfattelse, at begrænsningen i § 10 bør udgå, således at fortolkningstvivl på helt sædvanlige ønsker ikke opstår.

En stor udfordring i praksis har været sammenstødet mellem § 13 og § 15 og forbuddet mod selvkontrahering. En ægtefælle er som fremtidsfuldmægtig berettiget til at blande midlerne fuldstændig sammen. Dette gælder også selvom, der har været adskilt økonomi tidligere, jf. § 14, 2. pkt. Den selv samme ægtefælle er ikke – end ikke selvom dette er anført klart i fuldmagten- berettiget til at sælge parternes fælles ejendom og anvende provenuet til at købe noget mindre at bo i. På samme måde kan moderen, der givet fuldmagt til sit eneste barn ikke bruge fuldmagten til at bestemme, at når moderen ikke længere kan bruge sommerhuset, skal barnet kunne overdrage dette til sig.  Dette end ikke selvom der ikke er indbygget et gavemoment i overdragelsen. Også dette ville blive grebet af selvkontraheringsforbuddet.

Endelig medfører sammenstødet mellem § 13 og § 15, at en fuldmagt ikke vil kunne indeholde det helt sædvanlige ønske, at den skal kunne bruges til f.eks. at fortsætte en tradition med afgiftsfrie gaver til alle børnene, hvis et af børnene optræder som fuldmægtig.

Det ses uforståeligt og unødvendigt, at indskrænke den fuldt habile fuldmagtsgivers bestemmelsesret. Det hensyn der bærer det generelle forbud mod selvkontrahering, synes ikke at kunne bære denne begrænsning.

Det er foreningernes klare opfattelse, at der i § 13 på samme måde, som det fremgår af den norske § 86 stk. 1, 2. pkt. ”Fullmektigen kan likevel gjennomføre disposisjoner....som fullmakten særskilt angir att fullmagtsgiver skal kunne gjennemføre” må indføres hjemmel til, at der i fuldmagten kan træffes (konkrete) bestemmelser om dispositioner, som er tilladte, selvom de kunne indeholde et moment af selvkontrahering.

I praksis har det også været en udfordring og er stedse en udfordring, at der ikke i forbindelse med, at fremtidsfuldmagtsreglerne trådte i kraft, blev foretaget en generel samkøring af reglerne alle de steder, hvor værgebegrebet optræder. Der blev foretaget en samkøring med social- og sundhedsområdet. Der er behov for samkøring med øvrig lovgivning, herunder arve- og dødsboskifteområdet, hvor der har været uklarhed i forhold til, om værge og fremtidsfuldmægtig skal fortolkes enslydende. Eksempelvis kan nævnes anmodning om privat skifte, kompetence omkring uskiftet bo, hvorvidt der skal beskikkes skifteværge, når der er en fremtidsfuldmægtig mv. Også på f.eks. lejeområdet har den manglende samkøring givet problemer.  f.eks. er der erfaringer med, at boligselskaber ikke vil anerkende, at der gives møde/afgives stemme ved generalforsamlinger i henhold til en ikraftsat fremtidsfuldmagt, men kun hvis den pårørende er beskikket som er værge.

Tilbagekaldelse, ændringer og ophør af fremtidsfuldmagt, herunder erfaringer med behov for ændring af fremtidsfuldmagter

Også på dette område er der behov for indsigt i praksis vedr. ophør af fuldmagten.  Dels med henblik på fremtidig koncipiering af relevante ophørsbestemmelser i fuldmagten, dels med henblik på at opnå indblik i hvilke tilfælde Familieretshuset i stedet vælger at iværksætte et værgemål. Der er i den forbindelse behov for indblik i, om det, at der f.eks. har været et privatretligt tilsyn i henhold til § 2 stk. 3, har haft indflydelse på vurderingen.

Klage til Civilstyrelsen, herunder erfaringer med klagesagsprocessen

Henset til den manglende offentliggørelse af Familieretshuset og Civilstyrelsens afgørelser er der ikke kendskab til, om begrænsningen i § 29 har givet anledning til problemer. Det er noteret, at der i forbindelse med nærværende høring er blevet offentliggjort 13 afgørelser på Civilstyrelsens hjemmeside. Der har forud herfor intet været offentliggjort.

Samspillet med værgemålssager, herunder erfaringer med anvendelse af en fremtidsfuldmagt frem for værgemål

Henset til den manglende offentliggørelse af Familieretshuset og Civilstyrelsen afgørelser er der ikke kendskab til grænsefladen mellem ikraftsættelse/fastholdelse af fremtidsfuldmagt frem for værgemål. Det er som anført i tidligere høringssvar forhåbningen, at praksis omkring fastholdelse af en velfungerende fuldmagt frem til ikraftsættelse af værgemål fastholdes.

Afsluttende bemærkninger

Danske Advokater takker for muligheden for at afgive høringssvar. Vi står altid gerne til rådighed for uddybende spørgsmål eller dialog.

Med venlig hilsen

Danielle Løw                                   
Konsulent                                              
Danske Advokater  

Anne Broksø
Formand
Danske Familieadvokater    

Anne Kjærhus Mortensen
Bestyrelsesmedlem
Danske Arveretsadvokater