Høringssvar

Ændring af momsreglerne om kunstnerisk virksomhed, brugtmoms, momsgodtgørelse og -fritagelse for diplomater og justering af momsreglerne om undervisning, turistsalg og fjernsalgsvirksomheders registrering for visse punktafgifter m.v.) (J.nr. 2021-2113)

Skatteministeriet har den 17. september 2021 sendt udkast til lovforslaget i høring.

Forslaget har været behandlet i Danmarks Skatteadvokaters bestyrelse, der fungerer som Danske Advokaters skattefagudvalg.

Danske Advokater har følgende bemærkninger til forslaget:

Ændringer af momsreglerne om kunstnerisk virksomhed
Med momslovens § 13, stk. 1, nr. 7 udnytter Danmark i dag en stand-still klausul, hvorefter forfatter- og komponistvirksomhed samt anden kunstnerisk virksomhed er fritaget for moms.

Der er ligeledes momsfrihed for kunstnere og de kollektive forvaltere når:

(1) den kollektive forvalter opkræver midler, og
(2) fordeler disse til rettighedshavere

Denne praksis ændres dog som følge af Domstolenes afgørelse af 21. januar 2021, i sag C-501/19, UCMR, hvor Domstolene slår fast, at kollektive forvaltere skal anses for at købe og videresælge rettigheder i momsmæssig henseende.

Derfor foreslår Skatteministeriet, at der i momslovens § 13, stk. 1, nr. 7 indsættes som 2. pkt.:

»Fritagelsen omfatter dog ikke overdragelse af patenter, varemærker og lignende rettigheder, samt meddelelse af licenser vedrørende disse rettigheder«.

Ændringen foreslås at træde i kraft den 1. januar 2023.

Bemærkninger til lovforslag om ændring af momsreglerne om kunstnerisk virksomhed m.v.

Med ændring i praksis såvel som i momsloven vil kunstnere anses for at levere en momspligtig ydelse til de kollektive forvaltere hver gang, de modtager en betaling fra forvalteren.

På samme måde vil den kollektive forvalter anses for at levere en momspligtig ydelse hver gang, denne modtager betaling fra kunder eller samarbejdsorganisationer.

Det betyder helt praktisk, at kunstnere ved modtagelse af beløb skal betale salgsmoms svarende til 25% af det beløb, der hidtil blev opnået. Det kræver, at den kollektive forvalter udbetaler 25% yderligere til kunstneren. (ovenstående gælder for samtlige kunstnere, som har en årlig momspligtig omsætning over kr. 50.000, eller som har ladet sig frivilligt registrere).

Vi er enige med Skatteministeriet i, at den kollektive forvalter kan fradrage momsen, når der modtages en formfuldendt faktura fra kunstneren. Vi er dog ikke enige i, at der ikke opstår en økonomisk konsekvens.

Denne foreslåede praksis må formodes at skabe en del administrative problemstillinger grundet antallet af kunstnere, antallet af udbetalinger og verifikation af kunstnerens afgiftsmæssige status mv.

Det synes derfor oplagt, at de kollektive forvaltere vil forsøge at mitigere de administrative problemer ved brug af afregningsbilag (hvor forvalteren skaber sin egen købsfaktura). Også her vil der fortsat være tale om mange tusinde transaktioner hver måned, og hver enkelt transaktion kan udfordres af kunstneren.

Hertil kommer, at den kollektive forvalter skal indføre procedurer for løbende tjek af hver enkelt kunstners momsnummer.
Derfor foreslår Danske Advokater, at registreringsgrænsen for meddelelse af licenser vedrørende rettigheder omfattet af momslovens § 13, stk. 1, nr. 7 justeres således, at det kun er kunstnerisk virksomhed med en væsentlig omsætning, som har pligt til at lade sig registrere og afregne moms.

Det foreslås ligeledes, at der indføres en ”udvidet” omvendt betalingspligt for meddelelse af licens (som kendes fra andre industriers indenlandske transaktioner, jf. momslovens § 46, stk. 1, nr. 6-10).

Vejledning bør udarbejdes inden ikrafttrædelse
Skatteministeriet bør afsætte mere tid til Skattestyrelsens udarbejdelse af retningslinjer, før ændringerne træder i kræft.
Det er således uklart, om en kollektiv forvalter skal anse modtagere af betalinger som afgiftspligtige personer i alle situationer. Det gælder f.eks. i situationer, hvor et bo (som arvtager) blot udøver sin ejendomsret, men ikke driver en økonomisk virksomhed i momsmæssig henseende.

Vi foreslår ligeledes, at Skattestyrelsen klart tilkendegiver, hvordan kollektive forvaltere forventes at undersøge kunstneres afgiftspligtige status, således at en sikker praksis kan implementeres.

Endelig bemærker vi, at de kollektive forvaltere opkræver betalinger fra udlandet. Vi foreslår derfor, at der udarbejdes klare regler med en redegørelse for, hvordan den momspligtige/momsfrie andel beregnes i praksis, jf. momslovens § 16, stk. 2 og § 21 d, stk. 1, nr. 1) om det momsmæssige leveringssted.

Derfor synes den foreslåede ikrafttrædelse for optimistisk og bør have reference til en eventuel opdatering af den juridiske vejledning + 12 måneder.

Ændringer af momsreglerne om undervisning
Skatteministeriet foreslår at der i § 13, stk. 1, nr. 3, indsættes efter 1. pkt.

»Fritaget er endvidere privattimer giver af undervisere på skole- eller universitetsniveau«

Skatteministeriet tilføjer at momssystemdirektivets artikel 132, stk. 1, litra j, momsfritager privattimer givet af undervisere på skole- eller universitetsniveau. Denne momsfritagelse gælder alle, der giver privattimerne, og er således ikke begrænset til, at de personer, der giver privattimer, skal være offentligretlige organer eller andre organer, der er anerkendt af medlemsstaten. Bestemmelsen i momssystemdirektivets artikel 132, stk. 1, litra j, om at privattimer givet af undervisere på skole- eller universitetsniveau er momsfritaget, er i henhold til praksis indfortolket i den gældende momsfritagelse for undervisning i § 13, stk. 1, nr. 3.

Danske Advokater er positive overfor tilføjelsen til § 13, stk. 1, nr. 3.

Til gengæld giver Skatteministeriets bemærkninger på side 27ff visse bekymringer.

Efter gældende dansk praksis er f.eks. undervisning i sprog, musik, legemsøvelser, håndarbejde og tegning, blevet anset for skoleundervisning og omfattet af momsfritagelsen i nr. 3.

Det følger af afsnit 2.7.1 at det er Skatteministeriets opfattelse, at

” den hidtil gældende danske fortolkning af, hvad der anses for >>skoleundervisning<< (…) er blevet underkendt af EU-Domstolen i sag C-449/17.”

”EU-Domstolens fortolkning af momsfritagelsen for undervisning, herunder hvad der kendetegnes ”skoleundervisning” skal afspejles i den danske fortolkning af direktivbestemmelsen.

Dommen kræver ikke lovændring, men alene en ændring af praksis, der foretages af Skatteforvaltningen. Praksisændringen vil indsnævre momsfritagelsen og medføre, at nogle udbydere af undervisning går fra at levere momsfri undervisning til at levere momspligtig undervisning, idet undervisningen ikke længere anses for at være ”skoleundervisning”

Skatteministeriet henviser i forlængelse heraf til SKM2021.121.VLR, hvor retten anerkendte, at private motionscentres ydelser til private i form af undervisning i legemsøvelser er momsfritaget, såfremt ydelserne indeholder et væsentligt element af undervisning.

Vi bemærker, at det er uklart i hvilket omfang EU-dommen vil medføre en begrænsning af den nuværende praksis omkring momsfritagelsen i nr. 3 og dermed medføre at undervisning bliver momspligtig. Den nævnte EU-afgørelse konkluderer alene, at undervisning i at køre bil er for specifikt og snævert til at være omfattet af fritagelsen.

Det samme er ikke nødvendigvis gælden for legemsøvelser. Hertil kommer, at lovgiver specifikt har ønsket at fritage legemsøvelser i bred forstand. Det følger blandt andet af betænkningen fra 1978 hvor undervisning i legemsøvelser eksemplificeres ved gymnastik, afspænding, yoga, dans og helsesport.

Derfor bør en ændring af praksis på dette område belyses grundigt, ligesom de relevante interessenter bør have adgang til høring. Af samme grund bør en ændring af momsfritagelsen som minimum ske gennem et styresignal.

Med venlig hilsen
Christian Aasmul Jacobsen 
Juridisk konsulent
Danske Advokater
caj@danskeadvokater.dk

Mario Fernandez
Danmarks Skatteadvokater