Høringssvar

(Forhøjelse af energiafgiften på fossile brændsler for proces efter Aftale om grøn skattereform af 8. december 2020 og omlægning af pesticidafgiften efter Politisk aftale om sprøjte-middelstrategi 2022-2026 m.v.) 

Danske Advokater takker for muligheden for at afgive høringssvar. Høringssvaret er udarbejdet i samarbejde med Danmarks Skatteadvokaters bestyrelse, der fungerer som Danske Advokaters skattefagudvalg.

Danske Advokater har følgende bemærkninger til forslaget:

Overordnede bemærkninger

Lovforslaget udmønter bl.a. forhøjelsen af procesenergiafgiften på fossile brændsler for erhverv med 6 kr. pr. GJ (2021-niveau). Det formodes, at fremsendelse af lovforslaget har afventet den politiske aftale om ny CO2-afgiftsbeskatning, der blev indgået før sommerferien.

Danske Advokater har følgende bemærkninger til lovforslaget:

Indeksering af procesenergiafgiften

I lovforslagets § 1, nr. 1, 3 og 10, og § 2, nr. 1, 3 og 10, foreslås det, at procesenergiafgiften skal reguleres efter § 32 a i mineralolieafgiftsloven, hvilket betyder, at procesenergiafgiften fremover skal justeres på samme måde som energiafgiften.

Derved kommer procesenergiafgiften ikke længere til at udgøre et fast beløb pr. energienhed, som det er tilfældet i dag. Procesenergiafgiften vil i stedet følge samme udvikling som energiafgifterne, hvilket vil resultere i en yderligere afgiftsbelastning pr. energienhed, end hvad der fremgår af den politiske aftale fra 8. december 2020.

Danske Advokater finder det problematisk, at lovforslaget på den måde indeholder en indirekte, yderligere forhøjelse af procesenergiafgiften, end hvad der politisk er aftalt.

Danske Advokater henstiller til, at lovforslaget justeres, så forhøjelsen holdes til det politisk aftalte.

Lov om afgift af kvælstofoxider

Det er Danske Advokaters vurdering, at den nuværende afgiftsfritagelse efter NOx-afgiftslovens § 8, stk. 4, er i overensstemmelse med direktivet, hvorimod den manglende afgiftsfritagelse for store energianlæg over 30 MW er i strid med EU-direktivet.

Efter Danske Advokaters vurdering er den foreslåede lovændring derfor EU-stridig og bør ændres, sådan at der i stedet indskrives hjemmel til afgiftsfritagelse for store energianlæg over 30 MW, der er underlagt kravet om måling.

Såfremt Skatteministeriet fastholder den foreslåede lovændring, hvor afgiftsfritagelsen i NOx-afgiftslovens § 8, stk. 4, ophæves, er det Danske Advokaters opfattelse, at der skal skabes historisk lighed for loven. Danske Advokater henstiller derfor til, at der i forlængelse af lovændringen udarbejdes et styresignal med justering af den tidligere praksis, sådan at der skabes lighed for loven, både før og efter 1. januar 2023.

Baggrund for vurderingen:

Lovforslagets ændringer i lov om afgift af kvælstofoxider fjerner afgiftsfritagelsen for et energiprodukt, der medgår i produktionen af et tilsvarende energiprodukt, jf. nugældende § 8, stk. 4, i NOx-afgiftsloven. Afgiftsfritagelsen er afledt af energibeskatningsdirektivets artikel 21, nr. 3, 1. pkt. Heraf fremgår det, at forbrug af energiprodukter på et område, der tilhører en virksomhed, der producerer energiprodukter, ikke betragtes som en afgiftsudløsende begivenhed, hvis forbruget består af energiprodukter, der produceres på virksomhedens område. En lignende afgiftsfritagelse findes i andre energiafgiftslove og omtales som raffinaderi-bestemmelsen.

Fjernelsen af afgiftsfritagelsen sker for at ligestille konkurrenceforholdene mellem de store og mindre energianlæg, da afgiftsfritagelsen udelukkende har været gældende for de mindre energianlæg under 30 MW.

Lovændringen vil resultere i, at et energiprodukt, der medgår direkte til produktion af et tilsvarende energiprodukt, i alle tilfælde ikke længere vil være fritaget for betaling af NOx-afgift.

Set fra et juridisk perspektiv skal der være lighed for loven for alle, uanset virksomhedens størrelse, herunder også størrelsen på virksomhedens energianlæg. De hidtil gældende regler har givet anledning til en forskelsbehandling mellem store energianlæg over 30 MW og mindre energianlæg under 30 MW, idet førstnævnte ikke kan opnå afgiftsfritagelse for energiprodukter, der medgår til produktionen af tilsvarende energiprodukter, mens energianlæg under 30 MW kan opnå afgiftsfritagelse. Forskelsbehandlingen udspringer af lovens krav om måling af NOx-udledningen, som kun gælder for store energianlæg.

Det fremgår af lovforslagets bemærkninger, at Skatteministeriet har været i dialog med Kommissionen om fortolkning af energibeskatningsdirektivets anvendelsesområde, herunder om sammenhængen mellem afgiftsfritagelsen i NOx-afgiftslovens § 8, stk. 4, og artikel 21, nr. 3, 1. pkt. Skatteministeriet har valgt at fjerne usikkerhed på området ved at foreslå ophævelse af afgiftsfritagelsen. Derved sikrer den foreslåede lovændring, at der nu skabes lighed for loven. Dog vil der indirekte ske blåstempling af den nuværende forskelsbehandling, til økonomisk ulempe for de store energianlæg over 30 MW, som ikke har opnået den afgiftsfritagelse, som har været gældende for energianlæg under 30 MW.

Artikel 21 i energibeskatningsdirektivet indeholder nærmere definitioner af afgiftsudløsende begivenheder, udover hvad der fremgår af de almindelige bestemmelser i direktiv 92/12/EØF. Af nr. 3 fremgår følgende:

”Forbrug af energiprodukter på et område, der tilhører en virksomhed, der producerer energiprodukter, betragtes ikke som en afgiftsudløsende begivenhed, hvorved afgiften forfalder, hvis forbruget består i energiprodukter, der produceres på virksomhedens område. Medlemsstaterne kan også betragte forbrug af elektricitet og andre energiprodukter, der ikke er produceret på virksomhedens område, og forbrug af energiprodukter og elektricitet på et område, der tilhører en virksomhed, der producerer brændstof, der skal anvendes til produktion af elektricitet, som en ikke-afgiftsudløsende begivenhed. Når forbruget sker med henblik på formål, som ikke vedrører produktion af energiprodukter, og især til fremdrift af køretøjer, betragtes dette imidlertid som en afgiftsudløsende begivenhed, hvorved afgiften forfalder.”

Baseret på direktivets tekst er det således Danske Advokaters vurdering, at den nuværende afgiftsfritagelse efter NOx-afgiftslovens § 8, stk. 4, er i overensstemmelse med direktivet, hvorimod den manglende afgiftsfritagelse for store energianlæg over 30 MW er i strid med EU-direktivet.

Bemærkninger til de enkelte bestemmelser og tekniske bemærkninger:

Forhøjelse af procesenergiafgiften for erhverv

Bestemmelserne omkring procesenergiafgiften fremgår af:

• Gasafgiftslovens § 10a
• Kulafgiftslovens § 8a
• Mineralolieafgiftslovens § 11a

Forhøjelsen foreslås gennemført i perioden 2023 – 2025 ved en ændring af satsen for procesenergiafgift i ovenstående bestemmelser, jf. lovforslagets § 1, nr. 1, § 2, nr. 1, og § 3, nr. 1. I henhold til lovforslagets § 8 træder ændringerne i kraft d. 1. januar 2023, hvilket er i overensstemmelse med aftalen om grøn skattereform fra 8. december 2020.

Danske Advokater har ingen bemærkninger hertil.

Forhøjelse af procesenergiafgiften for landbrugssektoren:

Det foreslås, at procesenergiafgiften for landbrugssektoren bliver udformet på samme måde som øvrige erhvervsvirksomheder – som en GJ-nedsættelse frem for en procentnedsættelse, som lovgivningen pt. indeholder.

Procesenergiafgiften for landbrugssektoren foreslås derudover forhøjet i overensstemmelse med den politiske aftale om en grøn skattereform fra 8. december 2020. I samme ombæring indskrives en mulighed for fortsat at opgøre procesenergiafgiften som en procentnedsættelse, da der ikke altid er kendskab til energiindholdet. Der er tale om en administrativ nemmere opgørelsesmetode.

Danske Advokater finder det positivt, at der indskrives en alternativ opgørelsesmetode, og Danske Advokater har ikke yderligere bemærkninger til de foreslåede ændringer.

Forhøjelse af procesenergiafgiften for mineralogiske processer mv.

Efter de gældende regler kan virksomheder med mineralogiske processer mv. opnå en afgiftsgodtgørelse på 100%, idet procesenergiafgiften ikke gælder for energi anvendt til mineralogiske processer mv.

Det foreslås, at der indføres procesenergiafgift på mineralogiske processer mv., dog på et lavere niveau end procesenergiafgiften for øvrige virksomheder.

Forhøjelsen af procesenergiafgiften foreslås indført med virkning fra 1. januar 2025, jf. lovforslagets § 8, stk. 2.

Danske Advokater bemærker, at lovforslagets § 1, nr. 8, § 2, nr. 8, og § 3, nr. 8, mangler i oplistningen af de bestemmelser, der træder i kraft d. 1. januar 2025. Dette må være en skrivefejl, da det vil resultere i, at forhøjelsen af procesenergiafgiften for mineralogiske processer indføres med virkning fra 1. januar 2023, mens forhøjelsen af procesenergiafgiften for kemisk reduktion, elektrolyse og metallurgiske processer først indføres med virkning fra 1. januar 2025.

En sådan sondring mellem de forskellige energiintensive processer er ikke i overensstemmelse med den politiske aftale, ligesom det fremgår af lovbemærkningerne at afgiftsforhøjelserne for mineralogiske processer mv. først indfases i 2025.

Danske Advokater henstiller derfor til, at lovforslagets § 8, stk. 2, bliver ændret, sådan at lovforslagets § 1, nr. 8, § 2, nr. 8, og § 3, nr. 8, også fremgår af oplistningen i forhold til ikrafttrædelse pr. 1. januar 2025.

Derudover skal det bemærkes, at lovforslagets § 1, nr. 9-10, § 2, nr. 9-10 og § 3, nr. 9-10, alle vedrører forhøjelsen af procesenergiafgiften for mineralogiske processer mv., som først indføres med virkning fra 1. januar 2025. Som følge heraf bør disse elementer af lovforslaget være omfattet af § 8, stk. 2, i forhold til ikrafttrædelse.

Danske Advokater henstiller til, at lovforslagets § 8, stk. 2, justeres i henhold til ovenstående. 

Endvidere skal det bemærkes, at der i lovforslagets § 1, nr. 5-8, og § 2, nr. 5-8, ser ud til at være fejl i henvisningerne, da der i teksterne henvises til nedsættelse af tilbagebetaling af afgift efter § 11. Denne henvisning er kun korrekt for så vidt angår mineralolieafgiftsloven, jf. lovforslagets § 3, nr. 5-8.

Gasafgiftslovens § 11 og kulafgiftslovens § 11 omhandler ikke tilbagebetaling af afgift, men i stedet henholdsvis krav til dokumentation for tilbagebetaling og regnskabsbestemmelser.

Danske Advokater henstiller til, at henvisningerne i lovforslagets § 1, nr. 5-8, rettes til § 10, og i lovforslagets § 2, nr. 5-8, rettes til § 8.

Lov om afgift af bekæmpelsesmidler

Der er alene tale om satsændringer, i overensstemmelse med den politiske aftale om sprøjtemiddelstrategi 2022-2026, hvilket Danske Advokater ikke har nogen bemærkninger til.

Lov om kuldioxidafgift af visse energiprodukter

Der foreslås indført en udfyldningsbestemmelse i lov om kuldioxidafgift af visse energiprodukter, hvilket sker i forlængelse af Skattestyrelsens styresignal af 18. marts 2022 (SKM2022.131.SKTST), hvor praksis ændres, så der ikke opkræves CO2-afgift af varer, hvor CO2-afgiftsloven ikke indeholder en sats.

Den foreslåede udfyldningsbestemmelse skal genindføre den praksis, der var gældende indtil ovennævnte styresignal og derved sikre, at der bliver betalt CO2-afgift af alle brændsler, herunder også de varer, der er afgiftspligtige efter mineralolieafgiftslovens udfyldningsbestemmelse.

Som alternativ til udfyldningsbestemmelsen foreslås en mulighed for at opgøre CO2-udledningen fra den enkelte afgiftspligtige vare, jf. lovforslagets § 5, nr. 2. I så fald skal CO2-udledningen opgøres på baggrund af akkrediterede målinger eller andre målinger af tilsvarende kvalitet. Skatteministeren skal fastsætte regler for opgørelse af CO2-udledningen, herunder krav til opgørelsen og kontrol af afgiften, jf. lovforslagets § 5, nr. 3.

Udfyldningsbestemmelsen træder i kraft pr. 1. januar 2023, dog fremgår det af lovforslagets § 8, stk. 3, at Skatteministeren skal fastsætte tidspunktet for ikrafttræden af den alternative opgørelsesmetode.

Danske Advokater henstiller til, at Skatteministeren, inden fastsættelse af regler for opgørelse af CO2-udledning mv., rækker ud til erhvervslivet for input til relevante bestemmelser.

Afsluttende bemærkninger:

Danske Advokater takker for muligheden for at afgive høringssvar, og vi står altid gerne til rådighed for uddybende spørgsmål eller dialog.

Med venlig hilsen

Charlotte Hvid Olavsgaard
Specialkonsulent
Danske Advokater
cho@danskeadvokater.dk