Høringssvar

(Styrkelse af inddrivelsen med henblik på at nedbringe danskernes gæld til det offentlige)

Med henvisning til Skatteministeriets fremsendte udkast til forslag til lov om ændring af lov om inddrivelse af gæld til det offentlige, lov om fuldbyrdelse af straf m.v. og lov om Den Internationale Straffedomstol og om ophævelse af lov om Det Fælles Lønindeholdelsesregister for styrkelse af inddrivelsen med henblik på at nedbringe danskernes gæld til det offentlige, sender jeg hermed på vegne af Danske Advokater et supplerende høringssvar til det høringssvar, som blev indsendt den 16. august 2022.

Det supplerende høringssvar er udarbejdet i samarbejde med Danmarks Skatteadvokaters bestyrelse, der fungerer som Danske Advokaters skattefagudvalg.

Danske Advokater har følgende supplerende bemærkninger til lovforslaget

Rentestop

Formålet med udkastet til lovændringen er at nedbringe danskernes gæld til det offentlige. Danske Advokater er bekendt med, at mange skyldnere gerne vil nedbringe gælden til det offentlige, men der er ikke tilstrækkelig med midler til at indbetale et beløb, der dækker mere end rentetilskrivningen, og i nogle tilfælde kan indbetalingerne ikke dække rentetilskrivningen. Der opstår således situationer, hvor gælden vokser sig større til trods for månedlige indbetalinger.

Når en skyldner står i en så håbløs økonomisk situation, bliver konsekvensen ofte, at der slet ikke bliver indbetalt noget beløb.

Danske Advokater foreslår, som incitament til at skyldnere i højere omfang afdrager på gæld, at der gives hjemmel til at stoppe rentetilskrivningen i de tilfælde, hvor der i en periode ikke er økonomisk basis hos skyldneren for at indbetale et beløb, der dækker mere end rentetilskrivningen, således at skyldneren kan få nedbragt sin gæld ved indbetaling. Muligheden for at indsætte et rentestop for en periode, kan endvidere være et alternativ til gældseftergivelse, når betingelserne for gældseftergivelse ikke er opfyldt.

Renteloft

I henhold til lovforslaget er der lagt op til, at renten i forbindelse med gæld til det offentlige ikke kan blive mindre end 0 kr.

Danske Advokater opfordrer endvidere til, at det ligeledes overvejes at blive indført et renteloft. Der bør i den forbindelse henses til, at der ikke er skattemæssigt fradrag for renteudgiften, hvorfor rentetillægget har en væsentlig økonomisk belastning.

Gældseftergivelse

Der er i lovforslaget lagt op til, at skyldnere kan opnå nedsættelse med et beløb svarende til 50 % af skyldnerens gæld på tidspunktet for anmodning, dog således at det samlede eftergivelsesbeløb højst vil kunne udgøre 100.000 kroner.

Det er Danske Advokaters opfattelse, at en nedsættelse med højst 100.000 kroner ikke vil forbedre en skyldners betalingsevne, når gælden er så høj, at der ikke er udsigt til at betale den inden for en kortere årrække. En skyldner, der har offentlig gæld på f.eks. 1 mio. kroner, vil efter lovforslaget kunne opnå nedsættelse til 900.000 kroner, hvilket for en lavindkomstskyldner, som er omfattet af målgruppen af den foreslåede § 15a, fortsat vil forekomme lige så uoverskuelig at betale som den oprindelige hovedstol.

Danske Advokater anbefaler, at der foretages en konkret vurdering i forhold til skyldnerens økonomiske forhold, og at der ikke indsættes noget loft for størrelsen på gældseftergivelsen.

Det bør tilstræbes, at der kommer til at gælde nogenlunde ensartede retningslinjer for alle skyldnere både vedr. behandling af gæld til det offentlige og til private.

Danske Advokater opfordrer derfor til at inddrage den praksis, der har udviklet sig i Skifteretterne vedrørende Gældssanering, således at den praksis kommer til at afspejle sig i loven og/eller i kommentarerne hertil (bekendtgørelse/vejledning mv), således at en borger kan forvente at kunne få omtrent den samme behandling af sin gæld for Gældsstyrelsen, som hvis borgeren indledte en gældssanering ved Skifteretten.

Med venlig hilsen

Charlotte Hvid Olavsgaard

Specialkonsulent

Danske Advokater

cho@danskeadvokater.dk

Diana Mønniche

Medlem af bestyrelsen

Danske Skatteadvokater