Høringssvar

Energistyrelsen har den 20. september 2022 sendt forslag til bekendtgørelse om et prisloft for overskudsvarme i høring. Formålet med bekendtgørelsen er at indføre en ny model for fastsættelse af prisloftet for overskudsvarme, hvori faktiske priseftervisninger indgår. Forslaget indeholder ligeledes regler om fastsættelse af individuelle prislofter, forhøjelse og nedsættelse af prislofter og fastlåsning af prislofter.

Danske Advokater takker for muligheden for at afgive høringssvar. Dette høringssvar er udarbejdet i samarbejde med Danske Advokaters fagudvalg for energi og forsyning.

Danske Advokaters overordnede bemærkninger

Danske Advokater finder, at der er uklarhed og retssikkerhedsmæssige betænkeligheder ved høringsudkastet i sin nuværende form. Danske Advokater opfordrer derfor Energistyrelsen til, at få præciseret bestemmelserne, så det sikres, at der ikke opstår uklarheder omkring reglerne.

Danske Advokaters generelle bemærkninger

Omkostninger omfattet af prisloftreguleringen

Det fremgår af bekendtgørelsesudkastets § 2, at den varmeforsyningsvirksomhed, som overskudsvarmen leveres til, i sine priser for køb af overskudsvarme vil kunne indregne den laveste af følgende:

1) Prisen fastsat i medfør af varmeforsyningslovens § 20, stk. 1.

2) Prisloftet efter bekendtgørelsesudkastets §§ 3, 5 eller 6.

Efter ordlyden, er det således indregningsadgangen for varmeværkets ”priser for køb af overskudsvarme”, som er maksimeret af prisloftet. Herved henvises til den pris, som varmeværket betaler for køb af overskudsvarmen til den virksomhed, hvis overskudsvarme udnyttes.

Danske Advokater finder det fremsendte bekendtgørelsesudkast uklart med hensyn til, hvilke omkostninger, der er omfattet af prisloftreguleringen, og som derfor skal holdes under prisloftet. Det samme er tilfældet for varmeforsyningsloven, hvor følgende dog fremgår af forarbejderne til lov nr. 2606 af 28. december 2021:

”Det forudsættes, at klima-, energi- og forsyningsministeren vil fastsætte regler om, at alle omkostninger til udnyttelse og leverance af overskudsvarme, herunder både omkostninger til tilslutning, investering, drift og vedligehold af anlægget samt et evt. overskud til den virksomhed, der leverer overskudsvarme, vil skulle holdes under prisloftet. Det indebærer, at hvis den varmeforsyningsvirksomhed, som overskudsvarmen leveres til, har afholdt omkostninger, herunder omkostninger til investeringer i anlæg til udnyttelse af overskudsvarmen, vil disse omkostninger også skulle indgå i den samlede pris under prisloftet. Det vil således være de samlede omkostninger, der vil kunne indregnes i varmeprisen under prisloftet.”

Lovbemærkningerne anfører således, at de omkostninger, der skal holdes under prisloftet, forudsættes angivet i bekendtgørelsen. Der er dog ikke anført noget herom i høringsudkastet.

Ud fra en retssikkerhedsmæssig betragtning vil vi bemærke, at bekendtgørelsen bør indeholde en bestemmelse, hvoraf det tydeligt fremgår, hvad det er for nogle konkrete omkostninger, som skal holdes under prisloftet. På denne måde sikres det, at der ikke opstår usikkerhed om hvilke omkostninger, der skal holdes under prisloftet, og hvilke omkostninger, der eventuelt kan indregnes i varmeprisen ud over prisloftet. Der er nemlig stor forskel på, om prisloftet alene omfatter omkostningerne til udnyttelse af overskudsvarme og tilslutning til varmepumpen, eller om det også omfatter omkostningerne til en varmepumpe eller en transmissionsledning.

Danske Advokater vil desuden opfordre til, at der skabes klarhed om, hvorvidt overskudsvarmeafgiften er omfattet, som kan betales af enten virksomheden eller varmeværket, eller alternativt, hvis parterne vil fritages for afgiften, omkostninger til deltagelse i energieffektiviseringsordningen.

Danske Advokater oplever, at dette allerede er et betydeligt problem i praksis ved samarbejder mellem virksomheder og varmeværker om overskudsvarmeprojekter og forhandlinger af aftaler om udnyttelse af overskudsvarme.

Vi bemærker hertil, at det for fuldstændighedens skyld i bekendtgørelsen kan anføres, at varmeværket ved videresalg af den overskudsvarmebaserede fjernvarme ikke kan indregne mere i priserne end de faktiske omkostninger, herunder den faktisk betalte pris til den virksomhed, hvis overskudsvarme udnyttes. Det følger dog allerede af, at varmeværkets levering af fjernvarme, herunder overskudsvarmebaseret fjernvarme, er omfattet af varmeforsyningslovens § 20, stk. 1.

Henvisning til varmeforsyningslovens § 20, stk. 1:

Som høringsudkastet er formuleret nu, skaber henvisningen til varmeforsyningslovens § 20, stk. 1, derimod uklarhed, når bestemmelsen i udkastets § 2 regulerer en pris for køb af varme. Varmeforsyningslovens § 20, stk. 1, regulerer priserne for levering af varme. Bestemmelsen kunne derfor misforstås således, at varmeværkets købspris skulle holdes under de faktiske omkostninger for virksomhedens levering af overskudsvarme eller overskudsvarmebaseret fjernvarme til varmeværket. Varmeværket kender ikke disse omkostninger. Desuden kunne det føre til den fejlslutning, at den virksomhed, hvis overskudsvarme udnyttes, i praksis ikke vil kunne opnå et overskud, fordi dette ikke er muligt efter varmeforsyningslovens § 20, stk. 1.

Det er dog efter lovbemærkningerne klart ikke afskåret, at virksomheden kan opnå et overskud, ligesom man netop har ønsket at fremme udnyttelse af overskudsvarme til fjernvarme med økonomiske incitamenter for de virksomheder, hvis overskudsvarme udnyttes.

For at undgå uklarhed, mener Danske Advokater, at der er behov for en ændring af ordlyden i bekendtgørelsens § 2, nr. 1.

Efter udkastets § 5, stk. 5, og § 6, stk. 4, kan Forsyningstilsynet ikke fastsætte et individuelt eller forhøjet prisloft, dvs. et prisloft for køb af overskudsvarme eller overskudsvarmebaseret fjernvarme, der overstiger prisen efter § 20, stk. 1, i varmeforsyningsloven, jf. § 2, nr. 1. Disse bestemmelser indebærer således samme uklarhed.

Overgangsbestemmelsen i bekendtgørelsesudkastets § 9

Der er tilsvarende uklarhed og retssikkerhedsmæssige betænkeligheder ved overgangsbestemmelsen i bekendtgørelsesudkastets § 9. Mange virksomheder og varmeværker kan have investeret i overskudsvarmeprojekter og have indgået aftale om betaling for udnyttelse af overskudsvarme eller levering af overskudsvarmebaseret fjernvarme.

Prisloftet fungerer efter lovbemærkningerne dog ikke som et loft på den pris, som den virksomhed, hvis overskudsvarme udnyttes, opnår ved levering af overskudsvarme eller overskudsvarmebaseret fjernvarme, da Forsyningstilsynet ikke har beføjelse til at ændre virksomhedens leveringspris. Det er derfor uklart, om og i givet fald hvordan bekendtgørelsen skulle kunne få virkning for leveringsaftaler, herunder allerede indgåede aftaler. Denne uklarhed gælder i øvrigt også § 8.

Ved en antagelse om, at overgangsbestemmelsen i § 9 må forstås således, at varmeværker, der leverer overskudsvarmebaseret fjernvarme, fra 1. januar 2024 ikke vil kunne opnå fuld omkostningsdækning fra indtægterne fra varmesalg, hvis de omkostninger, der skal holdes under prisloftet, herunder den pris, der er aftalt med den virksomhed, hvis overskudsvarme udnyttes, overstiger prisloftet. Dette vil kunne medføre, at varmeværket får et underskud.

Det er i fjernvarmesektoren meget almindeligt, at varmeleverandør og -aftager indgår aftaler med en lang løbetid. Fjernvarmeprojekter, herunder overskudsvarmeprojekter, kræver ofte store investeringer, som skal tilbagebetales over længere tid. Dermed vil varmeværket risikere, at der opstår et større akkumuleret underskud i aftalens resterende løbetid, hvis virksomheden ikke er villig til at ændre den aftalte pris. Som regel vil et varmeværk ikke have frie midler til at kunne dække dette underskud.

Danske Advokater vil derfor anbefale, at prisloftet kun har virkning for nye aftaler og ikke bliver tillagt tilbagevirkende kraft med hensyn til allerede indgåede aftaler.

Prisudvikling og inflation

Vi gør i øvrigt opmærksom på, at der i udkastets § 3, stk. 1, nr. 2, som vedrører metoden for beregning af produktionsomkostningerne, med fordel kan tages hensyn til prisudviklingen under den aktuelle energikrise. Dette kan gøres ved, at der ved beregningen tages højde for de forventede ændringer af elprisen, herunder ved om nødvendigt at kunne justere prisloftet i den periode, det gælder for. Den overvejende del af elprisen fastsættes efter den foreslåede beregningsmetode ud fra historiske priser.

Udkastet lægger desuden ikke op til, at der kan tages hensyn til inflationen, som kan ændre produktionsomkostningerne væsentligt i løbet af den periode, som prisloftet gælder for.

Afsluttende bemærkninger:

Danske Advokater takker for muligheden for at afgive høringssvar, og vi står altid gerne til rådighed for uddybende spørgsmål eller dialog.

Med venlig hilsen

Nikoline Sneholt

Juridisk konsulent

nsn@danskeadvokater.dk